Der var en ung gårdmand, hans fader var død for kort tid siden, og han selv var bleven gift og havde fået en ung kone. Så vilde han gjærne rende ud om aftenen og passiare med naboerne, og moderen og konen skulde da fodre ind om aftenen. Så var det en aften, det var dejligt lyst vejrlig, og der var en masse sne på. Den gamle står og viller æ fudder, og...
Det var den gang markerne blev udskift, da boede der én i Skindbjærg, der hed Knud, og han giver hans karl en rigsdaler for at flytte skjellet ned på hans nabo. Karlen skulde flytte skjellet seks alen, det var jo en ager, og naboen kaldte de Mads Sørensen. Han flyttede så der fra Knud om November og flyttede til Horsens, og om sommeren efter fik han...
En smed i Egens i Mov sogn, der ikke levede lykkelig sammen med sin kone, gik en dag hen til en nabo og forlangte at få denne i tale. Smeden, der så en del forknyt ud, sagde til naboen : "Jeg har noget at tale med dig om, inden jeg dør." - "Du ser ikke ud til at dø", sagde naboen, "lad os hellere tale om noget andet." Derpå gik smeden hen og hængte sig....
I gamle dage boede der en kjæmpe i det nordre Sjælland, der fik lyst til at drage til Jylland, men da der ingen færge var, tænkte han: "Det kan vel gå at fylde havet over til naboerne". Som tænkt så gjort, han tog sin ene vante og fyldte den med jord, men da blev det store hul, som nu kaldes Lammefjorden. Han tog så vanten på nakken og begyndte rejsen ad...
Tæt ved Tolne kirke på Østergårds mark ligger en uhyre stor kjæmpehøj, der næppe har sin lige i hele landet; den kaldes Bjærget. Der boede jættefolk, som var skrækkelig store og rådede over alle de små bjærgfolk. Folkene vilde bygge en kirke tæt ved, hvor nu Stenhøjen (en samling af omtrent 40 store bavtasten af 3, 4 alens højde, der står i en langstrakt...
En af bymændene fra Galsted ved Toftlund gik en lys aften mellem klokken 8 og 9 efter hjemmet til. Ved at gå over byvejen så han noget borte ryttere komme imod sig og hørte vognrumlen og ligesom våbenlarmen. Det kom så lige om ved ham, og han kunde skjonne, at det var en artilleri-afdeling med flere kanoner og munitionsvogne, og han så tydelig en fane...
En karl i Ertgbjærg, der ejede den storste gård i sognet, var forlovet med naboens datter. En aften vilde han gå ned at besoge hende, og så kom han om ved smedjen. Der holdt eu vogn, og han så sin kjæreste stå og kikke ned i vognen. Hun var i usle klæder og så dårlig og mager ud. Han kunde nu tydelig kjcnde hende og var sikker på, at det havde noget at...
I Kalvslund boede en mand, der var meget rå, og hvis huslige forhold ikke var ret gode. Han havde en gang dræbt sin karl, der blev funden hængt i laden, men det blev udlagt som selvmord. Når folkene siden den tid var i marken og kom sent hjem, tog konen altid hornene ved hånden og gik med dem uden for gården. I min fødeby Jedsted var der en gammel...
Det første mine forældre kom til Skjensved at bo, traf det sig en nat, da min fader var borte, at min moder hørte en gris pibe uden for vore vinduer. Vi havde just en so med små grise på den tid, og så stod hun op af sengen og lob efter den, men hurtig smuttede den ud under lågen og ud på gaden. Min moder fulgte efter den, men kuude ikke nå den, hvorpå...
I Hårmark var der tidligere to gårde, som hver havde sin nisse. Nisserne blev godt beværtede, i det der ofte blev sat et fad mælk op på stænget til dem, og på hojtidsaftener fik de grød med en god klat smor i. Nisserne var derfor også meget tjenstvillige og sogte på alle måder at gavne deres husbond. Således var det meget almindeligt, at de kastede neg...
