P;i6tor Knudsm i Beder levede ugift og var meget rig. En præst i StorcRing sagde en gang til ham: De har ikke mere end 3 mark 12 skilling i udgift om året, det har jeg regnet ud. De tager til Århus 6 gange om året, det er 8 sk. i drikkepenge hver gang. Så skal de have 12 skilling til tobak. Dertil svarede Knudsen blot: Hm, nå sådan, jaja*. Han prækede...
Pastor Knudsen i Beder-Malling, der tog sin afsked 1887, skuldo en gang holde en ligtale over en mand, der var død, som hed Vad-Povl. Men da der nu også var én, som hed Vad-Jens, og som gik ved to kjæppo, så havde han taget fejl og talte over denne sidste, som han syntes meget godt om, fordi han gik flittig til kirke, hvorimod han ikke syntes om...
Der har været en kro i Skjæring, og der er endnu et hus, de kalder Krohuset. En gang havde der været marked ved Gammel-Løgten, og så kom der mange folk ind i kroen, der iblandt Klemen. Så var der én, der havde et dækken, der var bleven henne, og han kommer og vil have Klemen til at vise det igjen for en bestemt sum. Han får så alle dem, der var, stilt an...
Der var en klog mand inde i Assendrup, der hed Knud Bendixen, han var opholdsmand og sad i en husende. Vi søgte aldrig andre end ham, når noget var galt. Mens han havde gården, var det blevet galt med køerne, kvindfolkeue kuude ikke kjærne, og konen gik og klagede sig og sagde, at de var forgjort. Så sagde Knud: »Prøv nu at give dem det og det.« Men det...
Morten Hansen boedo i Giede i Ty. Man kaldte ham Morten Ha'e, ti når der var noget, som Morten ikke vilde høre, så sagde han altid ha'e? (i stedet for hvad?) En gang bød en nabo ham at holde hans får af sin rug, ellers tog han dem ind, men Morten svarede ikke andet end ha'e. Da naboen ingen vej kunde komme med ham, sagde han omsider: A havdo...
Hvis en mand skulde bygge et nyt hus eller havde andet særegent nyt arbejde for, holdt han dobbelgilde for sine naboer, som da kom og hjalp ham. Ligeså, hvis han havde mistet en hest eller ko, holdt han også dobbelgilde, og naboerne skillingede da pengene sammen, som blev brugt til at kjobe et andet dyr for. Fruering. Mikkel Sørensen.
Når der er lig i gården, må intet drejes rundt. Skal man have slebet eller malet eller spundet, må man gå til naboens. Jørg. H.
De Mennesker, der går og stjæler Korn på deres Nabos Agre ved Nattetid, kaldes Tværbærere efter deres Død og går der ude på Marken og spøger.
Min Nabos Søn tjente nede i Lille-Brøndum, og der forsikrede han for, han havde set en Bjærgmand, en bitte lille en sidde oven på en Høj. De tog Sten af Højen, men måtte lægge dem derop igjen. Jens Gudesen, Siem.
En mand hængte sig her i foråret. Da han blev begravet, fik folkene nogle blomtster at strø for ved kisten på vejen hen til kirkevejen. Men de havde ikke blomster nok, og så kjørte de over på naboens mark for at komme hen til vejen. chr. christensen, vorså.
Vor nabos søn her osten for havde en aften været omme i byen og gik nu hjem med en sti, der fører ned til gården. Der kommer ham imod en bitte hund, der gik lige ad stien, og den vilde ikke gå af vejen for ham. Nu vilde han træde på den, men der var ingen ting, og han blev så syg, da han kom hjem. jens pedersen, billund.
Vi havde en mand fra Nyby til at arbejde, som fortalte, at ban en nat, kort efter at han var kommen i seng, hørte én kalde ved vinduerne. Han stod op og gik der hen, men da han ingen så, gik han uden for, og da alt også der var roligt, gik han i sin seng og mærkede intet mere den nat. Nogen tid der efter døde naboens moder, og da kom der også én og...
I Ulstedlund boede en mand, der hed Kræn Abraham; han var sådan lidt hjamsk i det. Hans kone var dod, og da han nu var ene, gik han tit ud til naboerne. Så kom han ind til hans naho, der lå på sottesengen, og de havde haft mange gemytlige timer sammen. Ja så mænd, Andreas, siger han, nu er det vist sidste gang, vi snakker sammen her i livet. Når du nu...
Da kvægpesten var her i Vejlby, havde min nabo her vesten for kun én ko, og den var han ræd for at miste. Han lukkede den da inde i et afsides aflukke, for at den ikke skulde blive smittet. Men der stod den hele tiden og brølte så forfærdelig. Så sagde en af naboerne: >Kan Vorherre ikke se hende, så kan han da høre hende. Anders P. Nielsen, Vejlby.
Der var Strid imellem Fru Anna Søe på Kjolbggård og en af hendes Naboer om et Stykke Jord, som hver af dem vilde tilegne sig. Hun domtes til at aflægge Ed på, at det var hendes, og så tog hun Jord af sin Have i hendes Sko og gik ned på Åstedet og gjorde Ed på, at hun stod på hendes egen Jord. Så kom hun til at gå igjen for det. Olga Olsen, Tåstrup....
Min Moder, som er fra Ejdrup, har fortalt, at hun en Gang gik langs en Rugager. Da så hun en lille én, som løb inde i Rugen med en rød Lue på. Hun troede først, at det var Naboens Dreng, men da så hun, at han så så grim ud i Ansigtet, og så kunde hun forstå, at det var en Dværg. (Fortalt af Niels Kr. Kristensen). Søren Hansen, Giver.
Påskemoigen klæder man sig splitternøgen af og rvster sine lagener på naboens mødding. Naboens hus bliver nu seldfuld af lopper, mens man selv bliver fri. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00683
I Ahg fejede en mand langs skjellet for at få kornet til at gro bedre på hans egen mark end på naboens. Meu så fik han en karl, der og«å skulde feje, og han fejede modsat vej, så fik naboen det gode korn, og hans husbond intet. S.-Saltum.
Der var én, der havde været så slem nærig imod hans naboer, og så måtte han jo kjøre og plove, efter at han var død. Han havde tre sønner, og da gik den ene af dem hen og spurgte ham en aften, hvordan det kunde være, at han kjørte der og plovede. Så sagde han, at han havde pløjet tre furer over skjellet af hans nabos mark, og inden han fik dem pløjet...
