I Abild nord for Tønder boede enpræst, som hed Mejer, han havde en kone, som var meget gjerrig, hun var aldrig rigtig glad nogen sinde og talte ofte med pigerne om, at hun vist kom til at gå igjen, når hun var død. Nu traf det sig cn gang, at præsten havde nogle penge til gode, som han ikke kunde få. Konen ærgrede sig derover og gik så hen og tog sig...
Norden for Høgsbrogård står der nogle små buske, hvor man siger, at en kjæmpe er nedmanet. j. l. k.
Lige vest for den søndre del af Broager findes en lavning, der kaldes Pinesgrav. Her findes et hegn, og på det laveste sted har der forhen ligget en stor sten i et hul i hegnet, under hvilken én skal være nedmanet. lærer andersen, broager.
Margrete Skomager i Kragelund, der var en led Hegsekvind og blev nedmanet, hun kunde malke Mælk af en Strikkepind, når hun stak den op i Loftsbjælken. Hun havde også Cyprianus. Kragelund S., Hids H. Opt. af J. Jensen, Refshale.
Nede hvor Møddingstedet var i Hans Peter Andersens Gård i Rump, i den søndre Side af Gården, der stod en Pæl, men den sad ikke ret meget oven over Jorden, og under den var én nedmanet, og ingen turde vove at tage den op. De sagde, han skulde have slået én ihjel, og så havde en Præst nedmanet ham der. Branderup S., Haderslev Vester A. Ane Andersen, Rurup.
En Præst nede i Omme var så god til at mane. Så kom der en til ham og vilde have en Gjenganger nedmanet. Men han kunde ikke, inden han fik kjøbt en Kage at smide bag over hans Hoved. Da han fik den, så kunde han. De havde en Degn her, som også kunde mane. A tjente den Gang i Møbjærg, da a hørte det. Sønder Omme S., Nørvang H. Kirsten Marie...
da.etk.DSnr_05_0_00387
Kristen Degen er nedmanet under den ene Ledpæl ved Indkjorselen til Gården, som ligger i en stor Toft. [Skjærbæk S., Haderslev Vester A.J? Kr. Tygesen, Skjærbæk.
Der stod en pæl ude i Magerkjær, en eng, der er her lige neden for, og under den var der én nedmanet. Når Anders Mortensen gik hen og rørte ved den, sagde det under pælen: "Rok i rok !" jens pedersen, jævncyde.
En høj sydost for' Torup og nord for vejen ad Farsø kaldes Skarnhøj. (Skåånhøi) Her skal pastor Bjerrum have nedmanet et skarn, der gik igjen i Torup. kristen spillemand, farsø.
da.etk.DS_05_0_00789
I Jens Andersens gård i Ust var der et hul i et sengkammer, som aldrig kunde blive fyldt. De kom deres fejelse ned i det hul al den tid a kan huske. Der var bleven én nedmanet. ane bolette justsdatter.
da.etk.DS_05_0_00786
Der er én nedmanet i Torstedlund allé. Han slog bogen fra præsten. "Den kan jeg uden ad." - "Ja, det er netop min ulykke," sagde spøgelset. lærer mosbæk, støvrinc
Der går en hvid skikkelse, som ligner en hovedløs so, i Alminddalen mellem Vorde og Lundsgård. Man siger for bestemt, at én skal der være nedmanet. pastor krarup, vorde.
I dag kan vi vente sladder til huse, siges, når der falder ild ud af kakkelovnen. Karl Timmermann.
da.etk.JAT_03_0_01245
Den side, katten rækker poten imod, når den vasker sig, derfra kommer fremmede den dag, eller også bliver det godt vejr. Karl Timmermann.
Det betyder ulykke, når man første gang om året ser en stående stork. Karl Timmermann.
da.etk.JAT_03_0_01087
Til enhver tid betyder det ulykke, når man hører en krage skrige uden før vinduerne. Karl Timmermann.
Man skal altid, når man begynder at skjære af et brod, begynde ved den spidse ende. Her om hedder det ellers: Skjærer man bul på det højest', skal man dø, når man vil nøjest (o: nødigst). K. Timmerm.
Man lægger mærke til, fra hvilken kant man om foråret forste gang horer gjogen. Herom hedder det: Øst-gjogen trostgjogen, syd-gjogen dodgjogen, vest-gjogen bedst-gjogen, nord-gjøgen sorggjogen. Karl Timmermann.
da.etk.JAT_01_0_01436
Man skal malke koen sidste gang en sondag, hvis man ønsker, at den skal få kalv ved dag. Man skal tillige malke den sidste mælk på jorden, for at koen kan blive rigtig sen. Karl Timmermann.
da.etk.JAT_01_0_01049