Mine forældre boede henne i Kjærsgård, og så Hyttede de derfra, da a var fire år, og hen til Støtrup at bo her i Farso sogn, og det var nok dwarre, som flyttede med dem. Det var, mens a var bitte, da vilde min moder gjore et besog henne i Strandby, og som hun går, ser hun en stor høj, der kaldes Bavnehøj, forved sig, og der lå uhyre meget hvidt linned på...
Mette Overmølle i Randum har følgende fortælling efter sin moder, som boede henne i Oudum. Der i sognet, henne osten for var det nok, går der nogle lange dybe dale mellem høje bakker. Vor nabos datter gik der inde og passede på høvderne, og man vidste, hun havde samkvem med eliefolkene, der boede i højene. En dag, hendes fader gik og pløjede der ved...
I Stejlhøje i Durup har der været nisser, så længe noget menneske kan huske, og naturligvis i alle de andre høje med undtagen i Skjoldhøj. Min moder fortalte ofte en historie om dem. En mand drev og pløjede tæt op til deres dør, just en dag de bagede, for de stakler kan heller ikke undvære føde. Under dette arbejde var deres ildskovl gået i stykker og...
I et hus i Hårslev boede en udlænding ved navn Gregorius eller Georgius. Denne udlænding havde 2 døtre, som efter hans død henlevede i samling ugifte i samme hus, som tilhørte en skrædder, og blev gamle piger. De var små af vækst og noget underlige i væsen, og når de omtaltes, kaldtes de i almindelighed Gurres-kvinderne. Disse to søstre døde næsten på én...
I Randers-egnen boede der en mand, som havde en gård, og han hed Skovbo. Han var en rigtig spasmager. En slagter Specht kom en gang til ham og vilde kjøbe en kvie. De kom så ud og så den. Hvad skal De have? siger slagteren. Jeg skal vel have 25 daler. Det er sandelig for meget, jeg vil ikke give uden 15. Nej, det kan ikke gå, men lad os komme...
Knud Vad boede i Karstoft i SkarrUd, og han kom en dag ind til hans nabo, der var en lun broder, og vilde have en tår øl. Men han klagede sig ved, de havde intet øl, for de skulde lige til at brygge. Så sagde Knud: Hav a sad for æ gård, da havde vi katten ta' mig altid to slags drikke på æ bord, vi havde altid mælk nok og altid noget godt øl. Så siger...
Der boede nogle folk her nede på Vandel mark, vi kaldte æ Bølere, og de havde ord for ikke at være af de rareste folk. Tyve og kjæltringer i store omegninger havde tilhold hos dem, når de kom på egnen, og der var også én imellem, de kaldte æ landsmand, han var der af og til, og var oppe fra det slesvigske. En gang han er der, bliver det drøftet, om der...
Hen imod år 1800 overtog min fader gården efter sin fader. Han havde to søskende, som han skulde betale arv til, søsteren skulde have 2500 daler, og broderen det dobbelte. Pen gjæld havde han så at forrente til 1813. og det var så rigeligt med penge, at renterne aldeles ikke trykkede ham. Så kom lian en dag ind til hans kjøbmand i Vejle, og han siger til...
Når et dødsfald var indtruffet, blev de nærmeste naboer straks kaldte til strålæg, og konerne hjalp til med det. En dags tid før begravelsen holdtes kistelæg, og liget blev da klædt i jordeklæderne og lagt i kisten. Der trakteredes med varmt øl. Aftenen før begravelsen hentedes så ligbåren fra kainhuset, og liget blev båret til kirken. Hele lønet var...
Skorstensdagen den 2 januar samledes om morgenen alle gårdmænd på Helnæs for sig og husmænd for sig og gik omkring for at syne skorstene og andet brandvæsenet vedkommende. Overalt stod bordene flot dækkede med mad og drikke, varmt gammel-øl med en pind i, brændevin og romkaffe skulde nydes alle vegne. Det gjaldt om at være forsigtige fra morgenstunden af...
