Jens Glerup hed den mand. der byggede Lundergård op og gjorde den til herregård, for før var den kun et bondested. Men lian kom nemt af med det hele igjen. Han og alle præster og herrer i omegnen skulde ned til Svend i Blokhus at spille kort. Det var et forfærdeligt vejr med frost og rendefog. Da det var blevet langt ud på natten, sendte Jens Glerup bud...
Gehejmeråd Gersdorff på Marselisborg sidder og puster ved sin steghede kakkelovn. Forvalter Kierulff træder ind. "Pyha, hvor her er en grumme varme.* "Ja, kjere, den kakkelovn står mig denn for nær ved min lenestol, ikke sandt, wat." "Det er der et nemt råd for, for Per Murmester i Viby kunde flytte den i eftermiddag." "A, kjere, send mig denn bud...
Der var en vanskelig kjørsel til nogle enge, der lå under Lundenæs og hed Sønder-Enge. Hovbønderne skulde kjøre visse læs om dagen; men for at slippe nemt fra det bandt de ikke læssene og kjorte uforsigtig for at spilde så meget som mulig. De enge hører nu til Adum. På Lundenæs var agre på omtrent en fjerdingvejs længde, og hovbønderne vidste, hvor mange...
Henne på Bygholm var noget, de kaldte segsmandsskår. Et sådant skar kunde ikke ret mange gå, det var nu for det første et urimeligt stort skar der er jo store enge til garden og så skulde det van-e så rent. Der kunde nemt blive en stribbel stående i huggene, men nar græsset der var så langt, at man kunde sla en knude på det, så satte ladefogden hans...
Min Moder hun fortalte om efter hendes Moder, som boede ovre i Hodde, te hun kunde ikke få Smør, hun kjærnede og kjærnede, og det var lige nær. Så skulde hun gå over til den kloge Kone i Øse. Den Tid løb fattige Koner jo så meget om Mælk. »Ja, du skal ikke give din Mælk hen til enhver,« siger den kloge Kone, »og når du malker, så skal du tage et...
Der er en Høj ude på Heden, der kaldes Eshøj, og den var ikke nem at komme forbi uden at blive vild. En Aften gik a fra Oppelstrup og vilde hjem, a boede nemlig en Fjerdingvej uden for Byen på Heden. Da a kom så til en Tue, satte a mig på den, for a var bleven så træt og kunde ikke gå længere. Da kom der to ad en gammel Hulvej og holdt sig så meget som...
Dørspænd ytrer sig ved, at Barnet ikke kan lære at gå ene så hurtig! som andre Børn. Sygdommen påføres Barnet i Moders Liv, idet den frugtsommelige går igjennem en Dør, hvor en Person har stået og spændt med Armene. Barnet skal føres tre Gange gjennem en Dor efter Solnedgang, der består af 3 løse Fjæl. Den midterste Fjæl udtages, og Barnet trækkes nu...
En Præst havde den slemme Vane at gå op i Kirken om Aftenen, og det var hans Kone så kjed af. Så siger hun til Karlen, om han kunde ikke få ham det lagt af, det mente han, han skulde nemt gjøre. En Aften, Præsten var gået op i Kirken, tager Karlen et Lagen over sig og stiller sig an i Døren. Så kommer Præsten og vil ud. Er du et Menneske, så svar mig, og...
Hver Nytårsaften kjører Marsk Stig i en Karet forspændt med 6 Haner fra Hjortholm ad Onsbjærg, Pilemark, Permelille gjennem Kolby ud til Visborg eller Vestborg, hvor han da må forblive til næste Nytår. I Permelille bliver han mødt af den såkaldte Visborg So med hendes Grise, og de tjener da som Forløbere for Marsk Stig derfra og til Visborg. Visborg er...
Gamle Palle i Farre har fortalt, at der var tydelige Ruiner af Farre Kirke i hans unge Dage. Der var Mure, som var 2 til 3 Alen høje. Han kunde også huske, at når Folk brændte Mursten, så hentede de Kildekalk fra Kirkeruinen og brændte i Ovnen oven på Stenene. De Syldsten, der findes i de gamle Gårde i Byen, har de hentet ved Kirken, og Folk hentede i...
