Stiller banen sig på rygningen og galer, vil gården snart brænde. H. V. R.
Ingen må sy på sit tøj, mens do har det på, så syer de deres lykke hen. A har hørt om én, der syede al tid på sine klæder, når han havde det på, men han fik også en sølle lykke i verden.
Dronning Margrete skal en Gang have flygtet for Lybækkerne op på Norborg Slot. Hopsø Mose og hele Dalstrøget op til Nørborg So skal den Gang have været sejlbart Vand, og det flygtede hun op ad. Nordborg S., Sønderborg A. Nis Nissen, Nørborg.
da.etk.DSnr_04_0_00050
Før Esbjærg blev til, havde de i mange År set Lys derovre. Nis Hansen, der var født Juleaften, kunde se det og flere andre her ovre ligeledes. Det var en gammel Spådom, at der skulde blive en stor By der ovre, og Jærne Kirke skulde blive Midtpunktet i den. Peder Hansen Clausen, Nordby, Fanø.
Min Moder fortalte, at hun og en anden Kone en Gang kom fra Åstrup og vilde her til Møltrup, hvor de var fra. Moder gik midt ad Vejen, men den anden Kone gik ad Stien. Ligesom så min Moder gik, så faldt hun, og hun faldt hvert Øjeblik. Så siger hun til den anden Kone: »Hvordan kan det være, a går sådan og falder?« Ja, det vidste hun jo ikke. Hun blev ved...
Forend krigen så en pige i Risjarup en hel mængde soldater marschere ad vejen ind i byen. Den første indkvartering kom netop den vej og så bestemt ud, som pigen havde beskrevet det, Nis Callesen.
Æ hel skal have været et spøgelse, som raslede med jærnlæuker. Man kunde tit høre den gå fra éu gård til en anden, men set blev den aldrig. Nis C.
Nissen, der vred halsen om på en ko og skaffede én igjen. Da den ikke kunde finde truget, og karlen slog den, sagde nis : «Husk på, den er kommen fra Als i nat.» N. C.
Rogter på Lundences, der bildte sig selv og andre ind, at der var en nisse i kjorhuset. Den narrede ham tit. Ko havde kalvet, og når han så kom, skrannede nis, og der var ingen kalv. Soren Karl Hansen, Ådum præstegård.
En gammel kone fra Hedehusene i Olgod fortæller, at hun som pige tjente oster på og skulde sidde oppe ved en ko, der vilde kælve. Den kalvede, og hun fik kalven i en stovte og kjorte den over ad fårestien. Men lav hun så væltede den af støvten ved doren, så stod den op og slog en skranni af hende. Det var jo nis. Niels Tranbjærg, Tirstrup.
En nis sad i et høhul og drillede hunden og sagde : «Tosselall, ta i den to, tosselall, ta i den to!» og så stak han den ene fod og så den anden fod ud til hunden, som stod bunden neden for. Det stod en karl og hørte på, og så listede han sig hen og skjowd ham ned til hunden. Men om natten tog nis en havfjæl og lagde over kjallen, og så tog han karlen,...
I Norre-Skovby, Vedsted, det yderste sted, når man går til Hoptrup, der står lovinduet al tid åbent, og deraf har Nis Pug sin ind- og udgang; han har været der, så længe nogen kan huske. Nik. Christensen.
I en Gård i Kolby var der en Nisse, som var vant til regelmæssig at få sin Mælk og Grød hver Aften, hvorfor også alt stod vel til i Gården. Men på én Gang fandt Manden på, at han ikke mere vilde give Nis noget. Det var imidlertid uklogt af ham, ti fra den Tid af gik det stadig tilbage for ham, så han efter den Tid blev lige så fattig, som han før havde...
da.etk.DSnr_02_B_00191
Forend vor gård hjemme brændte, var en mand fra byen ovre hos os en aften. Med et blev han helt bleg i ansigtet, blev ved at stirre hen mod væggen og vilde ikke sige, hvad han fejlede. Men efter branden fortalte han, at væggen med et var bleven ganske lys, og billederne på denen havde taget til at dandse, hvilket vi andre dog også bemærkede. Nis Callesen.
Ligeeld kaldes en blålig lue, som man har set lobe hen ad tagrygningen på huse, kort forinden der er indtruffet et dødsfald. Således så en smeds born paLogum hede en ligeeld på naboens hus, og kort efter døde datteren der i huset. Nis Callesen.
Man vil sige, at hele verden skal forgå ved ild undtagen vort land, som skal forgå ved vand. Da skal der komme en okse svommende ind ad et af lydhullerne på Hellevad kirketårn, og så er hele verden ødelagt. Nis Callesen.
For en hundrede år tilbage da tjente der en mand på Lindbjcerg som rogter, og han hed Nis. Det var i den tid der var nisser til, og når nogen gjorde nissen fortræd, så hævnede han sig. En ko stod for kalven, og så gjorde han sig til kalv og lod Nis slæbe af med sig og stod så og skranniede af ham. Sådan havde nis spil af Nis. Jorgen Andreas Lavrsen,...
Her inde i Hårup var der barselgilde, og så kom en af gjæsterne for sildig, de var allerede begyndt med at spise. Da han kom ind, så han, at der sad nisser omkring på suppefadene og labede ligesom katte. Så sagde han noget om det, og da sprang de ud af døren og sagde: "De så os, de så os!" Rebekka Stovstrup.
da.etk.DS_01_0_00526
Den, der strøer meget salt på sin mad, om ham siges, at han vil gjærne gå i kirke om aftenen. K. M. R.
I en Gård i Ørby boede en Nisse, som hver Aften fik sin Mælk og Grød. En Aften skulde Drengen gå over og give ham Maden, men han sagde, at han vilde ikke gå over til Nis med Mælk og Brød, da det ingen Nytte var til. Drengen gik nu i Seng, men om Natten listede Nis sig ind i hans Kammer, tog ham op af Sengen, bar ham ud og lagde ham tværs over Brønden....
