164 datasets found
Danish Keywords: nedgang Place of Narration: Egtved
De bar jo forhen Ligene hen i Stedet for at kjøre dem. Når én om Aftenen går på Midtvejen, og han kommer til en Ligskare, tager den ham med. En Mand her i Egtved kom imod et Forvarsel for en Ligskare, og så tog de ham med til Kirken og hængte æ Børren på ham, så han bar sig fordærvet og duede ikke siden. Han døde noget efter. Den Gang var det ikke godt...
Når en ko kaster kalven, skal man halshugge denue saltiende pæ et dørtræ og så grave æ bele krop ned på en korsvej, sideu solen er nede. Inde midt på en mands mark duer det ikke, altså skal korsvejen være ved et markskjel. Man kan også kaste kalven levende ned uuder dørtræet. Det blev prøvet hjemme i min drengetid. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.DS_07_0_01796
Har et hoved fået kvolster, så bliver det så stort æbag ved æ bør, og øjuene rinder sådan på det. Så skal man bide et lille stykke af enden af kreaturets tunge. For ikke at røre ved tungen selv, lægger man et lille stykke linued klud om tungen og bider da med det skarpe af sine tænder. Som dreng har a bidt enden af én. Nogle mener, at det er Mariehøns,...
da.etk.DS_07_0_01782
Når kreaturerne får en vondkåål i dem, skal de om på ryggen. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.DS_07_0_01777
Lostok skal være sundt at koge og give kræet, når det skader noget. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.DS_07_0_01759
En mand her i Hjehndrup fik en karl til at komme noget blåsten i vandtruget til en anden mands køer, og så døde de alle sammen. Så vilde den mand ned til den kloge mand i Vejle og have at vide af ham, hvem der havde gjort det. Han siger, at de skal tage lungen og hjærtet og struben af en af de døde kreaturer og hænge op i skorstenen eller ved kakkelovnen...
da.etk.DS_07_0_01410
Eu gammel kone, der boede i Fuglsang, bun forheksede pnesteus kjøreheste. han havde at kjøre til Egtved med. A véd ikke, hvor mange gauge hun gjorde det. men sá såre han kjøbte et nyt par, så stuvtedb de. Præsten vilde på ingen måde tro, at der var hekseri til, for det var i den rationalistiske tid, men endelig fik karlen magt med ham og tik lov til ut...
da.etk.DS_07_0_01391
Slår man heksen i næse og mund, så blodet nåer jorden, er hekseriet ovre. Men de holder gjærne deres forklæde eller hænder for, at blodet ikke skal komme til jorden. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.DS_07_0_01370
En kone i Fer up havde en gris, der stod og skreg alle tider. Så blev hun rådet til at søge Povl Sørensen i Lejrslcov. Da hun nu kom i nærheden, gik hun og spurgte om, hvor han boede, for bun var fremmed på egnen. Så kom hun til ham ude i gården, han stod og satte vognkjæppe i en vogn. »Er det her, Povl Sørensen boer?« — »Ja, det er, og kommer du, for...
da.etk.DS_07_0_01199
En karl tjente ved en heksemester. Så stod han en dag og pissede under en hyld, og da blev han så syg, te det var forfærdelig. »Hvad vilde du der?« sagde manden til ham. Han vidste nok, hvad sygen karlen havde fået, forsagen var, at manden havde sat en sygen hen i den hyld, og da han nu havde stået der, havde han fået den. Hyldene kan man nemlig sætte...
Der er hekse til, som ved deres slemme kunster kan forårsage, at en sørejse får et ulykkeligt udfald. Jeg husker således at have hørt om jagten Helgesen, der i flere dage lå sejlfærdig for at afgå til Island, men hver morgen kom der en gammel kone, der ansåes for en heks, ud af sin gadedør og så på skibet, hvilket jo var nok til at bringe ulykke over...
En heks havde en gang solgt en fjerding smør, men havde af en fejltagelse solgt den fjerding, hvoraf huu heksede smørret, for folkene, som kjøbte det, undrede sig over, at smørret ingen ende vilde få, hvorefter de nøje undersøgte fjerdingen. De fandt da en stor skruptusse på bunden, der straks smuttede væk. Kr. E.
Det andet åi'tog heksene mælken af mine køer. Nara skummede, var det nederste halve af mælken blod. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.DS_07_0_00604
En dreng på en 12, 13 år tjente ved en gårdmand, Jens Pedersen i Tudvad, og passede fårene. Det er kun en halv snes år siden han døde, og han har selv fortalt det her inde. Så boede der en huskone ved siden af marken, og hun vilde lære ham at hekse. Så satte hun to bitte kloeret (kløvede) pinde ned i jorden et lille stykke fra hinanden, og der lagde hun...
da.etk.DS_07_0_00510
En heks kan ikke gå over en synål eller to synåle i kors, uden at hun skræver over det. En skrædder sad og syede og så ud ad vinduet, og da så han en gammel kone komme i gården, som almindelig var antaget for en heks. Så løb han ud i forstuen og lagde en synål. Men hun kom lige godt ind. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.DS_07_0_00227
De kloge mænd kan blæse låse op. En mand her i Egtved siger, at Hjelmdrttp-smeden en aften kom ind ad den låsede dør og stod ved hans seng. MeU han er jo også bekjendt for at være klog. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.DS_06_0_01308
Der var en klog mand i Vejle, der hed Jakob Frederiksen, han gik ud på landet og doktrede på folk og kræ og var en stor heksemester. Han kunde også slå øjne ud på tyve. På StoreGrundet lå li karle i et kammer en nat. De 13 var gået iseng ved sengetid, men den fjortende kom ikke hjem inden midt om natten. Så fornam han, at alle klæderne lå rundt omkring...
da.etk.DS_06_0_01116
En mand vester fra, der kjørte med stude, kom kjørende hjem ad fra Vejle en aften. Landevejen der vester på går om ved Peterslwlms enge. Så går han hen til eu høstak og tager en børren hø og vil lægge i hans vogn at bede med. Lav han nu griber fat i det, kunde han ikke give slip på høet eller komme fra stakken, og så måtte han der blive stående, til...
da.etk.DS_06_0_01105
En kone kom om ved nogle karle, der gik og pløjede. Så sagde de til hende: »Du kan jo hekse.« Ja, det kunde hun også. Så spørger de om, hvad der nu skulde forrettes i dag. Ja, det vidste hun snart ikke og stod og betænkte sig lidt. Så siger hun : »A kan få jere heste til at skjenne inden aften alle sammen.« Der var en 4, 5 spænd der ude at pløje, og de...
Når en tager æ klink med sig hjemme fra, er det ens egne bi, og det er en gammel regel, at dem må man beholde. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.DS_06_0_00977