733 datasets found
Danish Keywords: nem Place of Narration: Kværndrup Fyen
Knap en fjerdingvej syd for Hasle på Bornhol m findes nogle engstrækninger, Si-enge (de side enge), og i dem ligger en dam, som kaldes Floddam. Over isen på denne dam skal der hver Fruer-nat (Marie bebud.) løbe et gloende hjul, og ved midnatstid samme nat skal man dér kunne finde en gryde penge. Men det er ikke så lige en sag at få fat i dem, ti for det...
da.etk.DS_01_0_01237
I Haldrup, Veer sogn ved Horsens, ligger to gårde sammen yderst i vest. Tæt ved disse gårde gravede man i ældre tider sand i en banke, hvor indgangen til en nissefamilies bolig var. I reglen var nisserne venlig sindede og kom til sine tider endog op i gården for at låne brod og lignende. En gang var det dog galt fat i den ene gårds stald. I en vis bås...
da.etk.DS_01_0_01078
Margrete Jensdatter er født i Skjødstriij) nord for Århus den 22. september 1813. Hendes fader bed Jens Hansen og var skomager og husmand. Bedstefaderen var ansat ved hoffet, og hendes fader var legebarn med kong Frederik den Sjette. Så blev han oplært til skomagerprofessionen og rejste på håndværket. Altså kom han også til udlandet, og da det var svære...
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: “At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup”. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
da.etk.JAT_02_0_00211
Der var en etærk mand i Dronninglund skov: de kaldte ham Kræn Buur, og han var så slem til at stjæle i skoven. Han havde et bitte sted, som han kunde have et og og en simpel plag til. Når han kjorte i skoven efter det træ, han havde kjøbt. stjal han to gauge så meget, som han kjøbte. En dag han var ude i skoven, kom han til nogle folk. som stod og hivede...
da.etk.JAT_02_0_00195
Ude på heden syd for præstevejen mellem Dejbjærg og Hanning og osten for landevejen boede der i et lille hus en mand og en kone. Konen blev syg, og da hun var gammel, tænkte hun på døden. Så sagde hun til manden: “A har været skarns i nogle dage og er kommen i tanker om, a vilde nok have præsten ned at berette mig, dersom du vil gå op til ham om det?” —...
da.etk.JAH_06_0_00219
Når en tigger havde gået byen her omkring og krævet ind, så skulde folkene kjøre ham til nærmeste by. og det skulde den, der havde "stakkelsfjælen". Det var en sædefjæl, der var så megen læsning tællet ud i. Hver by havde sin fjæl, og når en mand havde kjørt, så flyede han den ben til hans nabo. Når en tigger døde på hans vandring, skulde den by, hvori...
da.etk.JAH_05_0_00535
Der var en kræmmer nede fra de tyske byer, der gik og handlede med hægter her og i Mors og andre steder. Så blev han forelsket i en pige her nede og bosatte sig og kjørte omkring med ål, for den gang fiskede de med pulsvåd, og han kom til at leve i forfærdelig små kår, da han nu blot havde småhandel. De holstenske kræmmere handlede jo også med kniplinger...
Der boede en stærk mand i Sharp sal Ung, som gik under navnet Søren Rasmussen. Han kom en dag til Løgstør og vilde kjøbe reb ved en rebsláer. Ja, han så på ét stykke og et andet stykke, hvad han havde mest brug for. Så står han sådan og giver sig til at rykke på det. Da bliver rebslàeren gal og siger: „Du er da ikke så tåbelig, at du tror, du kan rykke...
da.etk.JAH_02_0_00401
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
da.etk.DSnr_06_0_00287
Nede i Lindet Skov boede for mange År siden en Skovrider, der havde mange Børn. Selve Juleaftensdag var Børnene ude på Is, Danske Sagn. IV. 25 og da blev der en af dem væk. De andre mærkede det ikke, inden de vilde til at hjem, og de troede jo, han var gået hjem i Forvejen, men da de kom ind, kunde de nok mærke, han ikke var der. Nu turde de ikke sige...
da.etk.DSnr_04_0_00960
I Begyndelsen af det syttende Århundrede drog to Brødre fra Før til Søs, den enes Navn huskes endnu, og han hed Tade Harkens. Føringerne kommer sjælden i Berøring med Rømøerne, men da de sejler meget på begge Øerne, skete det, at den ene af disse Brødre blev bekjendt med en Pige fra Røm og giftede sig med hende. Harkens byggede nu et prægtigt Hus i...
da.etk.DSnr_04_0_00676
Der er en stor Høj i Helligkilde, Hvidbjærg Sogn, der kaldes Lynghøj, og der boede en Bjærgmand i. Den Mand, som ejede Marken der omkring, han gik og pløjede en Dag ved Siden af Højen. Så kommer Bjærgmanden og siger til ham, hvad han vilde have sået i det, han der pløjede. Ja, det vidste han snart ikke, for han havde intet at så i det. Ja, siger...
Beretter og gamle Folk, boendes i en By kaldes Sønderby, en Fjerdingvejs fra Opmadinge, at der i fordums Tid skal have været en ved Navn Kjeld Rune, hvilken der skal have vogtet Fæ i sine unge Dage hos tvende Kulder eller Høje, kaldes Espe Kulder, af hvilke Kulder er udkommen to Spøgelser, som to store Heste, hvilke forne Kjeld i tvende Dage haver set...
da.etk.DSnr_01_0_00644
I Handeved ved Flensborg levede en meget skikkelig og stræbsom skrædder, der næppe kunde skaffe sin familie det daglige brød. Han syede en gang for en rig bondekone og så da gjennem en sprække på døren, hvorledes denne fyldte kjærnen med vand i steden for flode, dernæst fremtog en lille æske fra eu hylde og kom en lille smule af dens indhold i kjærnen....
da.etk.DS_07_0_00620
Der boede en kone her nede vesten for Vugdrup i Tårs sogn i et hus, de kalder Støvhuset, og hende kaldte de Støvkaren. Så kommer hun op til et hus, de kalder Stenbroen, og vil have noget mælk. Konen siger til hende: "Nej, a kan ikke i dag, for vi har en kalv, og vor fader vil ikke æde kalvekjød, uden kalven har fået mælk. Men om otte dage får vi den...
da.etk.DS_07_0_00491
Der lever endnu en ældre kone i sit aftægtshus tæt ved byen, de kalder Ka Fiils, hun var kone i den gård i Linde, der lå der, som nu skolen er bygget. Hun har skyld for at være en heks, og fra hendes yngre dage fortælles der om mange ulykker, hun skal have forvoldt. Hun er bleven mere skikkelig på sine gamle dage, lader det til, men der er dog dem endnu,...
Der boede en mand her oppe på Vandtrangs bakker, der hed PerVæver, og han kom så uheldig afsted. Han kom på en auktion og kjøbte en hel del boger, og der iblandt var Cepriånus. Den får han jo attrå til at læse i, og han læser jo den Slemme til sig, men han forstod ikke at læse ham fra sig igjen, og han kunde ikke blive skilt ved ham på nogen måde. Den...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
Pastor L. Blicli i Uldbjærg bavde været ovre i Tåstrup at besoge præsten, og det var blevet vel silde for ham. Den gang han kjørte op gjennem Skinderup hule, da sprang Fanden i vognen til ham, der havde han jo nemt ved at komme op. Han bliver jo for tung, så hestene kan ikke trækkevognen. Såbeder præsten karlen at gå hen og kikke under hovedlaget på det...
da.etk.DS_04_0_00932