Et sted kjørte de hø hjem, og så gik et hjul ud. De prøvede på at sætte det ind igjen, men kunde ikke og måtte døje sådan med at komme hjem. Ikke rettere a husker, så var det den gamle kone til deres nabos, der sagde, at de skulde lægge hjulet oven i læsset. Det hørte pigen i gården, og et års tid efter kommer huu til at tjene i den anden gård. Så var de...
Til vor nabos her i Strandbygårde var i sin tid en mand, som hed Kristen Jakobsen. Der blev flere børn født, men de døde alle sammen, for så snart de var født, vilde den gamle kone, der var i gården, have dem at se, og når huu så dem, døde de straks elter. Så fik Kristen, da der blev en dreng født, i sinde at nægte hende det, og så red han, alt hvad han...
En staldkarl i Åker på Bornholm kom en aften udi kostalden og blev da meget forundret over at se en kulsort ko stånedeigrævningen bag ved køerne. De var alle i deres båse, så det var altså en fremmed ko. Han kom da i tanker om, at det hang nok ikke rigtig sammen, hvorfor han gik hen i hestestalden og tog grimen af hingsten de havde nemlig en hingst ...
I Hesselager boede i gamle dage en heks, som blev hentet til en mand i Bød^øre, en by der i sognet, tit fordrive hun rot ter. Så drev hun alle rotterne foran sig ud af går hm. idet hu i kvistede efter dem med Sit forklæde og det Var heu les agt at drive dem ind til naboen. Meu da hun mødte denue på gaden, og han kunde se, det var hendes mening, at han...
En gammel Nordmand kom ind et sted i Enner, og da var konen ved at skjælde ud over hornene, for det de havde ladet gjæssene gå i kornet. Da han spørger om, hvordan det kunde være, klagede konen sig over, at de kunde ikke evne at holde nogen til at passe dem. Så tykte Nordmanden, han vilde hjælpe dem lidt, og han gik da ud på marken og omgik alt kornet....
I Hallum, Kvong sogn, var der for en del år siden en mand, som hed Per Tuesen, han var så urimelig klog, og derfor kaldte de ham Hallum præst. Men han havde pløjet sin nabo for nær, og en aften i hostens tid, sådan i mørkningen, da han var i færd med at tage korn ind også af den jord, han havde stjålet fra sin nabo, kom der en sort én til ham og spurgte...
På Korsgård mark her sønderpå har der gået én og kjørt plov om natten. Der kom en kone der forbi, og det flyede hende tommerne ved den nordre ende af marken, og så måtte hun kjøre en vending, indtil hun kom tilbage til det samme sted igjen, så kunde hun slippe. Det skal være en mand, der har boet i gården, og så har han pløjet sig nogle furer til af hans...
I Qvists nuværende gård i Pilemark boede, den gang markerne udskiftedes, en mand, som hed Espen. Han flyttede sin marks søndre skjelsten ind på naboens mark om natten, men derfor måtte han også gå langs det fejle skjel hver nat, ringlende med en landmålerkjæde, mange år efter sin død. Mærkeligt nok viste det sig også, den gang Qvist i året 1865 kjøbte...
En kone her i Tarup døde uden at være forløst. Hun viste sig så af og til her ude i vor nabos have med hendes nøgne barn i armen, og når nogen kom forbi med den vej, som gik langs med haven, bad hun dem altid, om de ikke vilde give hende noget at svøbe hendes børn i. Det gik nu sådan i længere tid, for ingen opfyldte hendes bøn. Endelig kom en fattig...
Der var en aften kommet et par fremmede til præstegården, og så siger madammen til mig: "Hvad skal vi give dem i morgen tidlig, Marie." - "A kommer til at gå om til vor nabos," siger a, "og hente et par høns, at de kan få hønsefrikasse." Da a kom tilbage, stod præsten i stetten med kjole og krave. A gav et hvæl, og så siger han: "Bliv ikke bange, Marie,...
