Skoven ved Charlottenlund var for en Menneskealder siden langt større end nu. Sognefoged O. C. Jensen siger, at i 1848 nåede Skoven helt ud til, hvor nu Teglværket ligger. Vejen til Gården kom den Gang vest fra og ind igjennem Skoven, som nu er forsvunden. Den nåede den Gang helt ud til Mosen og Droslund Eng. Men i 1848 blev store Dele af Skoven ryddede....
da.etk.DSnr_03_0_01245
Klode Mølle ligger ved Viborg-Kolding Landevejen nede i en Dal med Lyngbakker til begge Sider. Her var forhen Herberg for Rejsende. Omkring ved 1700 kom en Rejsende og forlangte Nattely, han foregav at være Skjærsliber og blev der i flere Dage. En Dag bad han Møllerens Søn dreje Slibestenen for sig, da han havde nogle Knive, han vilde have slebet....
Der går en Sti fra Hingeballe ned til Vinderslevsgårds Enge. Den skal det være meget farligt at færdes ad ved Nattetid, for man bliver altid skubbet ud fra Stien, idet der kommer en løbende i en sådan Fart, at det er grusseligt, og ham må man vige for. Herom fortælles en gammel Historie. Skytten på Vinderslevgård var bleven gode Venner med Skovfogdens...
Der ligger en stor Sten tæt ved Vejen lige vesten for Hasmark. Den kaldes Grydestenen, og den skal være kastet efter Norup Kirke af en Kjæmpe ovre på Hindsholmen for at slå den ned. Men Stenen nåede ikke til Kirken, der er en halv Mil fra den og til Stenen. Norup S., Lunde H. Lærer H. Rasmussen, Melby.
Der var en Trold ovre i Hvidding og vilde slå Tårnet af vor Kirke, for de havde intet Tårn på deres, og vort var så pænt, så han var jo misundelig over det. Så tog han en Sten og slog efter den, men den nåede ikke så langt, den kom til at falde ned på den Mark, der hedder Skovhale, det er aldrig langt fra Kirken, og den ligger der endnu. Marie Kristine...
Ved højre Side af Vejen fra Vive til Astrup ligger en stor Sten på Bakkegårdens Mark, og der er Mærker af fem Fingre i den. Den har en Kjæmpe, der stod ovre ved Vindblæs Kirke, siået efter Astrup Kirketårn, som han var gal på. Men han nåede ikke at drive den så langt. Kristen Andersen, Vive. Astrup S., Hindsted H.
da.etk.DSnr_03_0_00109
Der var en Dværg ovre i Ty, der vilde slå Tødsø Kirketårn ned, og så smed han en Sten fra Tisted derover efter den. Den kom til at ligge ved Handklit, så den nåede ikke dertil. Flade S., Morsø Nørre H. Povl Lund, Flade, Mors.
da.etk.DSnr_03_0_00107
Den Gang Stubberup Kirke var bygget, var der en Kjæmpekone ovre på Sletten, der blev gal over det, og så tog hun en stor Sten, som lå der ovre, og vilde smide den over mod Kirken for at slå den ned. Hun bandt hendes ene Hosebånd om Stenen, men det gik i Stykker, og Stenen nåede ikke længere end i Strandbredden ved Hindsholmen. Der ligger den endnu, og...
da.etk.DSnr_03_0_00085
Der ligger en meget stor Sten ved den østre Strand, den er tre Alen høj og kaldes Kropsien. Den skal være kastet af en Trold ovre fra Svanninge Bakker efter Helnæs Kirke, da de var ved at bygge den. Men han forfejlede Målet, han nåede ikke langt nok. Helnæs S., Båg H. P. Runge, Bogården.
Der boede en Nisse i en Udflyttergård syd for Torup, og en anden Nisse på Nørgård ved Ejstrup. De to gik sammen og spillede Kort. En Gang de var samlede i Torup, kom de i Trætte, og Nissen fra Ejstrup stak af hjem, men han fra Torup snuppede så en forfærdelig stor Kampesten og sendte efter ham. Den nåede ham dog ikke og faldt i Ejstrup Bæk tæt ved...
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
Pastor N. M. Åboe. passede selv sine kreaturer og gik stadig og flyttede dem der ude på marken. Om søndagen stod folk tit og ventede på ham ved kirken. De så ham så komme, ikke fra præstegården med kjole og krave, men fra marken med begge hænder på ryggen, og tøjrkøllen bag ved sig. Straks efter var han færdig til at gå i kirken. Han holdt da jævnlig en...
Knud Tysk i Have havde et barn, der var sygt, og som han så vilde have døbt. Han kjorte da med den lille til Vinderslev skole, hvor præsten den dag holdt eksamen. Knud kommer ind til præsten og fremfører sit ærende. Han var også straks villig til at følge med. Men, siger Knud, a har ellers selv døbt barnet. Så, siger præsten, hvordan bar De...
Lærer Àboc i Engesvang havde altid to eller tre hunde med sig til kirken. En gang havde en af hans hunde lagt hvalpe inde i kirken i degnestolen under tjenesten, men så havde han jo en rundpullot hat, og den tog han dem i og bar dem tid af kirken. Når han var ude at gå, og der kom en større bund efter en af hans små, tog han den og bar den under armen....
Lars Gregersen i Kragelund var en tid skoleholder i Engesvang. Når børnene ikke vilde være rolige, sagde han: Da skal jeg Gud døde mig lære jer. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_06_0_00391
Den gang jeg gik i skole, henlå Kragelund kirkegård i den største uorden. Der var næsten ingen indhegnede gravsteder, men nogle gamle græsbevoksede jordforhøjninger. Enkelte steder var der et tæt buskads, og det var gamle familiebegravelser, som dog aldrig blev holdt i orden. Lige øst for kirken fandtes en sådan, og de,r havde familien Stabel til Klode...
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. Nå, hvordan går det?...
Kristen Jørgensen i Engesvang var en temmelig brutal mand og hård af sig. Når ban var ude at kjøre, væltede ban tit, og en gang fik ban ved den lejlighed sit ene lår i stykker. Han søgte ingen læge, og da pinen blev temmelig hård, tog han og smurte stedet ind i skedevaud. Nu blev låret galt for alvor. Haus nabo kom i det samme om og vilde spørge til ham....
Jeg vil nu med det samme fortælle, hvordan det gik mig, da jeg var en dreng på on 9, 10 ar. Jeg skuldo gå til Stenholt, hvor jeg havde en morbroder, der boede, og hente nogle slageler hos ham. Min morbroder var ikke hjemme, han var i Remme kjær efter hø, og min moster vilde så have mig til at vente, til han kom hjem. Mon det blev en lang ventetid, for...
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
