I den gård, som nu tilhører Rasm. Christoffersen på Gislev-Holme mark, var der, før den blev bygget om, noget pusleri, som ingen véd nogen videre besked om. En fremmed kone, som engang lå der om natten, mærkede lidt til det. Hun lå nemlig i en indklædt seng med omhæng for (alkove), og bedst som hun lå, var der noget, der begyndte at ryste med omhængene,...
En pige i Hoje malkede en sommer i en mark, hvor der var en elledreng, som bestandig drev hende køerne sammen på ét sted. Hun syntes imidlertid ikke om den hjælper og fortalte det hjemme. Der var da nogen, som rådede hende at medtage et stykke mad og bide derpå, imens hun malkede, men hver gang hun havde bidt, skulde hun sætte det om på sin træskohæl....
Forhen var man jo meget bange for at få nyfødte børn forbyttede af bjærgfolkene, og er det så for resten endnu på sine steder. For at værge sig mod denne ulykke brændte man lys hver nat i barselstuen, indtil barnet blev kristnet, hvilket i reglen skete meget snart efter fødselen. Hos en gammel skovfoged i Brænderuø vænge, under Glorup gods, kunde det i...
I jordfællesskabets dage skulde bymændene jo altid møde på samme dag til arbejderne, der skulde udføres på marken, for at den ene ikke skulde komme den anden for nær. Det gjaldt især i pløjetiden, da de ellers kunde pløje over skjellet, ligeledes i hostens tid. Men når kornet stod hostet på agrene, så var det jo nemt for en mand at bære en kjærv fra...
Ved de fleste kirker går der sådan et elier andet dyr og spøger og varsler i sognet for dem, som snart skal dø, det kommer da og henter dem, det vil sige, kommer og vender uden for doren og går så igjen. Disse gjenfærd af dyr er kommen deraf, at man har indmuret et levende dyr i eller under kirkemurene, da kirkerne blev byggede. Kværndrup og Gislev...
Nisserne er nogle små grå væsener med spidse luer, og i gamle dage var der næsten én i hver gård, som gik og gjorde både gavn og spilopper. Nissen tog foderet fra de kreaturer, han ikke kunde lide, og gav det til andre, han syntes bedre om, derfor var der enkelte fede dyr mellem de magre. Nissen skulde have noget at spise hver(?) aften, helst mælk og...
Når man har læst, skal man lukke bogen, da man ellers bliver tungnem. C. M. L.
da.etk.JAT_03_0_00812
To børn, der ikke kan tale, må ikke kysse hinanden, den ene vil så enten blive stam eller stum. S. Ditlevsen.
da.etk.JAT_03_0_00807
Når den, som bæreV harnet, efterligner præstens ord ved dåben, bliver barnet letlærd. H. F. F.
For et godt nemme. Stod tøire persillerod der små, mænge dem med vin og drik deraf, jnvat. At de teriagels aften og morgen, juvat memoriam, sed his ita posetis neque spretis timor dei studium et oratio præstant (O: men nar dette bliver således lagt og ikke ringeagtet, så ydes os frugt.) H. P. Nestved.
Vejene var nemme at finde i mørke, for slagene va dybe, og øgene var vant til at følge dem. .lokum Kr., Sæsing.
Når gudmoderen går ned med barnet efter dåben, skal hun, hvis det er en pige, vende sig til kvindesiden, og er det en dreng, så til mandfolkene, ellers skal de, når de bliver voksne, komme til at holde meget af det andet kjøn. Skoleinspektor Miiller, N.-Sundby.
Den 3dje maj råder for vejret hele sommeren igjennem. 741 og 742. P. K. M.
En bonde kjørte for en greve, og så vilde bonden jo gjærne vide, hvad han var, og hvad han hed. Han spørger ham da, hvad hans navn var. Jeg hedder grev Oxenstjerna. Å ja så mænd, føjede bonden da til, en kan jo nemt få et øgenavn; sådan stjal min fader en stud, og siden kaldte de ham Studenpejer.
Der er et Menneske blevet hængt på Galgehøj i Snejbjærg. Der går et Korsskjel igjennem den Høj, så der er fire Mænd, der ejer den. Det Lig blev så kastet ned lige nord for Højen, og Manden, som har den Jord, har kastet ned på Pladsen og fundet Ben af et Menneske og Træ af en Kiste. Han kunde nemt finde Stedet, for Leret var så overlig lige dér mere end...
En gammel Smed her omme i Vesttarp havde den Tro, at man ikke måtte gå midt på en Vej om Aftenen, for så kunde man nemt komme i med en Ligskare. Men en Aften kom han lige godt i én, og han trumpede, og han steglede, og det blev ved så længe, til han kom ud af Skaren. Den rejste jo af videre frem, og så kunde han gå frit igjen. Hans Pedersen, Starup.
Der har ligget en by sønden for Tovstrup, der hed Gammelby, og den gik under i den sorte pest. Der er nu en stor hede, som kaldes Gammelby hede, og imellem Harre hede og Gammelby hede er en bitte rende, som kaldes Gammelby vadested-. De kan nemt se, at det er fureskåren jord der ude i heden. maren primdal, navtrup.
Der var en drage i en hoj inde ved Linå, han var lige så lang som en læsmerstang og gloende rød. Han flyttede hans penge fra en bakke, der kaldes Kovesbakke lige nord for Linå og over til Rondingshbj til den sydvestre side af sognet. Når de kunde så kyle noget egstål over barn, idet han flytted e pengene, slap de ned fra ham, og så kunde man tage dem....
Her er ikke mouillerede lyd. r er ubestemt, men ved at trænge frem, ligeså er det bløde d ved at trænge igjennem. For 25 år siden var det næsten ikke muligt at få børnene til at sige hlødt d, nu siger de det straks. Lærer J. Jakobsen, Mejlby,
