En jæger skal have skudt sakramentet gjennem sin bøsse mod Karise kirkemur ved deu østre side af kirkedøren. På det sted er der et hul i muren så stort som en knyttet hånd, hvoraf blodet i mange år har sivet ud, og folk har gået dertil, når de var syge, for at skrabe efter sundhed straks efter solens nedgang. Haus Christensen.
Et sy c/t barn kureres således: Torsdag aften ved solnedgang tager man det linned, det syge barn har på, og går stiltiende med det hen på kirkegården, hvor det graves ned i en ny grav. Her skal det blive liggende til næste torsdag, da det hentes igjen ved solnedgang og gives barnet på akkurat som det er. Denne fremgangsmåde må følges tre gange i træk og...
Når øn har en tadder eller vorte eller svulst og såtager et fad og hælder fadet ud ad, sådan at månen i nedgang kan komme til at skinne i fadet, så skal en begynde at vaske af fadet på fadderne eller rettere lade, som man vasker, forder er jo ikke vand i det, men blot måneskin. E. T. K.
Når én har haft feberen tre gange, skal han dagen før den fjerde sætte et råt æg i et glas rødvin, der tilbindes med et papir. Når den fjerde tur mælder sig, drikkes vinen, og ægget begraves, begge dele stiltiende og før solens opgang eller efter dens nedgang. Middelet slår aldrig fejl. Jørg. H.
Når et barn ikke trives, skal det være godt at putte det igjennem en grøntørv. Det går således til: Man skjærer en rund græstorv, som i Vestjylland kaldes en skæjt, skjærer deri et rundt hul og putter det nogne barn stiltiende tre gange der igjennem, og det skal ske enten før solens opgang eller efter dens nedgang. Tørven lægges derpå, kvor den er...
Råd for engelsk syge hos børn. Man går ud på marken en torsdag aften efter solens nedgang og graver en såj op og tagnr hjem og lægger så en stol om på ryggen og breder såjen over benene; så tager kvindfolk det syge barn og trækker det under såjen med solen; dette foretages tre torsdage i træk med en ny såj hver gang, og så må de og lægges på deres plads...
Her oppe ved Vesterbølle er et stykke jord, de kalder Pinhede; der gik én om aftenen, så snart solen var nede, og så begyndte den at skrige, og folkene kunde ligge i deres senge og høre det. De frygtede også for det, for de tykte, det kom én tid nærmere til byen end en anden. Endelig blev det dog væk, for præsten kom i lag med det. Han havde for skik at...
Jokum Tolstrup kom uretfærdig til Håstrup. Han var skriver for herremanden på Kjærgårdsholm, og da han lå på dødslejet, skrev Jokum Tolstrup et skjøde på Håstrup og tvang den syge til at underskrive det. Det lød på, at Herren havde testamenteret J. T. gården Håstrup. Den gang han nu var bleven ejer af gården, blev han en boudeplager i høj grad, og kunde...
Under en ombygning af Tranbjærg præstegård i året 1851 stødte man ved at grave ned ude i gården, omtrent tre alen fra det nordlige hus, på en løngang. Man antog, at man var stødt på nedgangen, da der ikke kunde sees andet, end at gangen begyndte der. Den gik i vestlig retning op mod kirken, og bestod af tykt murværk ved begge sider; hvælvingen var...
Pastor Moller i Haverslev havde fremmede, som han vilde folge med ud i klitterne, hvor de alle vilde se en solnedgang. Men de kom for sildig af sted, forvildede sig og nåede endelig til en mands bolig, han hed Knud Klitgård, i Tranum klit, hen på aftenen, da folkene allerede var i seng. Præsten bankede på. Hvad er det for folk? lød det indenfor. Det...
da.etk.JAT_06_0_00573
I Nørre-Lyndelse ligger en Høj på en Mark midtvejs mellem Dømmestrup og Bramstrup. Det var en gammel Kjæmpegrav, hvorfor Manden, der ejede den, fik i Sinde at lade den gjennemgrave. Næppe havde han begyndt på Arbejdet, før der kom Bud til ham, at en af hans Køer var ved at dø. Han opgav da sin Plan for denne Gang, men siden tog han atter fat på Arbejdet....
