Min Moder var født i Viv (Viuf), og hun har fortalt mig det, a skal nu fortælle jer igjen. Tæt ved Byen var der en Skov, hvor der boede en gammel Kjælling, og hun kunde hegse. En Dag da der kom en ind til hende, havde hun en Syl siddende i Bjælken, og der sad hun og malkede Folks Køer, og Mælken strålede ned i en Strippe, hun havde stilt. an underneden....
Når folk havde ophøstet, tog de det sidste neg og stillede det op et stykke fra dem henne på marken. Så stillede karlen sig baglænds lidt fra det og smed med strygen hen efter det neg. De stod jo med ryggen til det og skulde med den anden hånd have i det modsatte øre af den side, de smed til. Den, hvis stryge faldt længst fra, blev kaldt fissefatter, og...
Der boede en Kone i Vonsild, de kaldte Fynbo-Mutter, og hun havde den Bestilling at gjøre rent i Kirken. Folk sagde, at Cyprianus lå der oppe, og så havde hun også fået det at vide. Hun fik også spurgt ud om, hvor den lå, og tog den med sig hjem og fik begyndt at løj se i den, men efterhånden, som hun løjste, blev Væggen fuld af Fluer, og der blev helt...
På Fovsleigård ved Kolding skulde Herremanden have sig en ny Lade bygget. Så tingede han jo med en Tømrer om det, og Aftalen blev, at hvis han først kunde hugge alle de Nagler, der skulde bruges til Tømmeret, så der ikke kom til at mangle nogen, og heller ingen blev til overs, så skulde han have den Betaling, de var akkorderet om, men ellers ikke....
En Kapellan fra Hjarup havde været i Kolding og vilde nu hjem til Hjarup. Kusken og han var ene på Vognen. Da de kom til den store Hylke Banke ovre ved Seest, da sprang Hestene over til den ene Side af Vejen, og Kusken var ræd, de skulde vælte i Grøften; men nu blev de stående helt rolig, og da de havde stået et Par Minuter, så gik de igjen. Kapellanen...
De havde en Pige hjemme i Vonsild en Gang, og hun kunde ikke være i Sengen en vis Nat, der var ligesom noget trykkent, der lå over hende i Sengen. Hun var ikke ræd for at se efter, hvad det var, og så rejste hun sig, men kunde ingen Steder i Kammeret opdage noget. Så en Tur efter skulde mine Forældre til Begravelse, og de havde netop et stort Klædeskab...
En Kone, de kaldte Stine Engel, der boede i Hus sammen med en Snedker, hun hørte Lighammeren inde ved ham, og så vidste hun, der kom snart Lig i Sognet, og de skulde til at lave en Ligkiste. Hun kunde let høre, når det var den Hammer, der gik, det var slet ikke sådan, som når en anden Hammer bankede. Snedkeren mærkede også selv noget, når han skulde til...
En af vore Nabokoner, Maren Berger, hun hørte en Nat, de sang Salmer i hendes Hus, og hun kunde også høre, hvad Salme det var, Så troede hun, at det var i den anden Lejlighed i Huset, for der boede to Familier i det, og hun spurgte ad om Monningen, hvad de sang Salmer for der inde midt om Natten. Ja, de havde jo ikke sunget, svarte de. Men hun blev ved...
En Nabokone til os, der hed Stine Jakobsen, fortalte os, at hun en Gang som Barn havde set en Snogekonge i et Stenkast tæt ved et stort Stendige. Den var meget større end de andre Snoge og havde en stor Guldkrone på. Hun vidste nu ikke, hvad det var for et Dyr, og så rendte hun hjem til hendes Moder og fortalte om det. Moderen gik med derhen, og hun...
I Vonsild har de haft for Skik* at slå gamle Hestesko op over Gavldørene. Der kunde komme noget jagende gjennem sådan en Dør og fare hele Huset igjennem, og det var værst, hvor der var en Dør i begge Gavle. De Hestesko skulde så forebygge, at det kom ind. Andreas Jensen, Vonsild.
Morten Hansen boedo i Giede i Ty. Man kaldte ham Morten Ha'e, ti når der var noget, som Morten ikke vilde høre, så sagde han altid ha'e? (i stedet for hvad?) En gang bød en nabo ham at holde hans får af sin rug, ellers tog han dem ind, men Morten svarede ikke andet end ha'e. Da naboen ingen vej kunde komme med ham, sagde han omsider: A havdo...
Hvis en mand skulde bygge et nyt hus eller havde andet særegent nyt arbejde for, holdt han dobbelgilde for sine naboer, som da kom og hjalp ham. Ligeså, hvis han havde mistet en hest eller ko, holdt han også dobbelgilde, og naboerne skillingede da pengene sammen, som blev brugt til at kjobe et andet dyr for. Fruering. Mikkel Sørensen.
Når der er lig i gården, må intet drejes rundt. Skal man have slebet eller malet eller spundet, må man gå til naboens. Jørg. H.
De Mennesker, der går og stjæler Korn på deres Nabos Agre ved Nattetid, kaldes Tværbærere efter deres Død og går der ude på Marken og spøger.
Min Nabos Søn tjente nede i Lille-Brøndum, og der forsikrede han for, han havde set en Bjærgmand, en bitte lille en sidde oven på en Høj. De tog Sten af Højen, men måtte lægge dem derop igjen. Jens Gudesen, Siem.
En mand hængte sig her i foråret. Da han blev begravet, fik folkene nogle blomtster at strø for ved kisten på vejen hen til kirkevejen. Men de havde ikke blomster nok, og så kjørte de over på naboens mark for at komme hen til vejen. chr. christensen, vorså.
Vor nabos søn her osten for havde en aften været omme i byen og gik nu hjem med en sti, der fører ned til gården. Der kommer ham imod en bitte hund, der gik lige ad stien, og den vilde ikke gå af vejen for ham. Nu vilde han træde på den, men der var ingen ting, og han blev så syg, da han kom hjem. jens pedersen, billund.
Vi havde en mand fra Nyby til at arbejde, som fortalte, at ban en nat, kort efter at han var kommen i seng, hørte én kalde ved vinduerne. Han stod op og gik der hen, men da han ingen så, gik han uden for, og da alt også der var roligt, gik han i sin seng og mærkede intet mere den nat. Nogen tid der efter døde naboens moder, og da kom der også én og...
I Ulstedlund boede en mand, der hed Kræn Abraham; han var sådan lidt hjamsk i det. Hans kone var dod, og da han nu var ene, gik han tit ud til naboerne. Så kom han ind til hans naho, der lå på sottesengen, og de havde haft mange gemytlige timer sammen. Ja så mænd, Andreas, siger han, nu er det vist sidste gang, vi snakker sammen her i livet. Når du nu...
Da kvægpesten var her i Vejlby, havde min nabo her vesten for kun én ko, og den var han ræd for at miste. Han lukkede den da inde i et afsides aflukke, for at den ikke skulde blive smittet. Men der stod den hele tiden og brølte så forfærdelig. Så sagde en af naboerne: >Kan Vorherre ikke se hende, så kan han da høre hende. Anders P. Nielsen, Vejlby.
