I gamle dage lå lidt ost for Svendborg et befæstet slot, kaldet Ørkildsborg. Det var i den tid bolig for én af de mange småkonger, hvorunder landet var delt. Denne var meget mægtig og underlagde sig alle sine nabokonger. Nu sad han i lykke og fred en tidlang. Men så kom der en stor drage, som huserede frygtelig. Han forlangte hver dag en ung pige til...
En gammel mand har fortalt, at han en julenat gik ned for at høre kvæget tale. Men hvad de sagde, kunde han ikke høre, ti det gik i en mumlen, som når en del mennesker taler i munden på hverandre. A. C. P.
En norsk skipper vilde en aften ankre ved nordenden af Romso, men da hørte han én råbe til ham inde fra land : «Læg dit skib fra sønden ind! fra norden kommer den stærke vind.> Skipperen fulgte rådet og undgik derved en stor fare, ti om natten blæste hun op med en forrygende storm af nordvest, der vist var blevet skibets undergang, hvis det ikke havde...
Også inde i landet, hinsides Odense, har den vilde jæger haft sin fart. Om det nu har været Fynshoved-manden, der, som en kone mente, kom ovre fra Slesvig, skal jeg lade være usagt. En husmand der på egnen gik en aften hjem fra herregården, hvor han havde tærsket. På vejen mærkede han, at den vilde jagt var efter ham. Han stikker i en hast sin plejl i...
Fynshovedmanden er almindelig kjendt på Hindsholm. Dog er meningerne delte om, hvem han egentlig er. Almindelig antages det, at det er en herremand fra en af gårdene her på Holmen, der i lidenskabelig jagtlyst havde tilbyttet sig jagten her på Fyenshoved for Himmeriges salighed. Også har jeg hørt den mening, at han skulde komme ovre fra Slesvig. Men vist...
Lars Jensen, der boede i Stubbervp, tjente i sin ungdom i Mosegården i Dalby, og på dens mark er tvende småskove, af hvilke den ene for en del består af sumpet ellekrat. Det var i forsommeren, og de havde haft slågilde. Lars Jensen var en vild krabat til at dandse, og det var næsten dag, ior gildet var forbi. Så siger han til lille-drengen: «Du må gjærne...
1411......"Ja, naboer og slægtninge véd jeg jo nok kommer der, men dem kjender jeg de fleste af, der kommer vel også nogen af de store." - "Ja, det tror jeg nok, der kommer da for det forste en provst og to præster." - "Fy for skam, de karle er just ikke mine venner, for de tænker mest på at spise og drikke og taler vel ikke til mig i sådant et lag. Hvem...
Her i Dalby levede en gårdmand ved navn Peder Andersen, som de gamle endnu meget godt kan huske. I hans ungkarls-dage traf det sig, at her kom en fremmed mand til byes, som forstod den sjældne kunst at kunne oplede guld- og sølvpenge, hvor man så end gjemte dem, og opsøge skatte, som lå skjult i jordens skjød. Da manden havde set sig lidt omkring her,...
Pungen var fyldt med kul, hun smed den derfor ved gjærdet, og der blev den liggende, men siden den tid har der i denne gård nok aldrig været synderlig penge. En anden gang fik han konen fra en anden gård i Mesinge med sig. Hun gjemte pungen, og fra den dag tiltog velstanden synlig i gården, og lige til vore dage skal beboerne altid have penge nok. a. C. p.
I en by sonden for Limfjorden lige over for Hals og naboby til Mav levede for en 7, 8 år siden et væsen, som af alle antoges for en skifting. Han var den gang en 24, 25 år gammel, var lille og tyk og i det hele noget uformelig dannet. Tale kunde han ikke, men udstødte nogle lyd som en slags grynten. Når han var alene, eller troede sig alene, mumlede han...
Olond ejedes for en snes år siden af en hr. G. Tæt vesten for våningshuset ligger en meget stor høj omgivet af en grav, og den ene bide af højen er bevokset med kratskov. I samme skal være en guldrok, hvorfor gården skal gjenopbygges, når den en gang brænder. G. fik i sinde at anlægge en molle på højen og begyndte med at lade den jævne oven på. Den...
Midtvejs mellem Martofte og Snare ligger Peder Moses høj, hvori der tilforn boede dværge. En aften, som nogle unge folk gik fra Martofte til Snave for at lege jul og kom tæt forbi højen, fik en lystig fyr iblandt dem det indfald at råbe: "Hej, hej, bjærgfolk, vil I med til Snave at lege jul?" I det samme hørte de det råbe inde i højen: "Peder Mose, tag...
I Knepshøj i Andrup bjærge, Steppingc sogn i Sønderjylland, har der før været mange nisser. Man har tit set dem lege uden om højen tidlig om morgenen. Det var små grå mænd med lange, røde tophuer, a. C. Poulsen.
I en Gård i Fjærsted skal der være én nedmanet i et Kaminer oven for Stuen, altså et Gjæstekammer. Min Moder talte om, at når de unge var der oppe til Legs, så var de så bange for at komme hen til den Dor ind til det Kammer. Gamle Adsers Fader kjøbte Gården, og den ejes nu af Jørgen Olesen Hansen. Der var en Pæl i Sengen, og den måtte der ingen røre ved,...
Frisenborg har en Gang stået et andet Sted ude på Marken, og kaldtes den Gang Jernit. Der findes i Hammel Kirke en gammel Ligsten, hvorpå er udhugget Hr. Valdemar Parsberg til Jernit i Legemsstørrelse. Der findes også endnu en Dam på Marken, som kaldes Jernit Dam. I den sidder en Pæl, og når man går hen og tager ved den, så er der en Røst der nede, som...
Der er én nedmanet ude ved Vilslev spange. Provst Nebelrød i Vilslev prøvede det først, men han fik hans død over det. Kaskjetten vilde nemlig blæse af ham, og da han så greb etter den, vred han armen af led, og der slog sig benedder til. Han gik ud og kaldte på Mads (der siden kaldtes Mads Præst, for det han tjente ved præsten), han skulde spænde for og...
Havejomfruen på Bækmark blev af pastor Øllgård i Møborg nedmanet vest for landevejen, der fører til Lemvig, i nærheden af et sted, man kalder Peder Agers, ved et dige, hvor stedet endnu antydes ved "et korstegn". Præsten måtte love, at karlen, Kristen Lykke hed han, ikke skulde være norden for åen, der løber forbi Bækmarksbro siden solnedgang. p. k. m....
I diget lige uden for indgangsdøren til Skals skole sidder en stor sten. Den har en gang siddet i hjørnet af et hus, som de kaldte Ann Hørupes hus, det hus lå lige over for skolen, der på kromandens toft. I det samme hushjørne stod vore køer, fortæller en ældre kone; men den ko, som stod op mod stenen, vilde al tid dø. Først døde min moders medgiftsko,...
I et nu nedbrudt torvehus ved Hvidding præstegård var i et hjørne en brolagt rund plet. Deri var en præst i gamle dage bleven nedmanet. Om natten skal han med sit hoved under armen vandre omkring i haven og i præstegården, h. f. feilberg.
Der, hvor vejen fra Torup by støder sammen med vejen fra Langemark til Besser, er af provst Fasting plantet en ahorn, som er omgivet med et stakit. Under dette træ er nedmanet et kvindeligt spøgelse, men sagnet meddeler ikke noget nærmere der Om. a. pedersen.