Forhen var Bøgsted Skov som til Fælled, og vi gik derover og tog af Træet, mange havde ikke andet end det, de tog der. A havde en Dag været ude i Kalstrup, og den Gang a så gik hjem, kommer a forbi en El i Skoven, der lå og var fældet. A lavede jo Træskeer, som a gjør endnu, og så tænkte a: »Det var endda skjønt at have den hjemme.« A var ved at løfte på...
Der ovre i Grinderslev kloster var, hvad vi kalder en gjenganger. Det var en jomfru, og hende kunde folkene se hver aften, når de spaserede ude i haven ved solens nedgang. De mente, hun havde taget livet af et barn og begravet det der under det træ, som hun gik hen til og stod og puslede ved. Så siger provsten til dem, de måtte ikke snakke til hende, det...
På herregården Kabbel ved Lemvig var der en karl, som skulde tærske kornet om vinteren, men da det var på akkord, sled han sådan, at han næsten ingen hvile undte sig selv hverken nat eller dag. Hans natarbejde fik imidlertid ende, ti en aften, da han som sædvanlig stod i laden og arbejdede, så han pludselig en kvindeskikkelse, klædt i hvidt, lægge sig...
I den storartede og ærværdige, men ynkelig forfaldne kirke i Maribo ser man blandt de mange ligsten en over en præst (+ 1626), hvorpå er afbildet en fremrakt arm, bærende et bæger, hvoraf en slange skyder sig frem. Derom fortælles, at han ved giften af denne slange har forgivet 12 munke. Et maleri fremstiller 8 personer af en præstefamilie, der alle skal...
Stubbergård i Sevel er ikke noget nu imod, kvad den var far mæ sinnd (for om dage), da var der efter de gamles fortælling en mængde herligheder, som tilhørte den. Den skal have haft syv kirker, syv møer (?) og syv søer, syv drivende plove og syv gange halvfjerdsindstyve vinduer i borggården. Der fortælles, at der i sin tid skal have ligget en lindorm...
I Nørre-Lyndelse sogn ligger en høj på en mark midtvejs mellem Dømmestrup og Bramstrup. Det var en gammel kjæmpegrav, hvorfor manden, der ejede den, fik i sinde at lade den gjennemgrave. Næppe havde han begyndt på arbejdet, før der kom bud til ham, at en af hans kvier var ved at dø. Han opgav da sin plan for denne gang, men siden gjenoptog han igjen...
En gang var der kun nogle fiskerhuse i Ærtbolle. Da lå byen| i Ildrup lige en fjerdingvej øst for, hvor den nu ligger. Der tæt osten for Ildrup sige har været berygtet for et kjedsomt sted at komme forbi om natten. En pige og en dreng slog lyng der, og så så de på en bitte trind høj, der kaldes Srnedehøj, en bitte dreng som et barn med et bart rødt...
da.etk.DS_01_0_00180
Husmændene kommer sammen en gang årlig til stokkegilde (den lille stok).:. Der gjøres aftale om, hvor meget en mand skal betale i mulkt, hver gang en ko eller et får slipper løs og kommer på fremmed jord. De har en firkantet stok, omtrent 3 alen lang og et par tommer tyk på hver led. Derpå har hver mand en rubrik med hans navn, og hver søndag gjøres...
Degnen Ole Jensen satte også pastor Warming ned. Han blev sat ned i den port, der var ved vestre-enden af salsen, og hvor sognevognen stod. Da pastor Bøving kom her, kunde hans kone ikke få stuer nok, og hun vilde ikke have konfirmanterne i nogen af stuerne. Så måtte præsten indrette vognporten til konfirmantstue. Den var først stenpikket, men da vi fik...
