Hvis en frokuap af passionshlomsten, bliver hængende og udvikler sig til modenhed, vil der ske dødsfald i huset. De tre støvtråde de tre nagler, de fem støvdragere de fem vunder, den indre bladkrands tornekronen. .1. M.
Den. der nagler en levende rovfugl til en mur eller port eller dør, beholder sine høns i ro for lovfuglene.
Den Tømmermand, der byggede den gamle Lade på Gammel-Vrå, hug alle Naglerne til først. For at prøve ham fik Fruen en Pige til at stjæle en Nagle fra ham, og da Laden så skulde rejses, dens Død, Søndersø S., Skovby H. Efter Lars Andersen, Søndersø. Jakob Rasmussen, Stensby. manglede den. Den Nagle skal have restet hele Tiden siden, og Hullet til den er...
da.etk.DSnr_03_0_00812
På Horsens ejendom havde hver mand to agre ved siden af hinanden, og sådan blev det ved marken rundt, ager om ager. På de to østerste der pløjede de tidlig om aftenen. Hjulene skreg, og træhamlerne skralrede og knærkede i naglerne. Det var jo dødninger, der pløjede. Det blev ikke fornummet, inden Niels Povlsen var død, så det var naturligvis ham, der gik...
De gamle bygninger på Sæby gård er brændte alle sammen så nær som en stor ladelænge, der er, og den kan nok ikke brænde, for der har tit været ild i den, men det er aldrig blevet til noget. Tømmermanden, som hug den, var nok også noget klog. (Så kommer historien om den stjålne nagle.) C. Grove.
Den, der nagler en levende høg til sin mur, port eller dør, beholder sine høns i ro for andre høge. N. Kr. Pedersen, Gr.
En gammel kone, der hed Kirsten Skomagers, boede på Hejls mark, og på Grønninghovecl mark boede en husmand, der hed Henrik. To eller tre af hans børn blev forgjort, de galede som høns og gjøede som hunde, og de var blevne forgjorte at Kirsten Skomagers, der en dag var kommen og havde bedt hornene om at låne sig en redekam. De søgte råd flere steder, men...
En nu levende mand har fortalt, at hans fader sagde til ham: »Lad mig se, at du hver morgen læser dit Fadervor og tager din højre strømpe og dit højre trøjeærme først på, så kan intet ondt møde dig om dagen.« Sofie Lund.
En gang gik en mand fra eu by til den nærmeste, det var her på egnen, og han var iført egnens daværende di agt, en gul skindtrøje, spandet (udsyet) med silke. Der kom tre sorte katte til ham, og de sprang op ad ham og rev hans tiøje helt i stykker, men han fik lige tid til at rive en sølvkoap af den og lægge den i en bøsse, han gik med. Han skød og ramte...
I Tvedc boede en gangen smed, som en aften sad ogdrak sig fuld. En mand, som var til stede ved samme gilde som smeden, gik bag efter ham, da han ravede ud, og han så da, at han faldt ved et dige, men der kom noget sort noget, som skod sig ind under ham og bar af sted med ham. Men den, som så på det, gik da en anden vej bon til smedens hus, og der stod...
I Tørring, Oster - Tørslev sogn, var der en gang en smed, han var slem til at drikke, når han om aftenen sad i Tørslev kro. Han drak, til han ikke kunde gå, og de smed ham så uden for. Så hændte det ofte, at de så ham løbe bort i skikkelse af en hare. Det hændte en gang, at en karl, som kom hjem fra kongens tjeneste, en aftenstund kom ind til smedens Da...
På en bakke mellem Tørslev og den nærliggende by Ilshøj, hvor landevejen fra Randers går, er det ikke godt at kjøre om aftenen; folk er ofte der blevne helt fortumlede, så de har været visse på, at de kjørte baglænds ned ad bakken. sofie lund.
da.etk.DS_05_0_01982
Igjennem Tvede præstegård gik en gang en kjørevej. En mand, som endnu lever, fortæller, at da han som karl tjente i præstegården, og en aften gik ind i stalden, løb der en hund lige imellem benene på ham, og den peb så svært. I det samme hørte han en grumme dummel på porten; han gik da hen og lukkede porten op, men der var ingen ting. Så snart han var...
I Hejls er der en gård, hvortil der hører en skov, som kaldes Arrebjærg. Den skov hørte oprindelig til en gård i nabobyen, Grønninghoved, men der var tvist om det imellem begge gårdene, og afgjørelsen skulde ske ved, at ejeren af Hejlsgården skulde sværge på det. Så tog han jord af sin egen skov i sine træsko og løv i sin hat, gik så ind i skoven og...
På Skat-Povls agre i Tvede går der hver nat en mand Og pløjer. sofie lund.
da.etk.DS_05_0_01541
På vejen gjennem Mellerup by, som fører ned til fjorden, færdes mange ting. Først ved indgangen til byen går ofte liglammet, længere nede en hovedløs mand, længere nede igjen en trebenet gris og en hovedløs sort hund, der skal være gloende ned i halsen. Flere skikkelser sees ofte der især mod juletid. En nu levende mand så en aften to skikkelser, som han...
I nærheden af Skamlingsbanken er der en lille skov, og igjennem den løber en lille bæk, som hedder Odderbæk. Der går en jomfru med nogle penge, som hun vasker i bækken. lærer gram, støvring.
En morgen tidlig, før det blev lyst, gik en karl, som var kommen hjem fra tjenesten, til Spentrup. Nær ved byen så han et stort kvindfolk. Så sagde han : "Du er også kommen tidlig ud." Ja, sagde hun, hun måtte gå der, for hun havde brændt et barn, og i det samme slog hun hans hat af ham og sagde: "Ta di hat, me gue kål!" Men karlen lod hatten ligge og...
I Ørsted, øst for Randers fjord, var en kone, som hed Skipper-Mette, hun skal have slået syv børn ihjel, fortælles der, og gik igjen efter sin død, og der blev derfor sendt bud "til præsten hr. Hee i Støvring, om han vilde komme og mane hende ned. Han kjørte da og lod sig sætte over fjorden, fik også fat på hende en aften og fik lagt en silketråd på...
I et hus i Støvring boede en gang en mand, som var så gruelig gjerrig og samlede en mængde penge. Dem havde han syet ind i en hovedpude, og da han skulde dø, sagde han, at de skulde lægge den pude i hans ligkiste. Det blev også gjort, men da han nu var begravet, undrede folk på, at de ikke fandt penge efter ham, de vidste dog, han havde haft mange. Så...
