I Norre-Skovby, Vedsted, det yderste sted, når man går til Hoptrup, der står lovinduet al tid åbent, og deraf har Nis Pug sin ind- og udgang; han har været der, så længe nogen kan huske. Nik. Christensen.
I en Gård i Kolby var der en Nisse, som var vant til regelmæssig at få sin Mælk og Grød hver Aften, hvorfor også alt stod vel til i Gården. Men på én Gang fandt Manden på, at han ikke mere vilde give Nis noget. Det var imidlertid uklogt af ham, ti fra den Tid af gik det stadig tilbage for ham, så han efter den Tid blev lige så fattig, som han før havde...
da.etk.DSnr_02_B_00191
Forend vor gård hjemme brændte, var en mand fra byen ovre hos os en aften. Med et blev han helt bleg i ansigtet, blev ved at stirre hen mod væggen og vilde ikke sige, hvad han fejlede. Men efter branden fortalte han, at væggen med et var bleven ganske lys, og billederne på denen havde taget til at dandse, hvilket vi andre dog også bemærkede. Nis Callesen.
Ligeeld kaldes en blålig lue, som man har set lobe hen ad tagrygningen på huse, kort forinden der er indtruffet et dødsfald. Således så en smeds born paLogum hede en ligeeld på naboens hus, og kort efter døde datteren der i huset. Nis Callesen.
Man vil sige, at hele verden skal forgå ved ild undtagen vort land, som skal forgå ved vand. Da skal der komme en okse svommende ind ad et af lydhullerne på Hellevad kirketårn, og så er hele verden ødelagt. Nis Callesen.
For en hundrede år tilbage da tjente der en mand på Lindbjcerg som rogter, og han hed Nis. Det var i den tid der var nisser til, og når nogen gjorde nissen fortræd, så hævnede han sig. En ko stod for kalven, og så gjorde han sig til kalv og lod Nis slæbe af med sig og stod så og skranniede af ham. Sådan havde nis spil af Nis. Jorgen Andreas Lavrsen,...
Her inde i Hårup var der barselgilde, og så kom en af gjæsterne for sildig, de var allerede begyndt med at spise. Da han kom ind, så han, at der sad nisser omkring på suppefadene og labede ligesom katte. Så sagde han noget om det, og da sprang de ud af døren og sagde: "De så os, de så os!" Rebekka Stovstrup.
da.etk.DS_01_0_00526
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
Når hønsene flagrer mod vinduerne, skal de snart tages til et begravelsesgilde. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01633
Når to knive ligger over kors med eggene mod hinanden, skal man spørge kvindelig, i modsat tilfælde er det et mandfolkelig. M. Møller.
Når emmerne (flammerne?) i ovnen er blå, tror man, at der snart vil komme lig. j. L. K.
da.etk.JAT_03_0_01598
Når to på én gang tager i en dør, én fra hver side, skal man snart spørge lig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01589
Går der rust i tojet, vil der snart én dø i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01582
Når folk syner deres hænder, skal man spørge om lig i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01572
Når et lig har øjnene åbne, vil det snart have én efter sig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01545
Man må tage sig i vare for, at man ikke st. Hans aften kl. seks kommer til at stå og stirre ned på jorden, ti hvis der så i det samme skulde sidde et firben og glo på én, måtte man dø inden næste st. Hans dag. M. Møller.
Når man uvilkårlig kommer til at gyse, falder deten student over dot sted, hvor man skal begraves. M. Møller.
Når man lyver nogen død, døer de ikke denne gang. M, Møller.
da.etk.JAT_03_0_01481
Når man i drømme horer regnen plaske på overdynen, skal der snart én do i huset. M. Møller.
