364 datasets found
Danish Keywords: nabo Place of Narration: Lyngby
Bruden må ikke vise sig for forsamlingen, inden hun er bleven smykket. Dette arbejde udfores-af de to brudekoner, og i alt fald den ene må helst være præste- eller degnekonen. Disse brudekoner må da på kirkegulvet stå bag ved bruden hele tiden. Forriderne skal, når man kjører fra kirken, ride til brudehuset-, der have flaske og glas og så ride tilbage...
da.etk.JAT_04_0_00161
Mændene i Lille-Brøndum gjorde sommergilde skiftevis, og både gamle og unge var med. Men det var blot selvejerne, der gjorde det. De fik meldmader, og så dandste de. Ane Katr. Kristensdatter, Lyngby.
da.etk.JAT_04_0_00044
Da Katholm blev bygget, fik en Daglejer en Skilling i Dagløn, og en Ko kostede fem Skilling. Det var lige efter den sorte Pest. Ålsø S., Djurslands Sønder H. Hans Schuster, Lyngby.
da.etk.DSnr_03_0_00755
A var Matros på et Skib, der lå ovre i Shields. De andre havde nok fortalt, at der var noget nede i Skibet, der kunde give Skrald, som om der blev slået med Brædder eller slæbt med Måtter nede i Lasten, men a troede ikke på det. Så en Aften, da a havde Vagt, og det var dejlig stads Måneskinsvejr, da hører a det, og siger så til en Letmatros, vi havde, om...
da.etk.DSnr_02_H_00554
Min Moders Sosler var i Huset hos os, mens vi boede i Skjørpinge Præstegård. Hun hed Ida Hcramb og var forlovet med en Kapellan, som hed Emil Christiani. Det var en gammel Præstegård, hvor der var en stor Sal med Vinduer til begge Sider, og så var der Gjæstekamre ovenfor. Her havde hun hendes Værelse i et af dem. Der sad hun så en Aften og skrev til sin...
da.etk.DSnr_02_H_00504
Mens vi boede i Sejling Præstegård, var det en Nytårsaften, jeg skulde ligge oppe i Gjæstekammeret, for jeg havde en bile Dreng, der skulde vænnes fra, og så skulde jeg jo ikke være i Nærheden, men Pigen skulde ligge nede i Sovekammeret ved ham. Vi vilde ikke gå i Seng inden Klokken 12, men da jeg så var kommen i Seng og skulde til at falde i Søvn, da...
Min Mand var jo Præst i Sejling, og der fik vi os en lille Dreng. Da han var ét År gammel, var min Mand og jeg en Dag ude at besøge Hostrups i Silkeborg, og Pigerne skulde så passe Drengen. De sad begge inde i Sovekammeret ved hans Vugge om Aftenen, og det blev noget sent, inden vi kom hjem. Da vi kommer ind, da kommer Pigerne i den største Angst imod os...
da.etk.DSnr_02_H_00250
Der var en gammel Pige i Sejling, som var lidt halvfjollet. Hun sad i et lille Hus, der var Nabo til Præstegården, og så havde hun i sit Kammer et lille Vindue, der vendte ud til Kirkegården. Der hørte hun tit, at det bankede på Ruden, og det var, når nogen skulde dø, men den Banken var hun så angst for. Præsten havde givet hende Lov til at komme og...
da.etk.DSnr_02_H_00206
Min Fader havde taget sin Afsked efter at have været Præst i Stege, og boede nu i Kjøbenhavn. Så havde han været hos os i Besøg i Marvede Præstegård, hvor vi den Gang boede, og var rejst tilbage til Kjøbenhavn for en 14 Dage siden. En Aften kom min Mand og jeg hjem fra et Besøg, og jeg var allerede kommen i Seng, men havde ikke slukket Lampen endnu. Jeg...
