En Aften lige ved de var komne i Seng hos Anders Vinters, Kragelund Fælled, hørte de noget, der slæbte hen ad Gulvet, og Hunden gav sig til at søge. Alle dem, der lå i Stuen, hørte Lyden. Nogle Dage efter blev den gamle Mand syg og døde, og den Gang de vilde bære ham ind på Bordet, hvor han skulde lægges på Strå, kom Lagenet til at slæbe bag efter ham...
I Tåstrup ved Holbæk var det så galt med spøgeri. Alting blev flyttet omkring i huset, og de kunde ikke opdage årsagen. Manden i gården var syg, og en nat, han vilde stå op, ser han sin bedstemoder, der var død for mange år siden, sidde i en lænestol. De søgte da kloge folk, som rådede dem til at tage fire gamle meget brugte vognhjul og hænge dem...
Rn gammel fruo på Hvedholm, der går under navnet fru Sues, skal være manet ned i kjælderen. Man har undertiden mærket hende. Eu rengjoringskone fra Bjerne overnattede en gang i kapellet oven over kjældeien, og da kom dor en stor sort hund ind til hende og forsvandt igjen, uden at døren åbnedes. Det kapel skulde have vau'et færdigt til en af ejernes...
På Nørlund i Bording Sogn var det en Gang slemt med Spøgeri. Kreaturerne kunde ikke stå bunden om Natten, men brolte og gjorde et forfærdeligt Spektakel, og Hundene halsede og tudede. Nu boede der på samme Tid en Præst i Gjodvad, som var en Mester i den sorte Kunst, og ham gav Norlundmanden sig på Vej til. Præsten holdt just ikke meget af Turen, men da...
På Silkeborg Slot var en Gang en Herremand eller Landsdommer, hvis Kone blev Kjæreste med en Tjener på Slottet. Da Herren opdagede dette, slog han Tjeneren ihjel. Efter den Tid blev det slemt med Spøgeri i Silkeborg Skove. Der var et Sted i Skoven, hvor Folk, der gik forbi, lagde en Gren. Jeg kom der en Gang i min Drengetid og så da, at der var en Dynge...
I Nærheden af Silkeborg skal der i gamle Dage have boet en Sysselkonge. Han kom i Krig med en anden Konge, og SilkeborgKongen måtte flygte. Men han havde en stor Skat af Guld og Kostbarheder, dem gravede han ned ude i Pårup, Funder Sogn, og det er endnu ikke lykkedes nogen at finde den. Funder S., Hids H. Efter Peder Rasmussen i Kragelund. Opt. af J....
Morten Hansen boedo i Giede i Ty. Man kaldte ham Morten Ha'e, ti når der var noget, som Morten ikke vilde høre, så sagde han altid ha'e? (i stedet for hvad?) En gang bød en nabo ham at holde hans får af sin rug, ellers tog han dem ind, men Morten svarede ikke andet end ha'e. Da naboen ingen vej kunde komme med ham, sagde han omsider: A havdo...
Hvis en mand skulde bygge et nyt hus eller havde andet særegent nyt arbejde for, holdt han dobbelgilde for sine naboer, som da kom og hjalp ham. Ligeså, hvis han havde mistet en hest eller ko, holdt han også dobbelgilde, og naboerne skillingede da pengene sammen, som blev brugt til at kjobe et andet dyr for. Fruering. Mikkel Sørensen.
Når der er lig i gården, må intet drejes rundt. Skal man have slebet eller malet eller spundet, må man gå til naboens. Jørg. H.
De Mennesker, der går og stjæler Korn på deres Nabos Agre ved Nattetid, kaldes Tværbærere efter deres Død og går der ude på Marken og spøger.
Min Nabos Søn tjente nede i Lille-Brøndum, og der forsikrede han for, han havde set en Bjærgmand, en bitte lille en sidde oven på en Høj. De tog Sten af Højen, men måtte lægge dem derop igjen. Jens Gudesen, Siem.
En mand hængte sig her i foråret. Da han blev begravet, fik folkene nogle blomtster at strø for ved kisten på vejen hen til kirkevejen. Men de havde ikke blomster nok, og så kjørte de over på naboens mark for at komme hen til vejen. chr. christensen, vorså.
Vor nabos søn her osten for havde en aften været omme i byen og gik nu hjem med en sti, der fører ned til gården. Der kommer ham imod en bitte hund, der gik lige ad stien, og den vilde ikke gå af vejen for ham. Nu vilde han træde på den, men der var ingen ting, og han blev så syg, da han kom hjem. jens pedersen, billund.
Vi havde en mand fra Nyby til at arbejde, som fortalte, at ban en nat, kort efter at han var kommen i seng, hørte én kalde ved vinduerne. Han stod op og gik der hen, men da han ingen så, gik han uden for, og da alt også der var roligt, gik han i sin seng og mærkede intet mere den nat. Nogen tid der efter døde naboens moder, og da kom der også én og...
I Ulstedlund boede en mand, der hed Kræn Abraham; han var sådan lidt hjamsk i det. Hans kone var dod, og da han nu var ene, gik han tit ud til naboerne. Så kom han ind til hans naho, der lå på sottesengen, og de havde haft mange gemytlige timer sammen. Ja så mænd, Andreas, siger han, nu er det vist sidste gang, vi snakker sammen her i livet. Når du nu...
Da kvægpesten var her i Vejlby, havde min nabo her vesten for kun én ko, og den var han ræd for at miste. Han lukkede den da inde i et afsides aflukke, for at den ikke skulde blive smittet. Men der stod den hele tiden og brølte så forfærdelig. Så sagde en af naboerne: >Kan Vorherre ikke se hende, så kan han da høre hende. Anders P. Nielsen, Vejlby.
Der var Strid imellem Fru Anna Søe på Kjolbggård og en af hendes Naboer om et Stykke Jord, som hver af dem vilde tilegne sig. Hun domtes til at aflægge Ed på, at det var hendes, og så tog hun Jord af sin Have i hendes Sko og gik ned på Åstedet og gjorde Ed på, at hun stod på hendes egen Jord. Så kom hun til at gå igjen for det. Olga Olsen, Tåstrup....
Min Moder, som er fra Ejdrup, har fortalt, at hun en Gang gik langs en Rugager. Da så hun en lille én, som løb inde i Rugen med en rød Lue på. Hun troede først, at det var Naboens Dreng, men da så hun, at han så så grim ud i Ansigtet, og så kunde hun forstå, at det var en Dværg. (Fortalt af Niels Kr. Kristensen). Søren Hansen, Giver.
Påskemoigen klæder man sig splitternøgen af og rvster sine lagener på naboens mødding. Naboens hus bliver nu seldfuld af lopper, mens man selv bliver fri. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00683
