173 datasets found
Danish Keywords: ni
Forend vor gård hjemme brændte, var en mand fra byen ovre hos os en aften. Med et blev han helt bleg i ansigtet, blev ved at stirre hen mod væggen og vilde ikke sige, hvad han fejlede. Men efter branden fortalte han, at væggen med et var bleven ganske lys, og billederne på denen havde taget til at dandse, hvilket vi andre dog også bemærkede. Nis Callesen.
da.etk.DS_02_J_00254
Ligeeld kaldes en blålig lue, som man har set lobe hen ad tagrygningen på huse, kort forinden der er indtruffet et dødsfald. Således så en smeds born paLogum hede en ligeeld på naboens hus, og kort efter døde datteren der i huset. Nis Callesen.
da.etk.DS_02_J_00118
Man vil sige, at hele verden skal forgå ved ild undtagen vort land, som skal forgå ved vand. Da skal der komme en okse svommende ind ad et af lydhullerne på Hellevad kirketårn, og så er hele verden ødelagt. Nis Callesen.
For en hundrede år tilbage da tjente der en mand på Lindbjcerg som rogter, og han hed Nis. Det var i den tid der var nisser til, og når nogen gjorde nissen fortræd, så hævnede han sig. En ko stod for kalven, og så gjorde han sig til kalv og lod Nis slæbe af med sig og stod så og skranniede af ham. Sådan havde nis spil af Nis. Jorgen Andreas Lavrsen,...
da.etk.DS_02_B_00162
Her inde i Hårup var der barselgilde, og så kom en af gjæsterne for sildig, de var allerede begyndt med at spise. Da han kom ind, så han, at der sad nisser omkring på suppefadene og labede ligesom katte. Så sagde han noget om det, og da sprang de ud af døren og sagde: "De så os, de så os!" Rebekka Stovstrup.
Den, der strøer meget salt på sin mad, om ham siges, at han vil gjærne gå i kirke — om aftenen. K. M. R.
I en Gård i Ørby boede en Nisse, som hver Aften fik sin Mælk og Grød. En Aften skulde Drengen gå over og give ham Maden, men han sagde, at han vilde ikke gå over til Nis med Mælk og Brød, da det ingen Nytte var til. Drengen gik nu i Seng, men om Natten listede Nis sig ind i hans Kammer, tog ham op af Sengen, bar ham ud og lagde ham tværs over Brønden....
Store-Nispuug og Lille-Nispuug kom en Nat til at slås om en Dragt Foder. Lille-Nis kunde ikke stå sig, og så tog Store-Nis det altsammen, men kunde ikke vel bære det. Lille-Nis løb da hen og stak Ild i Dragten, og den anden måtte så slippe det hele og fik intet for al sin Besvær. Kristen Daugård, Balslundhus, Fåborg.
De, der er på den sorte skole, må alle aflægge et løfte om et eller andet, som de skal holde i hele livet. Sådan bragte pastor Petersen i Ris bestandig kun én handske, og pastor Mygind i Stepping vilde aldrig have sin varmølspotte toet. Nis C.
Der kommer tre på den sorte skole ad gangen, og den ene skal høre Djævelen til. hvis han ikke opfylder et løfte, som han gjør ham, f. eks. aldrig at binde eller bære mere end ét hosebånd. I Bis har for nogle år siden været en præst, som havde været på den sorte skole. Nis Callesen.
I begge Krogsgårdene var der spøgeri. I den ene var hestene altid svedige om natten, og dørene stod åbne om morgenen og kunde aldrig holdes lukkede. Men måske det var Nis, der havde været ude at ride. I den anden gård gik håndkværnen om natten. hans mand, pilemark.
I Kværn sogn i Angel ligger en gård medet teglværk, samt nogle små huse. Navnet derpå er Hovernæs eller Havernæs, og derom fortælles følgende: Ved et bryllup, sandsynligvis i Kværn, var mange fra nabosognet Grumtoft til stede, og da det gik lystigt til, slog de en mand fra Kværn ihjel, hvis navn var Nis. For at bøde derpå måtte de aftræde til Kværn det...
Pastor Petersen i His var berømt som en stor maner. En gang midt i sin præken sagde han: »Stå!« for han mærkede, at der var en tyv i hans æbler, og han tvang da tyven til at blive stående, til han kom hjem fra kirken. Nis Callesen.
Idet 15de århundrede skal en stormflod have gjort gjennembrud og dannet Stegsgab. Derved er Dyvig havn bleven til salt vand, og beboerne af Steghoved er komne til Nørborg sogn, for Steghoved ligger nu nord for indskjæringen. Der skal også i Ogsbøl kirke være stolestader for folkene fra Steghoved. nis nissen, nørborg, als.
En gang havde vore hunde tudet i lang tid og al tid i én retning, nemlig imod en ladeport. Nogen tid efter brækkede én af vore stude et ben på marken. Den kom hjem og blev slagtet i denne port, og nu hed det sig naturligvis, at det var derfor, hundene havde tudet. Nis C.
Når ligskaren kjører over én, er det, som man blev trint af en flok gjæs. Man kan ikke få tid til at trine til siden, inden ligskaren nåer én, og derfor skal man kaste sig sig lige ned. Kommer man foran stjærtenden, skal man løbe for ved vognen helt til kirkegården. Nis Callesen.
da.etk.DS_02_H_00487
Nissen havde bragt lykke til en mands gård, så at han blev en rig mand. For sin dod siger han til sonnen, at han skulde leje sig en dreng med tipholle (hollehue, toplue) på, som vilde mælde sig til tjeneste. Da faderen døde, kom nissen ganske rigtig med sin tipholle på, men den ny ejer viste ham bort. Nu gik det bestandig tilbage for sonnen, indtil han...
da.etk.DS_02_B_00219
I en gård i Kolby var der en nisse, som var vant til regelmæssig at få sine mælk og grød hver aften, hvorfor også alt stod vel til i gården. Men på én gang fandt manden på, at han ikke mere vilde give nis noget; dette var imidlertid uklogt af ham, ti fra den tid af gik det stadig tilbage for ham, så han blev lige så fattig, som han for havde været...
Der har været en nisse i en gård i Værslev. En gang så folkene, at nissen sad på stænget over porten og lod benene hænge ned. Så kom gårdhunden løbende, og da nissen så den, sagde den: «Lådne ta tåen, lådne ta tåen!» Hunden blev vred og gav sig til at gjø, men nissen blev ved at drille den. Jorgen Hansen.
I en gård i Ørby boede en nisse, som hver aften fik sin mælk og grød. En aften skulde drengen gå over og give ham dette, men han sagde til karlen, at han vilde ikke gå over til nis med mælk og grød, da det ingen nytte var til. Drengen gik nu i seng, men om natten listede nis sig ind i hans kammer, tog ham op af sengen, bar ham ud og lagde ham tværs over...