da.etk.DSnr_02_H_00175
A havde en Datter, der var 16 År, da hun døde. Nogle Nætter før, som a lå vågen, mærkede a, der kom en Hånd stikkende ind under Dynen, og den stak sig ind i min, som a i det samme åbnede. A stødte til min Mand med Albuen, og han vågnede og sagde: »Trine, du drømmer.« — »Nej, a gjør ikke.« Al det første han sagde det, trak Hånden sig lige så stille...
da.etk.DSnr_02_H_00101
Imens a var hjemme i Ravnkilde, fortalte min Moder mig, at hun en Aften var kommen ud i Kjøkkenet, og da havde hun set to Kvindfolk, der sad på Ildstedet lige forved Kakkelovnsmunden, hvor der var helt klart af Ilden i Kakkelovnen, og svøbte et lille Barn. Hun lod dem sidde og gik ind igjen, og da hun siden atter kom derud, var de borte. En Aften så min...
da.etk.DSnr_01_0_00362
Morten Hansen boedo i Giede i Ty. Man kaldte ham Morten Ha'e, ti når der var noget, som Morten ikke vilde høre, så sagde han altid “ha'e?” (i stedet for “hvad?”) En gang bød en nabo ham at holde hans får af sin rug, ellers tog han dem ind, men Morten svarede ikke andet end “ha'e”. Da naboen ingen vej kunde komme med ham, sagde han omsider: “A havdo...
da.etk.JAT_06_0_00333
Hvis en mand skulde bygge et nyt hus eller havde andet særegent nyt arbejde for, holdt han dobbelgilde for sine naboer, som da kom og hjalp ham. Ligeså, hvis han havde mistet en hest eller ko, holdt han også dobbelgilde, og naboerne skillingede da pengene sammen, som blev brugt til at kjobe et andet dyr for. Fruering. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_04_0_00084
Når der er lig i gården, må intet drejes rundt. Skal man have slebet eller malet eller spundet, må man gå til naboens. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01513
De Mennesker, der går og stjæler Korn på deres Nabos Agre ved Nattetid, kaldes Tværbærere efter deres Død og går der ude på Marken og spøger.
da.etk.DSnr_05_0_01197
Min Nabos Søn tjente nede i Lille-Brøndum, og der forsikrede han for, han havde set en Bjærgmand, en bitte lille en sidde oven på en Høj. De tog Sten af Højen, men måtte lægge dem derop igjen. Jens Gudesen, Siem.
da.etk.DSnr_01_0_00414
En mand hængte sig her i foråret. Da han blev begravet, fik folkene nogle blomtster at strø for ved kisten på vejen hen til kirkevejen. Men de havde ikke blomster nok, og så kjørte de over på naboens mark for at komme hen til vejen. chr. christensen, vorså.
da.etk.DS_05_0_00952
Vor nabos søn her osten for havde en aften været omme i byen og gik nu hjem med en sti, der fører ned til gården. Der kommer ham imod en bitte hund, der gik lige ad stien, og den vilde ikke gå af vejen for ham. Nu vilde han træde på den, men der var ingen ting, og han blev så syg, da han kom hjem. jens pedersen, billund.
da.etk.DS_05_0_00072
Vi havde en mand fra Nyby til at arbejde, som fortalte, at ban en nat, kort efter at han var kommen i seng, hørte én kalde ved vinduerne. Han stod op og gik der hen, men da han ingen så, gik han uden for, og da alt også der var roligt, gik han i sin seng og mærkede intet mere den nat. Nogen tid der efter døde naboens moder, og da kom der også én og...
da.etk.DS_02_H_00328
I Ulstedlund boede en mand, der hed Kræn Abraham; han var sådan lidt hjamsk i det. Hans kone var dod, og da han nu var ene, gik han tit ud til naboerne. Så kom han ind til hans naho, der lå på sottesengen, og de havde haft mange gemytlige timer sammen. “Ja så mænd, Andreas”, siger han, “nu er det vist sidste gang, vi snakker sammen her i livet. Når du nu...
da.etk.JAT_06_0_00009