I Abild nord for Tønder boede enpræst, som hed Mejer, han havde en kone, som var meget gjerrig, hun var aldrig rigtig glad nogen sinde og talte ofte med pigerne om, at hun vist kom til at gå igjen, når hun var død. Nu traf det sig cn gang, at præsten havde nogle penge til gode, som han ikke kunde få. Konen ærgrede sig derover og gik så hen og tog sig...
Else Nister kunde ikke enes med hendes aftægtsyder. Hun brugte et stykke jord, som efter hendes død skulde falde tilbage til ejeren, men det vilde hun hindre .... Ikke mange aftener efter var hun i gården og skikkede bud ind til præsten, om han vilde komme ud til hende, ellers skulde hun komme ind til ham. Han lod sig det ikke sige mere end én gang, og...
På Refstrup findes et menneskebryst nede i kjælderen, det blev indmuret der nede i en hvælving, den gang gården var brændt. Den hvide jomfru skal gå fra kirken op til Ælvejen og så ned i haven til et stort træ, derfra op på kvistværelset. Forvalteren mærkede hende en aften, han sad der inde. Der blev sådan en raslen som af en silkekjole, og så vendte han...
I gammel tid skal der have boet en ugudelig frue på Hajstrupgård. Hendes mand havde med uret tilegnet sig en eng, hvorved en hel familie kom i armod. Efter sin død kom han i sort dragt og satte sig for konens seng: »Giv Stolum igjen, giv Stolum igjen! ellers står din stol ved min.« »Hellere en sjæl fordømt, end en familie i armod,« gjensvarede hun og...
Jeg var som dreng meget bange. Mine forældres gård lå lige tæt vesten for kirken i Øster-Lindet. Jeg havde hørt fortælle, at en præst var nedmanet i en eng lige vest for gården imellem to elletræer, og så gik han med en sti, der førte fra træerne hen om ved vor gård og op til kirkegården. En aften, jeg så kom fra Søndergården og vilde hjem, kunde jeg...
Der stod en Pæl ude ved deres Mødding i en Gård i Højer (Hower), og der under var en nedmanet, som de kaldte SølvknappereJohan, for det han havde Sølvknapper ned ad begge Sider i en lang Kamisol, som han gik i, og med et Spanskrør under Armen. Da Gården så skulde ombygges, kom der en Kræstald til at stå just der, hvor Pælen var, og den måtte op. Men så...
Når man følger vejen fra Fårupgård vester på hen imod Norup, kommer man over den gamle landevej, der fører fra Harresø gjennem Bræsten. Den vej stikker igjennem en dal, man ser til venstre, som hedder Savsdal. Nede i dalen havde der i mange tider gået en jomfru, men så en gang fik man Balle præst til at mane hende. Han befalede kusken, da de kom der til,...
På en gård på øen Als levede for en del år siden en frue, der hed Karen Gordus. Mens hun levede, førte hun et afskyeligt liv. Da hun var død, fik hun derfor heller ikke ro i sin grav, men blev ved at tumle værre end før. Manden, der ejede gården, var naturligvis kjed af dette spektakkel og sørgede for at få hende manet ned. Det skete også, hun blev...
I Elmelunde hestehave i nærheden af Odense stod en pæl, hvorunder Ane Ejbæks var nedmanet. Hun havde forgivet sin mand og var så bleven rettet ude på heden, som det kaldes, men siden den tid kom hun til gående med sit hoved under armen gjennem den luickede vesterport ad sit hus til. Mange så det, og til sidst måtte man henvende sig til præsten hr. Niels,...
I mellem Bov og Flensborg er en gård, som hedder 01lemerstowt (Valdemarstoft). Der har en gang været en kongeborg, hvor kong Valdemar skal have haft sit sæde. Senere blev det til et stort gjæstgiveri, hvor der på én nat har været indstaldet flere hundrede heste, da den gamle oksevej går lige forbi. Den gjæstgiver var så gjerrig, at når folk og drivere...
I Torning mølledam, udenfor hvor slottet har stået, har til for kort tid siden stået en pæl, hvorunder der ligger nedmanet en herredsfoged, der gik igjen. Da beboerne i møllen ikke kunde være i fred for spøgelset, sendte de bud til en præst i Ris, der skulde være en særdeles klog mand. Men denne havde allerede om aftenen beordret sin kusk til at kjøre...
For henved halvandet hundrede år siden var der en præst i Skalkendrup ved Nyborg, som hed Olivariiis, men i almindelighed blev kaldt hr. Ole. Folkene i sognet var meget bange for hr. Ole og hans sorte kunst, og man fortæller om ham, at til samme tid som han stod på prædikestolen i Avnslev kirke, kunde man få at se, at han gik og fiskede hjemme i dammen i...
Herren på Stubbergård nedbrød kirken i Trandum. På hans dødsseng forudsagde han, at han vilde gå igjen, og at ingen, der var født af en kvinde, kunde nedmane ham. Det viste sig da også; ti på hans begravelsesdag, da det var blevet aften, var deist sådant spøgeri og tummel i gården, at ikke et eneste menneske kunde være der. Flere præster søgte forgjæves...
Vi har en Gang boet sammen med et Par Arbejdsfolk, der fortalte mig en hel Del om noget Spøgeri, der var på Majbølgård, de havde begge tjent netop på Gården, hvor det passerede. Manden hed Hans Hansen og Konen Kristine. Hun forsikrede for, at det var så sandt, så sandt. Den forrige Mand på Gården hed Hansen, og han gik igjen. De vilde jo sige, han havde...
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
For mange år siden brændte Lønborg præstegård og to bøndergårde, som lå tæt op til den. En kone, hvis fødegård brændte ved den lejlighed, har fortalt mig en del om varsler vedrørende denne brand. Ude i et hjørne i præstegårdshaven stod der et stort asketræ, og det fortaltes almindelig, at når det træ blev hugget om, vilde præstegården brænde. Der skulde...
I forrige århundrede var her i JeLjærg en præst, som hed Patberg, om hvem der fortælles meget. Da min bedstefader var dreng, hørte han med sine forældre til Astrup gods, som ejedes af etatsråd Lassen. Forældrene var i armod, og drengen måtte ud med tiggerposen. Han kom til en herregård på Himmerland, hvor manden sagde til ham: »Hvorfor går du store dreng...