For ca. 60 år siden levede i Lykkeby en kone, som havde stjålet et guldhovedvandsæg fra en af naboerne. Kort efter blev hun meget syg og vedgik tyveriet for sin mand samt bad ham, hvis hun døde, at give det stjålne tilbage. Manden var ikke videre glad ved at gå det ærende, og da konen døde, lagde han, uden at nogen mærkede det, ægget i kisten ved...
Min gammelmoder boede i Jerslev. En aften, inden det var blevet mørkt, skulde hun et ærende sønden for Jerslev by, og der er sådant et morads. Hun ser da sådan en grimme stor hest og tror nu, det er deres nabos, for de havde sådan en. Men da hun nu vil kyvse efter den for at få den til at gå af vejen, og klapper i hænderne ad den, bliver den til en...
En mand i Hillerslev stod en aften vesten for hans gård, og så en ligskare komme ud af naboens gård, og da den skred hen over toften, kunde han kjende alle dem, der var i ligfolget, så nær som én, og det var en lang skrummel, der gik så sært og slentrede i tojet og var så hvid og kalket på ryggen af væggene. Kort efter døde én i gården, og da var manden...
En mand fra Sønder-Sejerslev havde været {Møgeltønder. Da han red hjem om aftenen, så kunde han mærke på hesten, idet den spidsede ører, at der kom noget imod ham. Derfor belavede han sig pa at holde hesten godt an. Men inden han rigtig mærkede noget, så holdt han ved siden af en varsels-1 igskare. Han så de fleste af Sonder-Sejerslev mænd og koner....
Rasmus Jensen i Bruud fortæller: Den gang min son var kommen hjem og lå syg i længere tid, måtte jeg af mangel på plads gå om til naboens og ligge om natten. En nat vågnede jeg ved en sær tummel uden for, eller også var det i stuen tæt ved, men det brod jeg mig ikke mere om, for jeg tænkte, at pigerne måske ikke var komne i seng endnu. Men så døde min...
Hjemme hos min fader i Hornum (Hvirring) har de et uderstuebord, som bliver lånt ud til gilder, og det kan t;t mærkes, når det skal lånes ud til en begravelse. En gang vi sad inde, hørte vi, der kom en mand hen ad stenbroen og kom ind i uderstuen, hvor han begyndte at rydde af bordet, og det var, ligesom der gik et fad eller en tallerken i stykker. Så...
En sommermorgen, a lå i min seng, klokken var vel halvfem, karl og pige var stået op, da hører a én, der kommer i forstuen. Det skralrede lidt, og så kom den rask ind ad og stod nu helt stille, så a hørte ikke mere til det. Så står a op og går ud til folkene, men det var ingen af dem, der havde været inde. En tid efter viste det sig, at det var vor nabos...
I Stenderup, Toftlund sogn, var en blind karl, der var så klog. Når nogen kom og gav ham hånd, eller de sagde blot et ord, så skulde han nok sige dem, hvem det var. Han passede også kreaturerne. Så snart de gik over marken og ti'ådte af de gamle agre på de ny, kunde han sige det, og i hostens tid gav folkene sig aldrig til at hoste af kornet, inden de...
I Ronninge på Fyen er der et kirkelam. I en af gårdene der i byen var for mange år siden konen syg, og Naboens datter så da, at der stod et lam uden for porten til den gård, hvor konen var syg; hun vilde da gjenne lammet bort fra porten, men så gik det igjennem en sprække på den ind i gården og siden ind i stuen. Da hun kom hjem, fortalte hun sin moder...
I Voer sogn ligger to gårde tæt ved hinanden, som hver havde sin nisse, disse to nisser kunde ikke forliges. En dag, medens manden i den ene gård lå og sov, kom hans nisse og råbte til ham: «Fåer, hwa ska a ta å slå mæj"?» Han svarede: «Du kan tage den gamle vogn, der står i gården, den er ikke for god.» Næste dag var vognen spredt i stumper og stykker i...
