58 datasets found
Danish Keywords: nagle Place of Narration: Haldagermagle Sjælland
Der var en mand, som havde en hest, hvem maren red hver nat. En aften var der så én, der opholdt sig i stalden for at fange maren, og da han hørte, hesten begyndte at fnyse, slog han en nagle i et naglehul, som var den eneste åbning, der var til stalden. Han fik også maren, en ung pige, der blev i gården, og til sidst blev kone. Men da stalden en gang...
Et lidet stykke vej udenfor Skjørpinge by ligger ved det såkaldte Halkevad vad en kjæmpestor sten, der, som det fortælles fra gammel tid, skal være kastet af en trold efter Skjørpinge kirke, og den bærer endnu mærker af troldens styrke; ti hele hånden kjendes tydelig midt på den. For et par år siden rejstes den til en bavtasten for kong Frederik den...
da.etk.DS_03_0_00133
I Boslunde kirke ved Korsør findes et bæger, som er kommet fra bjærgfolkene i Kanehøj. En karl red en gang der forbi og råbte : "Du Kanehøjs kjælling, skjænk mig, når jeg kommer tilbage!* Da han kom tilbage, stod kjælliugen uden for højen med et bæger vin og rakte ham, men han turde ikke drikke det, og hældte det over sin skulder, og red bort med bægeret...
da.etk.DS_01_0_00801
Hvis en frokuap af passionshlomsten, bliver hængende og udvikler sig til modenhed, vil der ske dødsfald i huset. De tre støvtråde — de tre nagler, de fem støvdragere — de fem vunder, den indre bladkrands — tornekronen. .1. M.
da.etk.JAT_03_0_01667
Den. der nagler en levende rovfugl til en mur eller port eller dør, beholder sine høns i ro for lovfuglene.
da.etk.JAT_01_0_01506
Den Tømmermand, der byggede den gamle Lade på Gammel-Vrå, hug alle Naglerne til først. For at prøve ham fik Fruen en Pige til at stjæle en Nagle fra ham, og da Laden så skulde rejses, dens Død, Søndersø S., Skovby H. Efter Lars Andersen, Søndersø. Jakob Rasmussen, Stensby. manglede den. Den Nagle skal have restet hele Tiden siden, og Hullet til den er...
da.etk.DSnr_03_0_00812
På Horsens ejendom havde hver mand to agre ved siden af hinanden, og sådan blev det ved marken rundt, ager om ager. På de to østerste der pløjede de tidlig om aftenen. Hjulene skreg, og træhamlerne skralrede og knærkede i naglerne. Det var jo dødninger, der pløjede. Det blev ikke fornummet, inden Niels Povlsen var død, så det var naturligvis ham, der gik...
da.etk.DS_05_0_01533
De gamle bygninger på Sæby gård er brændte alle sammen så nær som en stor ladelænge, der er, og den kan nok ikke brænde, for der har tit været ild i den, men det er aldrig blevet til noget. Tømmermanden, som hug den, var nok også noget klog. (Så kommer historien om den stjålne nagle.) C. Grove.
Den, der nagler en levende høg til sin mur, port eller dør, beholder sine høns i ro for andre høge. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.DS_07_0_01809
Vi klampcde øgene, når de gik løse. De havde træklodser spændt om fodleddene. Selve klodsen sad foran på hover, og derfra gik to hager bagud med huller i til at stikke en tværpind igjennem, og så blev der sat en slå eller nagle for.
En gang var nogle folk komne ud på en isflage i Ringkjøbing fjord, og den drev til havs med dem. De kom ud gjennem gabet ved aftenstid, og folk hørte dem synge salmen: “Hvo véd, hvor nær mig er min ende”. Det var vist nagle ålestikkere fra Stavning. Hans Nielsen, Adum.
Om tærskeladen på Hellerup haves dot samme sagn, kun med den tilføjning, at da mesteren, som havde gjort naglerne, fik tilsagn om at bygge laden, bemærkede han: "Ja, nu er rigtignok den ene nagle bleven borte, men så får det hul, hvor den skulde have siddet, stå åbent." Lars Frederiksen, Ryslinge.
Da Ejler Høeg byggede de to store Lader på Dallund i 1630erne, gjorde han den Akkord med Tømmermesteren, at han, inden han fik Arbejdet, først skulde sige ham, hvor mange Nagler han skulde bruge. Det gjorde han, og nu måtte han hverken bruge flere eller færre, for hvis de ikke slog akkurat til, skulde han ingen Betaling have for Arbejdet. Ejler Høeg tog...
Man kan hindre en død i at komme ud af kisten, når man pinder den til med nagler af rønnetræ. Dog kan man ikke hindre ham i at komme op af graven i kisten, scm han altså må vælte omkring med sig på sin vandring. Mange troværdige folk har ved midnatstid mødt en ligkiste, der kom govlende endelængs hen ad vejen. chr. weiss.
Over Soby kirke er et hul, hvor tagstenene aldrig kan ligge fast. En herremand på Søby lod dem for et halvt århundrede siden nagle fast, men næste morgen lå de langt henne i marken. Så lod han en lille kvist bygge således, at den endte ud for det omtalte sted, da kunde det have sin gang, uden at der regnede ned på hælvingerne. Somme mener, at det er...
De havde to sønner i Stampemølle, Jeppe og Anders. Så skulde Anders sætte møllen i gang en dag, og så gik han ind og tog naglen fra. Men Jeppe vilde drille eller narre ham, og så gik han ind og satte hans finger i hullet som nagle. Han mente vel, han kunde standse værket med fingeren, men det gik ikke sådan til. Det rev den lige af, og så løb han ud og...
da.etk.JAH_06_0_00400
Pá Fovsletgárd star endnu en gammel stor lade, og pæ en af sparrerne af den findes en del blodpletter. Ea jomfru stjal en nagle fra tømreren. Han fik intet for sit arbejde og tilhuggede den manglende nagle, hamrede den ind og hængte sig på den. Deraf skal blodpletterne være komne, og jomfruen skal endnu gå igjen på Fovslet. Nis Callesen.
da.etk.JAH_03_0_00060
Ved Estvadgård skulde der bygges en ny lade. Fruen var gal over, at tommermanden sad der og tællede pinde, og det tog altfor lang tid, tykte hun, sa hun vilde ikke have ham. "Nar du vil give mig lærred til en skjorte og sy den, så vil a godt rejse." Hun kom med lærredet, og han lagde det sammen, hug et hug, og så var der alt, hvad der hører til:...
da.etk.JAH_03_0_00051
Den Bygmester, der byggede den store Lade ved Fovsletgård, han var så dygtig, at han kunde regne ud, hvor mange Nagler, der skulde til, den Gang han skulde til at hugge Laden. Den Gang, han så havde fået Naglerne lavede, var der en Jomfru, der put én for ham, og så vantedes den, da de skulde til at rejse Laden. Han tog så et Stykke Lærred, da de havde...
da.etk.DSnr_03_0_00821
Når noget er stjålet, og man så lægger en saks (helst med stor nagle) i et sold og slår til saksens ene ende, så at den løber rundt i soldet, vil den standse, vendende spidsen mod den kant, hvor tyven bor. Solbjærg. Th. Nybo.
da.etk.DS_06_0_01134