Når der var indhøstet, skulde der en klog Mand til at bevare Kornet for Musene og binde dem. Der blev sat 3 Neg på en bestemt Måde, og det var jo de første, der kom i Laden. Der blev vel også nok brugt en Formular, men den måtte jo ingen høre. Da kom Musene ikke længere end til de tre Neg, som blev fuldstændig opædt. Andre brugte at sætte en Tønde ned,...
En Kone havde en Søn, som havde begået et Mord, og derfor skulde han henrettes. Men hvis hans Moder kunde skjære en Demat Byg med en Segl og binde det i Neg, fra Solen stod op, til den gik ned, så måtte han blive fri. Hun gjorde det også, men da hun bandt det sidste Neg, faldt hun om og døde. De Agre, på hvilke hun udførte den Gjerning, ligger ikke langt...
En Mand og en Kone gik og høstede. De havde et Barn med dem, og det satte de ved et Neg. Da kom der en Ellekone og forbyttede det. Den Gang Konen kom hen og vilde give Barnet Patten, kunde hun forstå, det var galt. Så kom Manden og gav det af Strygestikken. Så blev Ellekonen gal og kom igjen med det rigtige Barn og sagde: Hun havde ikke sådan været ved...
En mand sendte sin karl og dreng ud for at hente »villighed.« Da de kom til travehoben, hvor de skulde tage sæden, sad der en sort hund på det første neg. Men da de tog det, hoppede han op på det andet, og således blev han ved. De havde læs med at få, hvad de skulde have, men fik da endelig læsset og skyndte sig ad hjemmet til. De kom til byen (Gjørslev)...
I den gamle Kloster-lade, der brændte for to år siden, var der mange egeben, der var næsten huggede halvt over, og det mente de, Svenskerne bavde gjort. De havde hugget toppen af negene der inde med deres sabler, og buggene var i en dertil passende bøjde, så det kan være rimeligt nok. Kristen Mortensen, Vejsmark.
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: Det er...
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
Synes man om natten at bore en hest løbe over gården, vil den i huset, som på den tid er syg, dø. H. V. R.
Sætter passionshlomsten frugt, varsler det dødsfald i familien. H. V. K.
Ligger et brød på ryggen, varsler det død i huset. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01620
Falder et billede ned fra væggen, doer den snart, som det forestiller. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01592
Pynter en brud sig med sorte knappenåle, skal hun dø, inden året er omme. H. V. R.
Måler man hænder eller fødder med én, sporger man snart lig i familien. H. V. R.
