Der var en 2, 3 mænd her, der ejede den mark, de kalder Porsdammene. Vor nabo var handelsmand og havde mange heste, og så var min fader kommen så tidlig op en morgen og vilde ud og have en hest af hans nabos at ride på, for han vilde et sted hen. Han går da hen, hvor han tror, de er, og det var netop ved Porsdammene, der finder han også én og kommer til...
da.etk.DS_02_D_00104
I Hesselager imellem Svendborg og Nyborg havde to naboer hver en nisse, og den ene vilde da stjæle ho fra den anden, men den anden havde mærket det og passede på, til han kom igjen, og der blev et helt slagsmål. Manden, der var stjålet fra, kom tilfældigvis gående i det samme, og hans nisse kom ham da glædesstrålende i møde og siger til ham: <Så du...
da.etk.DS_02_B_00091
En stråg kål (pige): smuk; kanndkler: vanter; lofter: vanter uden fingre: skra/d: ræd; æ gråand: naboerne; kandter: rask: en fåle kæjjring: stor hob. Niels Lynderup, Brejning.
En gammel pige, der hed Else Bak, boede i en husende norden for Nørre-Gråensgård i Tørring. Naboen Lavst Gråensgård var bleven syg, og så var præsten inde at besøge ham. Han kommer da også i tanker om at ville ind og se til denher gamle pige. Da han nu kommer ind til hende, siger iian: Hvordan kan det være, jeg ser hende aldrig i Guds hus? Hun svarer:...
Vi havde en hjælpelærer, der hed Juhl. En dag kom en af naboerne derind, og han kaldte ham Julius. Ea læreren var gået ud, sagde han: Ja, a hører nok, De siger Jubl, for De vil jo komme lidt nemt over det, men a kan jo se, han er lidt fin på det, og så vil a gjore lidt stads af ham og kalde ham Julius. A kommer ikke så tit og kan nok overkomme at sige...
En mand i nærheden af Nakskov vilde lave en flyvemaskine, og så vilde han gjøre den første fart med den fra hans loftsvindue. Da han nu havde fået den færdig, stod sønnen hos ham og sagde: Hvor vil du allerførst flyve hen, fader? Han svarede: Til Nakskov, min søn, og så stod han op i karmen og begyndte at baske med de store vinger, Men da de skulde...
En mand, som havde haft flere koner og nu havde en med et dårligt ben, så naboens kone ligge lig og sagde da: "Du ligger pænt, Rikke, ja, du gjør, gid min kone med det vove ben lå lige så pænt, gid hun gjorde." Lolland. E. T. K.
I Orbæk slagtede de et godt svin hvert sted om året. De slagtede før dag, og folk satte en ære i at være de første til at få dem slagtet. Man kunde hore naboerne sige: Se, nu er de færdige med svinet, nu er de ved at svie det. Påbøl.
En Kone i Holsted, Ane Katrine, kunde skabe sig om til, hvad hun vilde. Nabomanden, Kristen Sørensen, så tit en Hare løbe omme i sin Gård, men så en Dag, da han atter så den løbe inde imellem Vognene, da tog han en Vognkjæp og slog efter den, og han ramte også, så den blev lam og sjokkede så af med det. Han gik nu over til Naboens for at høre efter det,...
Ølsted Kirke skulde have ligget et Stykke syd for, hvor den nu er, på en Banke, hvor der endnu findes store Munkesten. Men det blev revet ned om Natten, hvad der byggedes om Dagen, og så søgte Bygmesteren til kloge Folk, der rådede ham til at binde to Studekalve sammen og lade dem gå. Hvor de så fandtes næste Morgen, skulde Kirken bygges. De fandtes,...
I et Hus oppe ved Møgeltønder boede en gammel Mand, som en Aften, da han kom udenfor, så' en Række Vogne kjøre forbi, og den forreste pustede og stønnede. Han kunde ikke forstå, hvad det var, og Naboerne, som han fortalte det til, vidste det heller ikke. Men nu véd de det, for nu går Toget lige forbi det Hus. Bramming Efterskole. Andreas Pedersen,...
Min Fader og en af vore Naboer, Peder Maler, fulgtes en Aften ad hjem fra Byen. Da de kom til vort Hus, skiltes de jo ad, og Peder Maler gik videre. Et lille Stykke længere henne mødte han så sin egen Ligskare og måtte gå ned i Grøften så længe, til han var forbi den. Kort Tid efter døde han. Bramming Efterskole. Ester Hansen, Øster-Højsted.
Imens jeg var Dreng, da traf det sig en Dag, at min Moder var henne i Besøg hos én af Naboerne, og kom hjem om Aftenen og var så syg, så syg, at hun næsten tænkte, hun skulde have dod. Hun havde gået med den almindelige Byvej, der gik over Engen, og havde mærket noget, der var kommet imod hende og ligesom havde trykket og klemt hende, men hun vidste...
Imens a var en bitte Pige på en 12 År, skulde a en Dag gå hjemme fra med et Par Kalve, og a skulde af Sted om Morgenen, førend det blev rigtig lyst. Da a var kommen uden for Gården vel en halv Fjerdingvej, løb Kalvene lige med ét ud over Vejgrøften og ud på Marken. A løb bag efter og tog i dem, og som a nu vil trække tilbage med dem, ser a, at der kjører...
En af mine Naboer er synsk. Han så' for nogle År siden ved Nattetid en Ligfærd, der drog frem på Vejen til Kirken fra Hylderslev, altså skulde én snart dø i Hylderslev. Han kunde rigtignok hverken kjende Mændene eller se, hvis Heste det var, dertil var han ikke nær nok, men så slap han også for at komme ind i Ligfærden. Kan en ikke komme bort i Tide, er...
En kone kom til mig og vilde have råd for hendes månedlige, der var for stærk. Naboerne bavde skyldt hende for, at hun kunde hekse. Så fik a hende til at se i et spejl, a havde hængende her på væggen, a sagde jo: »Du ser så ringe ud, se dig i spejlet.« Så blev der tre pletter, og de kunde aldrig gå af. Kristen Spillemand, Farsø.
I Bredsten sogn er en mand, der skal have Cyprianus. Hau kuude stille blod uden at komme til et menneske, ja, han må jo blive bedre, jo længere ban bruger kunsten. Når to bar hinanden kjær, kan han kaste lede imellem dem, og så kan de aldrig lide at se hinanden siden, og det er både imellem kjærester og naboer. O. Chr. B.
Heri byen var også en heks, de kaldte Bodil Haldums. Hendes søn fortalte nede i bven, at hans moder kunde malke af en gaffel. En dag, da Niels Kusk var ved at kjøre mog, kom hun til at gå bag efter ham, og lige med ét sprang alle fire hammelrebe. Da han så tilbage, fik han øje på hende og skjældte hende dygtig ud. Hun havde også kjæftbunden en nabos...
En mand i Torslev han havde en ond nabo. Når han gik ved sit arbejde ude i marken, hændte det sig ofte, at han så E. T. Kristensen: Danske sagn naboen springe omkring i en kats lignelse, og da havde han bestandig ondt i sinde. Vilde man nu med det samme gå hen at besoge ham i hans gård, ja, da traf man manden og ingen kat. N. Chr.
En bonde i Harris fortaltes der om, at han kunde om søndagen stå og synge i sin kirkestol, medens hans naboer, som imidlertid var ude på marken for at se efter et og andet, kunde skinbarlig se, bvor han tæt ved dem gik og betragtede sin rug på ageren eller beså sin kvægbesætning i stalden. a. L.