Per havde været Tjener for Herskabet på Fuglsang i sine yngre Dage, og derfor kaldtes han altid Per Tjener. Så kjøbte Herremanden Krølgården på Hesselø til ham og gav ham for lang og tro Tjeneste. Da han nu kom sejlende til Øen for at tage imod Gården, da mødte der på Broen en lille Mand, som spurgte ham, om han ikke havde Brug for en Tjenestedreng. »Jo,...
For heste, som er skabede. En skabet hest er en meget skadelig ting, ti den er en smitsom syge, ligesom spedalskhed eller postilendse kan være iblandt mennesken, besyuderligen når de kommer på marken til andre heste om påsketider. Vel bortgår det imod vinteren, mens i foråret kommer det igjen, hvorimod det bedste middel er dennem at afskaffe, på det...
Der boede en mand i Bøgeskov, Ikast sogn, der hed Ole Nielsen, og han var søgt i eu vid omkreds for hans videnskab. Hau kunde skrive sedler for tandpine og stille blod, og han havde en frisuitterpind, som han kunde kurere sår med. Den skulde skjæres af en flyveron og skjæres majaften. Når han strog hen over såret med den, kuude han kurere det. Hau...
Et år, lav vi boede i Kobberholm i Torslev, blev vore gjæs gale, de blev så slemme til at slås og rives. Endelig blev de to helt syge, og inden 24 timer var de døde. Derefter blev to til syge. Så rejste a mig tidlig om morgenen og spændte for og kjørte hen til Bundgård i Tislum. Da a kom der, siger a til nogle folk, a traf, om der ikke var en gammel mand...
Kirsten Slot i Hestbæk, en faster til stiftsprovst Damgård i Odense, var ikke god at møde som den første om morgenen. Der skulde da nok indtræffe noget i løbet af dagen, som mindede om hende. Eu gang kjørte et læs folk fra Kirkeby til hovarbejde på Hegnet. Min moder var med, og en kail, Anders Farsen, der var en spøgefugl. Så mødte man Kirsten. »Føj for...
Ann' Kollen eller Kollekon' blev henrettet på Galgebakken i Dronninglund, for det hun var så ond i hele hendes væsen. Hun havde påtaget sig at skulle sanke alle de ulve, der var i Vendsyssel, og drive dem sønden for fjorden, for så var folk her da sikre på at være skilt ved dem. Hun var så klog, at hun koblede dem sammen i en jøntråd (tvunden uldtråd),...
Min moder hun havde en moster, som tjente degnefolkene i Strandby. En søndag morgen skulde hun have fejet i stuerne og skolen, mens folkene var i kirken, og som hun går og fejer, falder der nogle bøger ned af en hylde. Hun samler op på dem, men så lå der én opslået, og hun så på den, at det var ene røde bogstaver, og der stod på hver side: Læs bedre frem...
Min fader fortalte mig mange, at der i Søkbxk i Ullits var en kone, som undlivede sig selv, og så gik hun hjem, efter at hun var begravet. Ingen præst kunde få magt med hende. Der var til sidst tre præster samlede, og de kunde ikke klare dem. Så sad der ved kakkelovnen en gammel mand, som gik og betlede. De tre sad imidlertid og lagde op med hverandre,...
Den sortkrandsed hund render om natten fra Mari-Malene, løber ind på Gammel-Ejstrup, går ned i arbejdsstalden, hvor arbejdshestene står, stiller sig over dørtrinet med forbenene og kikker ind, vender sig så og går gjennem brændegården, går så ud af hundeporten, så til Lille-Tved, derfra efter Favsing og Kristrup, og der ender han sin vandring. Igjennem...
Der var en gang en amtmand i Skanderborg, der hed Grabe, han lavede jo og mange kunster, te folk var ikke tjente med. Da han var død, var de ham derfor ikke ledig i Skanderborg, han drog jo omkring og gjorde dem besværlighed på sine tider. Så skulde de jo til at sagne over om at have ham manet, og de fik fat i Slanter-Lavst fra Blegind, som folk brugte...
