Boghveden skal saes i månens nedgang, for ellers bliver den ved at biostre, så der bliver ikke korn.
Man må ikke slå en edderkop ihjel før efter solnedgang, ti dens ben kan ikke dø før. Marie Fink, Bøffelk.
En meget bekjendt tyvebande i Ask kaldtes madam Ask og hendes sønner. De havde deres tyvekoster under gulvet i en kjælder, og nedgangen til denne var i en standkiste. Lærer Nielsen, Karlehy.
da.etk.JAH_05_0_00379
Der er en Løngang fra Rydhave til Landting. Nedgangen er under Tårnet. J. P. Damgård. Ryde og Ejsing Sogne, Ginding H.
Vil man have lang hør, skal man sankt-Hansaften før solens nedgang afskjære en del temmelig lange hyldegrene og plante rundt omkring deri. Så bliver hørren lige så lang som risene. P. K. M.
Der er en løngang fra Børglum kloster til Vrejlev kloster, og nedgangen er i Børglum kirke. A havde en broder, der var nysgjerrig efter at komme derned, og han gik med en lygte et stort tag ind i den. Der var flere døre, han skulde igjennem, men til sidst blev han led ved at gå der og vendte tilbage uden at komme til enden af løngangen. johanne katrine...
da.etk.DS_03_0_00994
Der er et stort bjærg osten for Mønsted, de kalder Kobjcerg, og i ældre tid var der nogle, der kunde se, lidt før solens nedgang, nogle små drenge med røde luer på rende der ude. Petrine Kristiansen, Mollerup.
Kn skal sætte kartofler i æ nedgang af månen, for ellers bliver toppene ved at gro, sådan at der bliver for små knolde.
Der skal være en Løngang fra Børglum Munkekloster, Vrejlev Nonnekloster og fra Voergård Munkekloster til Hundslund Kloster (Dronninglund). På Voergård er Nedgangen ved den østre Lade, og flere har været der nede og et Stykke inde, men turde ikke komme længere ind. Somme siger, at denne Løngang ikke går længere end til Voer Kirke. Overlærer Muller,...
da.etk.DSnr_03_0_00555
En peisillekræmmer skulde levere et stort læs hvidkàlshoveder hos en anden handler. Så kommer han til en kro, hvor han tit var vant at komme ind, men det var just ikke hans mening at tage derind den dag, og han vilde så kjøre forbi, men hestene var vante til turen, og så svingede de op for døren, lige til det snurrede. Der vælter vognen, og alle...
Det var Jørgen Hovgård i Såby, flere af hans bæster blev syge sådan tid efter anden, og så søgte de jo en mand på hånd, der boede ovre i Hvinningdal. Han doktrede på dem et langt stykke tid, og det vilde ikke udrette noget godt. Til sidst gav han den befaling, at deskulde begrave et af bæsterne levende, så skulde det hele nok gå over. Lav de stod og...
Marie Kristine, der var opholdskone i Tåning, hun havde tre mostre i Ejer, og de havde de tre bedste gårde, der var der i byen. Den ene af dem havde en nabokone, der var så slem til at hekse. De havde ét vanheld efter et andet, kreaturerne døde, og de havde ikke noget held med dem da. Så var det en aften, hun sad og malkede, da kommer denher slemme...
Der var en kone i Ris, hun kunde sige, hvilken der skulde dø først i et hus enten mand eller kone, og det regnede hun også ud efter begstaver, nemlig efter vore første forældres navne, og de bogstaver der var i dem. Hendes lærdom havde hun efter hendes moder Ma Fikkens i Tepstrup. Det var en ligefrem heks, og de hovede hende ikke godt i byen. J. B. og M....
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
Enevold Hvid kom ved en stor del af hans klogskab på den måde, at han satte alle bogstaver op, ligesom når vi sætter tal op og regner med, og der var dem der havde set, at han havde alle 23 bogstaver stillet op for sig, og han multiplicerede og adderede med dem, og deraf regnede han sig til hans videnskab og spådom. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
Der var en fattig gammel kone i Horndrup, der gik og tiggede sig noget mælk i hendes krukke, og ved samme lejlighed kunde hun få sig nogle andre gjenstande tilfoden. Hun var skrap til at spå og kunde lidt hekseri. De så tit, når hun havde været ude på et eller andet strøg og havde fået hendes krukke forsynet med mælk, te den gik foran hende på vejen, og...
En røgter, Kristen Degn eller Potte-Kristen fra Mollerup havde »den hvide hest«, den var husbond for Cyprianus, sagde han. Han havde og Cyprianus, men den måtte a ikke få lov at læse. Han lærte mig, hvordan en skal gjøre sig usynlig, det var efter den hvide hest, sagde han. En skulde gå op til en ravnerede. Det første ungerne kommer ud af ægget, så er de...
Mg præst vendte vinden, da Ry by brændte. Han red runden om ilden, og så kom luen bag efter ham, men i det samme vendte vinden sig. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
De begyndte at rende og råbe: »Tåning brænder.« Kræn Degn var den gang røgter i Havreballe. Så sagde han: »Stille lidt, stille lidt, dersom det ikke er kommen alt for vidt, så skal vi nok få det forbøjen. Så strøg han op i marken pà et højt sted, sådan at han kunde se derop, og så svingede han sin gamle hat tre gange over hans hoved. Det så folk, men...
I Lillerupholm nede ved Tingstedholms mølle blev der en gang stjålet så meget. Manden han hed Peder Møller. Så søgte de til én, de kaldte Kristen Tve, han var så god til at vise igjen og boede henne pà lirøderup mark. Da han så kom derned, siger han: Ja, vise igjen det kunde han ikke, for tyvene havde været så kloge, at de havde kylt en del af det, de...
