På Refsnces boer en gårdmand, hos hvem nissen bar sit tilhold. Da hans husmand en gang stod og tarsk korn, mærkede han nok, at hvor meget han end tarsk, blev der dog ved at være lige meget i laden. Så gik han en morgen derover og talte negene, og da var der halvanden trave, som han da taisk den dag. Men da han om aftenen sagde det til manden, svarede...
I et knapt år sagde en bonde i Vollerup en juleaften, da grøden var sat på bordet, til konen: «Mo'r, vi kan ikke dyppe ret dybt i smorhuUet for ...» Han blev i det samme afbrudt ved et lydeligt «godaften», der blev udtalt af en lille mand med en rød hue på, som just trådte ind ad doren. «Kom frem,» sagde bonden, «og spis med os.» Konen så surt hertil og...
En mand fra Vinkel, Per Blæsborg, skulde kjøre med tiende til Vindum - Overgård. Da han nu holdt i gården og stod og smed uegene af vognen, talte han dem med det samme. Men af og til slog han en sk.., og den talte han så med, så det kom til at gå sådan: 1, 2, 3, 4, 5 (sk..), 6, 7, 8, 9 (sk..), 10, og sådan blev han ved, te han levnede 17 neg, og dem...
En kone i Favsing, Maren Sørenster, lagde et langhalmsneg i sengen ved manden Voldborg aften, og så farede hun til Troms kirke. Peder Kristian Kristiansen, Karleby.
Her har de brugt at tage det strå, som et lig havde ligget på, og binde sammen i to små neg, som da blev lagt ved hver sin side af kisten, når den var bleven sat i vognen, for at den kunde stå fast. Når ligfolget kjorte hjem fra kirken og kom til måjskjellet (o: byskjellet mellem Ørsted og Bode), smed de det af. Det var, for at liget ikke skulde gå...
Af de første neg, de fik ind om hosten, skulde roden først ind, så gjorde musene ikke skade. Ersted.
En gammel mand satte korn i laden for os. Mens han satte de første neg, måtte ingen tale til ham. I hvert af de tre hjørner satte han to neg, men i det fjerde ingen. Så sagde han ved sig selv, idet han satte dem: »Her har I nu jeres, lad mig så beholde mine. I navn G. F. . . Ovstrup.
Mikkel Bødker læste sådan, når han satte korn ind i laden, idet han satte tre neg hver i sit hjørne: »De tre neg vil a give til de små og de grå, de skal under jorden gå, såend oggrud skal di fortæær, og alt mit korn skal di la væær, og lisså forment skal di blyww får mæ, som præsten er te å præjk for dem.« Lars Nielsen.
En mand i Møborg satte et neg ud til et hnshjørne Kjørmis dag, og når det så blæste sa stærkt, at det kunde blæse det om, var han godt tilfreds. Han havde en karl en gang, der gjorde ham den tjeneste at rive det om for ham. Søe, Guduin.
Når de fik kisten læsset på ligvognen, sattes et par neg ned ved kistens sider, at den kunde stå fast. Når de så kom til kirken, tog de lige en lok ud af hvert neg og smed på jorden, de gik til hver sin side af vognen og gjorde det. Det var, for at liget ikke skulde ga igjen. Kristen Rasmussen, Favsing.
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
Den, der her binder det sidste rugneg, far rugstodderen, det sidste bygneg bygstodderen, det sidste bavrenog huvrepiggen. Den, der i Vardeegnen hk det sidste neg, Når der sattes korn sammen, tik enkemanden. Lærer Lauritsen, Sulsted.
Der var to præster, der kom til at snakke sammen. Så siger den ene til den anden: A har en karl, det er sådan en sær en, du kan spørge ham om otte ting, og du skal aldrig få et retten svar af ham. Det vilde han endda prøve, sagde præsten. Så kommer han til karlen en dag, han stod og tarsk. Han siger: God dag! Derfor er det lyst! siger karlen....
Det sidste neg, kjællingen, binder alle opbinderne et bånd om, skiller det ad i rodenden, så det får to ben, og sætter det op at ride på en hob. E. T. K.
Ved Ullerup her i Sognet skal der være et Sted, kaldet Pugetoft, hvor Nissepugerne har slåedes om et Neg Korn, og hvor der stedse groer af samme Korn, hvad enten det såes eller ikke. (Vedel Simonsen.) Skamby. Maler Ringe.
En velhavende mand i Stenlille siges at have en nisse. Denne sorger for, at hans lade aldrig kan blive tomt, og tærskemanden på stedet skal have forsikret, at det hul, han gjorde i laden ved at vælte neg ind i loen, blev al tid udfyldt den påfølgende nat. A. N.
Det sidste læs korn, der kjores hjem fra marken, kaldes æ basse. I Sundeved kaldes det fok. Hestene er pyntede, og høstfolkene er oppe i vognen. I kornet der oppe er stilt en figur an som en pige med en rose, og det er jo et neg, der er stoppet ud. Så kjorer folkene gjennem byen og holder forved gode venners huse og bliver skjænket. Gjenner.
At tage tiende gik sådan til: Når de negede, tog de hvert 30te neg og smed til renen. Men når de ikke negede, så spurgte tiendetageren : "Hvor meget er der i den vang?" Når der så blev svaret: "30 traver!" tog han 60 neg fra den ene ende; men Først sagde dog yderen: "Den rad der tager jeg fri til sædekorn." Så kunde tiendetageren ellers tage, fra hvad...
Bliver der et enligt neg til sidst, når der sættes korn sammen på ageren, kaldes dette neg enken eller enkemanden, og den karl eller pige, som det tilfalder at hente det hen til den øvrige hob, skal senere giftes med en enkemand eller enkekone. E. T. K.
