oDer var en gang en fattig gårdmand fra Suldrup, som kjørte til Ålborg. Da han kom til Dragstrup sige, ikke langt fra Ålborg, var hans krikker trætte. Han spændte dem dacfra og lod dem græsse i skoven, som den gang nåede næsten til Ålborg. Så hørte han én, der hujede, men han turde ikke svare, fordi han var ræd, at det skulde blive opdaget, at han...
På Arestrup mark nordost for kirken ligger en runesten, det er på den tredje ager sønden for Bavnhøj, sådan sagde min moder, hun var født 1792 og var ikke uden en tøs, den gang de fandt den. Det var altså siden marken blev udskift, og hendes fader pløjede imod den. Så viste han hans karl ud for at skulle kaste en rende omkring den, men da var den så...
Der ligger en sten på Kirketange, sønden for Arestrup, jog den har en kjæmpe stået på Rævild kald og vilde have slået Arestrup kirke ned med, mens folkene var i kirke. Det må have givet et slemt balder, og han må have haft nogen kraft i fingrene, for der var mærker af dem i stenen. Han har draget vel meget æd sig, den gang han kylte, for den er kommen...
Kirketorup præst han havde en dum kusk. Så kjørte de en gang og skulde til Bislev, og kusken kunde jo ingen ting sige og havde ikke lært nogen ting af fingersprog eller slige ting sådan som nu. De skulde berette en kone, og hun døde da også, mens de var der. Kusken han græd for hende, te det var forfærdelig, og præsten kuude ikke forstå det, for han...
A har ogsåo dromt, og det passede. Mens a var en knægt og gik i Arestrup skole, dromte a, te a i skolen på et bestemt sted fandt en kobber-fireskilling. Om morgenen, a kom i skolen, fandt a den også på det selve samme sted. Jens Kristensen, Ersted.
To karle var ude i heden at grave torv. Så faldt den ene i s5vn, og en hvid mus kom ud af hans hals og løb hen til en rende, hvor den løb og suolrede. Den anden lagde sin torvespade over renden, og så lob musen over og ind i jorden på den anden side. Lidt efter kom den tilbage og løb atter ind i karlens hals. Så vågnede han. «Du dromte nok.> «Ja.» ...
Min fader har fortalt, at der en gang var to kjællinger, der trak af deres klæder og krøb gjennem en hestehud, de havde hængt op på en pind. De var frugtsommelige, og de var nøgne, og så blev deres fostre til varulve. Men de var jo mennesker det meste af tiden. Når de var ulve, så det første, de ramte på, det splittede de æd, ihvad fe det så var. En karl...
Hugormekongen var helt hvid og havde et rodt hoved. Det var den eneste hun, der var i boet, så det er med dem som med bierne. En hestepranger havde en gang fået fat i én, og vilde have den kogt og spist, så kunde han komme så vidt, at han kunde se lige så langt ned i jorden, som han selv yar hoj, og kunde også se kalvene i køerne. Så kommer han ind et...
Her nede lidt norden og osten for Torstedlund er en lavning, de kalder Sbrvad. Der kommer Lavst Gammelholm gående en dag, og da ser han den forfærdeligste lindorm foran sig på vejen; der var et dige ved hver sin side af den vej, og ormen kunde nå fra det ene dige til det andet. Nu havde han hørt, at der var spået af, at der skulde komme en lindorm op i...
Der var en gang en fisker ved Vesierliavet, der fandt en vante på stranden. Han tog den hjem til sin kone og lod hende sti ikke mage til den, gik så hen og lagde begge vanterne på stranden igjen, og tog derefter ud at fiske. Så var der noget, der råbte : c De' råber i naer (nord), å de' suser å taer, draw i land, du mand, som wånten band.« Så skyndte...
En mand havde kjørt et læs lyng her over, som de havde draget over i bakkerne. Da de vilde nu til at bære det ind om aftenen, da kom natravnen og forskrækkede min moder, og hun sprang værgelos ind ad. Det var en gang i Gravlev kro, der var så mange unge forsamlede. Så var der én, der hed Jokum, han skjæft efter natravnen og sagde ba-u ligesom den. Men så...
Der var en stor tos, der skulde være hyrde den dag, hendes søster havde bryllup, og det tog hun sig så nær, at hun gik i et hol nede i Gravlev Jijær, de kalder Katkjelde. Endelig fandt de hende, og hun blev fisket op og skulde så kastes ned, for hun måtte jo ikke blive begravet på kirkegården sådau uden videre. Liget blev lagt på en vogn ined et par...
En mand kom gående fra Lrsted til Arestrup. Så kom der to ellekvinder løbende nok så stærkt imod ham, og de satte ned der ad søndre side af byen, imens de sagde til hverandre : «Han tager os ikke end, for han er ikke rén.» Nå, manden blev jo ved at gå ad vejen hans gang, men så kom der én ridende imod ham, og det var ingen anden end Jons jæger. Han...
Der var en kone, der havde to dore på hendes hus, én sønden ud og én norden ud. Den sidste dor var jo på hendes frammers, og da hun havde været ved at brygge, så havde hun slået begge dore åbne for at få oliet koldt og få gjær sat på i god tid. Se, der kunde Jons jæger og hans hunde komme ind, og de drak alt hendes ut, og så måtte hun endda give dem en...
Sådan har de også fortalt om en mand fra Rold, dede han var i lag med de her ellekjællinger. Han lå i skoven og brændte kul, det var nu så meget skikken i forrige tider. Når de kjobte træer i skoven, så brændte de al tid toppen i kul og havde en hel del kulmiler at passe. Nu var denne her mand altså ude i skoven en nat at passe hans mile, og så kommer...
Adam havde først en kone, der hed Lillis, hun kunde flyve, og hun kunde svomme, og når hun bekom born, var det en halv snes stykker på tiden. Det var alle deher ellefolk, og de var så bitte lille. De fik det navn efter deres moder, for det hun havde alle de 1-er i hendes navn. De gamle vilde have til, at Vorherre skabte to mennesker på én gang, og så...
En mand i Åby var ved at kaste i en høj, han havde på hans mark og vilde have væk. Så kom han til en kobberkjedel, og den var fuld af penge. Men da han skulde til at røre ved dem, var det det bare skidt og møg, for det han havde været uforsigtig nok til at snakke. Den tro havde han da. Han fik sig lavet en kaffekjedel af den kobberkjedel. Jens...
da.etk.DS_01_0_01179
Lars Kusk her i Ersted, der tjente i Lundbæk hos baronen, har fortalt, at der var en dum, som opholdt sig der, måske de fik noget for at have ham, og så var de en dag ude at grave en høj ud, og den dumme var med. Han pegte op ad i vejret og ned mod jorden og gjorde så mange tegn, og så blev baronen bange og sagde, at de skulde lade højen være. Højen...
Den gamle Villads her i Ersted - han boede i den allervesterste og sønderste gård - det var sådan en heksemester, og han kunde komme deher bjærgmænd og ellefolk i tale, når han vilde. Så boede der en bjærgmand ude på hans mark i en o bakke, der hedder Kringelbjærg, sønden for vejen til Arestrup, der er en grusgrav i den nu, og ham kaldte de...
Der kom en bjærgmandskone springende med hendes dejede hænder ud af Bavnhøj her på Årestrup mark og med en skade, der var i stykker, til en mand, der gik og pløjede der. Han gjorde den også i stand med et søm, han tog af sin plovås, og fik nu et stykke skoldkage, da hun havde bagt, med øl til. Han gjorde kors over det og læste hans Herrens bøn, inden han...