En lærer i Draby på Mols var bleven gammel og noget drikfældig, men var for resten flink, og beboerne syntes godt om ham. Der kom så en ny præst til sognet, som stillede større fordringer og søgte nu at få den gamle lærer fjernet. Nogle af beboerne fandt da på at sende mand til provst Boesen i Hjortshbj for at tale lærerens sag, og de kjerte, fik bestene...
Præsten i Broby talte en gang på prækestolen om at være velvillig mod de fattige og fortalte om en mand, der al tid var villig til at hjælpe og kjørte tit om søndagen for andre, ja, endogså tit om natten, og sådan blev han ved at afmale mandens godgjørenhed. Men han havde også de dårligste heste i hele byen. En gammel bonde, der havde hørt opmærksomt...
For at give sin tale lidt mere vægt brugte en præst, når en formaning var given, at pege på en eller anden tilhører med de ord: Hvad siger du dertil! En dag pegte han på en gammel kone. Men hun foer helt forskrækket op og sagde: Det véd a ikke, hr. pastor.
En gammel bekjendt og dygtig lærer i Viborgegnen søgte sin afsked. Han kom til sogneforstanderskabet med sin ansøgning. En ung herremand, der nylig havde fået sæde deri, fandt lejlighed til at gjøre sig bemærket og sagde: Det var heldigt, De søgte Deres afsked, ellers var vi jo bleven nødte til at give Dem den". Dertil svarede læreren helt rolig: Så ,...
I Vesteregnen^^ et pastorat med flere biskoler, og en af dem havde i længere tid været bestyret af en gammel murer, der kom godt ud af det med præsten, der imidlertid blev provst, og efter en tids forløb atter entlediget derfra, for en begået fejl. Han vilde nu gjærne blive ved at hedde provst, og hans kone frue. Efter nogle år blev ban forflyttet til et...
En af de gamle Skolelærere i Holme ved Mbeltoft havde ikke godt ved at skrive, men han læste godt og regnede bedre, og det var den gang (1810) en stor ting. Da der nu imellem 1815 og 20 kom seminarister i egnen, vilde den gamle, som hidtil skrev sig Niels Andersen, gjore det noget finere og følge med tiden, derfor skrev han: N. Asen. Nissen, Ramten.
Mellem Ramten og Nimtofte bor et par folk, som jævnlig går ud på arbejde. De har to børn, en dreng på 5 år og en pige på 7, 8, og de går så ene hjemme og passer grisen, giver koen sit foder o. s. v. En dag kom de med hinanden over til møllen. Konen der spurgte dem, om de nu ene kunde passe hjemmet og kreaturerne. Jo, det kunde de meget godt. Ja," siger...
Mens pastor Høhne var præst i Kirkeby, og pastor Koch var i Skjærbæk, levede en mand i Vodder, som kaldtes Morten Kylling. Han var egentlig et hittebarn, som var blevet opdraget af et par gamle folk, der ingen børn havde. Plejemoderen kjælede altid for ham og sagde: Min lille kylling. Derfor fik han navnet og beholdt det, så længe han levede. En gang...
I Mølby, Spandet, blev der stjålet et parti hørgarn, som hængte til bleg på to stænger. Mellem byens folk blev opstillet mange gisninger over, hvem tyven kunde være. En ældre, enligboende kone sagde hele tiden: Det har storken såmænd gjort. Det er ikke ualmindeligt, at storken tager pjalter og lignende til at udfodre reden med, men afhaspet garn i...
En mand fra Fjellerup sogn havde en ko, der ved kælvningen skød livet ud. Da han med stor besvær havde fået det sat ind igjen, gjorde koen sig al umage for atter at skyde det ud, og derfor syede han for det med tækketråd af zink. Dette dyrplageri kom politibetjenten for øre, og han fik manden til at slå det plagede dyr ihjel. Nissen, Ramten.
