Jeg har hørt fortælle, at der på Vorgård skal ligge et svineskind på loftet, og der skjærer man strimler af til plejler. Men så længe man ikke tager halvparten af det, bliver det altid ved at være lige stort og slipper aldrig op. Der kom en gang en ny forvalter på gården, og da han hortetale om dette hersens svineskind, lod han det straks smide ud på...
Så længe min fader ejede det stykke jord, som kaldtes Skrave mark, var der et lille vandsted, kaldet Skrave dam. Et par tønder land vest og nord for dammen havde, så vidt jeg mindes, aldrig været pløjet; vi kaldte dette stykke Skrave toft, og min fader fortalte, at der en gang skulde have ligget en stor gård, som kaldtes Skravegård, hvor der boede to...
Når mau horer gjogen første gaug en forårsmorgen, eller, som man siger, på fastende hjærte, så er man gjækket af den, og det, at blive gjækket af gjogen, betyder ulykke. Min fader var urokkelig i den tro, da han ved egen erfaring var bleven overbevist herom. Han havde en morgen hørt gjogen, inden han havde spist, og det tog han som et ondt varsel for det...
St. Peder og Vorherre kom en gang ind til en skomager. Da de gik derfra, kom st. Peder til at ytre, at det var da sådan en grimme kone, den skomager havde. Det syntes Vorherre dog ikke. cLad os gå der ind igjen,> sagde Vorherre, «så skal du nok få andre ojne at se med.» Så går de atter der ind, og han ser på hende. Men hun så lige grim ud. Så går...
da.etk.DS_02_G_00027
I Vendsyssel er der en å, som kaldes Liver å, og om den har jeg hort fortælle, at der skal drukne to mennesker hvert år. Der er en bro over åen, hvor folk færdes meget ad, og det træffer da undertiden, at man hører råbet fra bunden: «Tiden og stunden er omme, mennesket er ikke kommen. <> På begge sider af åen er der engskifter, som ejes af folk...
En tommermand gik en gang fra sit arbejde og hjem efter. I det han nu kom over en stor mark, så han et lys brænde med blå lue. Nu vidste han nok, at når man så et sådant lys, måtte der ligge en skat skjult neden under; men hvis det brænder med rød lue, skal det ikke være værd at gå derhen. Nok i det, han gik altså hen til stedet, men ligesom han kom...
I Vendsyssel ligger der en gård, som hedder Søndergård, og der er det ikke godt at være for spøgeri. Der fortælles af gamle folk, at der er taget sten af en høj og lagt til brosten i hestestalden. En aften meget silde kom karlen hjem fra gilde. Han hørte, da han kom ind i gården, et voldsomt spektakel henne i hestestalden og gik da straks derhen for at...
Da Grindsted kirkegård blev sløjfet, fandtes lige under jordoverfladen en stor flad kampesten, som dog ikke var tildannet, og underneden denne en lodret nedrammet egepæl. Her må altså én være bleven nedmanet. lavst jensen, udtoft.
da.etk.DS_05_0_00885
Der er en manepæl i konsul Vissings port i Kolding. Der skal en kone være nedmanet, som gik så forfærdelig igjen, og det af en præst i Højen, jeg troer hendes egen søn. Denne præst var nu så meget klog.. En anden manepæl står i en eng ved Starup. Undertiden står den så højt, at man hugger imod den med leen, når man slår, undertiden står den så lavt, at...
Udenfor kirkegårdsmuren ved Bov kirkegård står der i præstens have en sten, hvor under én skal være nedmanet. På stenen findes en gammel tysk indskrift, broager.
da.etk.DS_05_0_00683
Græsset kan aldrig visne, hvor én er manet. Vesten for Vang er der sådan en plet, hvor eu dreng er nedmanet, han var egentlig uskyldig, men præsten var bleven vred på ham. Rigtignok fortrød han det, da drengen stod i jorden til halsen, men det var for sildig, han kunde ikke læse ham op igjen. P. Uhrbrand.
I en Gård i Fjærsted skal der være én nedmanet i et Kaminer oven for Stuen, altså et Gjæstekammer. Min Moder talte om, at når de unge var der oppe til Legs, så var de så bange for at komme hen til den Dor ind til det Kammer. Gamle Adsers Fader kjøbte Gården, og den ejes nu af Jørgen Olesen Hansen. Der var en Pæl i Sengen, og den måtte der ingen røre ved,...
Frisenborg har en Gang stået et andet Sted ude på Marken, og kaldtes den Gang Jernit. Der findes i Hammel Kirke en gammel Ligsten, hvorpå er udhugget Hr. Valdemar Parsberg til Jernit i Legemsstørrelse. Der findes også endnu en Dam på Marken, som kaldes Jernit Dam. I den sidder en Pæl, og når man går hen og tager ved den, så er der en Røst der nede, som...
Der er én nedmanet ude ved Vilslev spange. Provst Nebelrød i Vilslev prøvede det først, men han fik hans død over det. Kaskjetten vilde nemlig blæse af ham, og da han så greb etter den, vred han armen af led, og der slog sig benedder til. Han gik ud og kaldte på Mads (der siden kaldtes Mads Præst, for det han tjente ved præsten), han skulde spænde for og...
Havejomfruen på Bækmark blev af pastor Øllgård i Møborg nedmanet vest for landevejen, der fører til Lemvig, i nærheden af et sted, man kalder Peder Agers, ved et dige, hvor stedet endnu antydes ved "et korstegn". Præsten måtte love, at karlen, Kristen Lykke hed han, ikke skulde være norden for åen, der løber forbi Bækmarksbro siden solnedgang. p. k. m....
I diget lige uden for indgangsdøren til Skals skole sidder en stor sten. Den har en gang siddet i hjørnet af et hus, som de kaldte Ann Hørupes hus, det hus lå lige over for skolen, der på kromandens toft. I det samme hushjørne stod vore køer, fortæller en ældre kone; men den ko, som stod op mod stenen, vilde al tid dø. Først døde min moders medgiftsko,...
I et nu nedbrudt torvehus ved Hvidding præstegård var i et hjørne en brolagt rund plet. Deri var en præst i gamle dage bleven nedmanet. Om natten skal han med sit hoved under armen vandre omkring i haven og i præstegården, h. f. feilberg.
Der, hvor vejen fra Torup by støder sammen med vejen fra Langemark til Besser, er af provst Fasting plantet en ahorn, som er omgivet med et stakit. Under dette træ er nedmanet et kvindeligt spøgelse, men sagnet meddeler ikke noget nærmere der Om. a. pedersen.
Sønden for Ugilt kirke i en mose, der kaldes Tyvemosen, er en stor sten, og der under skal én være nedmanet, de kaldte Terkild. Han var fra Dalsager nør for Linderumsgård. Da han blev manet, vilde han have frihed til at komme hjem til gården og have hans natter både juleaften og nytårsaften, og den skulde de sætte ned til ham i rendestenen i bryggerset,...
En jomfru på Kjærgàrd skal have ligget i med en hund, og derfor blev hun indmuret. Nede i kjælderen er der endnu et tilmuret rum, som er fyldt med jord og sten. Man siger også, at her findes én nedmanet under et kar. P. Chr. Pedersen, Frøsiggård.