En mand i Vesterterp ved Løgumkloster havde hørt tale om, hvor sejlivet en ræv var. For at erfare, om det var sandt, flåede han en anskudt ræv og lod den lobe. Dagen efter traf nogle torvegravere den i Kløring mose, hvor den i den stærke middagshede gik og klagede sig jammerlig. De dræbte den, og misgjerningsmanden var siden ilde set og fik derfor et...
Der blev sat et væddemål med en pige, om hun turde gá op i benhuset og hente et ben der en aften. En karl, der havde bort væddemålet, listede sig i forvejen og kravlede over i benhuset. Da hun nu kummer, og hun tog fat i et ben, sa hviskede han sa stille: Det er mit. Men ('iircn 11nLT benet hen i den retning, hvorfra lyden kom, og sagde: Da kan du...
Ved Nørre-Løguni kirke, der også kaldes Sognesogns kirke, går endnu en meget befærdet sti over kirkegården og langs molledammen ben til Løgumkloster. Foi mange år siden var der en tosset kvinde fra Veste?'-Terp som hed Gjertrud, og hun sad i regelen om dagen under en hybenbusk på kirkegården og om natten på ligbåren i våbenhuset. Den gang stod...
En lærer var på folketælling 1860 og kom da ind til en gammel mand og kone. God dag, Per og Kristiane! nu kommer jeg for at skrive jer i mandtal". ,.Det behøves ikke, min gode ven", siger Per, ,,for nu er jeg hen imod 76 år, og Kristiane er fyldt de 76. Degnen kommer hvert 5te år. og De kan godt spare Dem ulejligheden, for vi to gamle kan ikke...
En gammel kone på Svinhøj i Arrild sogn havde en datter ved sig. Da denne havde meget at bestille med at gå ud -på syarbejde, sad den gamle kone ene hjemme og læste da ofte om Napoleon, som var hendes samtidige og kun lidt ældre. Hun kaldte ham bestandig Bonparde. En 10, 12 år efter Napoleons død kom datteren en aften hjem med et frø, hun havde fået til...
Nogle tyske soldater lå indkvarterede i en gård. hvor der tjente en 13 år gammel pige, hvis kuglerunde ansigt bestandig stod i ét grin. Da andre folk sagde til hende: Det er ikke morsomt for jer at have så mange fjender, svarede hun: Nej så mænd, men det er da somtid morsomt, for i går, da a kom med køerne i det stærke regnvejr, sagde de som så tit:...
Før krigen 1848 havde man en kammerjunker v. Krogh til husfoged et sted i Sønderjylland. Han var en munter mand, der gjærne indlod sig på en grovkornet spøg og godt kunde tåle at tage igjen af samme slags. Blandt de mænd, han gjærne indlod sig med, var en mand i Højrup sogn. Når kammerjunkeren kom på vejsyn, skulde hver mand møde ved sit vejstykke, og...
Træskomanden i Lystrup var gået op på mollen for at forslå tiden og få sig en lille passiar med mollersvenden. Idet han kommer ind ad doren, tager svenden en tøndesæk og stiller hen i en krog. Han lader som den er meget tung og siger: >Hvad vil du give for det, der er i den sæk? >En flaske brændevin, siger træskomanden. Lad gå, her er sækken....
Tre unge karle fra Objærg kom en aften op til Vestergårde i Arild. Der stod en tom gjodningsvogn ved gavlen af den ene gård, og de blev da strags enige om en lille spog. To af dem tog ved stangen, og den tredje skød bag på. De trampede nu af alle kræfter i stenbroen og kjørte i en fart frem for døren. Den ene råbte temmelig liøjt: Prr!" og så listede de...
Bomhusmanden ved Buskehuset havde heller ingen klokke, det vil sige den bommand, som døde 1806, men han regnede middagen efter solmærker, morgen og aften kom af sig selv. Aftenen målte han efter lampen, og da en mand fra Ørum engang spurgte ham, om det var langt hen på aftenen, svarede han. Det er reele mig to lamper tran hen i tiden. j. v. N., Ramten.
