For en 100 år siden boede i Engesvang en mand og kone, der havde flere børn. De var meget gudfrygtige og hellige, og de bad og læste tidlig og silde, men derfor blev det kun småt med deres legemlige arbejde, og den tid de fik tilovers fra deres læsen og beden, kunde ikke skaffe dem brødet. De hængte så en tom pose ud på husets ene endemur og bad nu Gud...
En skrædder fra Sinding og en mand fra Pederstrup fulgtes en gang ad fra Kjellerup og hjemefter. Manden fra Pederstrup havde fået vel mange snapse og satte den ene trumf større end den anden; skrædderen vilde irettesætte ham og sagde om sig selv, at han var meget stærk, sådanne laster fik ikke indpas hos ham. Er du stærku, siger Pederstruprnanden og tog...
En hellig mand, som bor i Sjørslev, havde en gang glemt, at det var søndag. Han var ude at pløje, og da kom en gammel ven forbi. Han siger så: Men hvad er det dog, du bestiller, broer? A, jeg er så mænd ude at pløje, her skulde vi have kartofler til næste år. Men, broer, det er jo søndag i dag. Sjørslevmanden slår kors for sig og siger: Men...
En ældre mand i Kragelund, som er født i Sejling, kan huske, at den gang han var en lille dreng og gik i skole, kom der jævnlig kjæltringer til Sejling; flere gange kom en halv snes stykker og derover i følge. En sådan kjæltringtrop havde gjærne med sig én eller to grise, som fulgte dem lige som hunde. Børnene bar kvinderne på ryggen i poser, så at kun...
Til en gård i Kragelund kom for mange år siden en vinteraften i en stærk snestorm en kjæltringfamilie, bestående af mand, kone og tre børn, hvilke manden og konen bar på ryggen i noget sengeklæder. Da de kom ind i gården, bad de om tilladelse til at blive der natten over. Manden, der hed Jens Kristensen, gav dem lov til det, ug kjæltringerne bredte da de...
da.etk.JAH_05_0_00567
I Hørbylunde skov i Funder har en gang været en stor røverbande. En skovrider fra Silkeborg var i skoven på jagt. Da trådte hans hest ned i en af deres huler, og man fandt siden de to andre i nærheden, den ene med en skjult indgang i en gammel ener (enebærbusk), men det var længe efter at røverne havde forladt hulerne. En gang da den kjørende post mellem...
Da folk selv brændte brændevin, lavede de også noget, der kaldtes spansk brændevin. Der kom spansk peber i brændevinet, og det hændte ikke sjælden, at folk, der drak det, fik delirium og havde alle hånde vilde syner, så det var en farlig drik. j. J., Refsh.
Nord og øst for Engesvang ligger på marken nogle høje, som kaldes Vagthøjene. Kragelund sogn, hvori Engesvang ligger, har forhen været rig pa skov, ja, har været næsten skov til hobe, der er forsvunden i en forholdsvissen tid. Dette bekræftes ved mundtlige meddelelser fra gamle mænd. hvis fædre har været bosiddende i sognet. Disse store skove har været...
Holger Danske havde ikke langt fra Viborg lagt sig til at sove, men forst havde han spændt sit sværd af, trukket det ud af skeden og lagt det ved siden af sig. Men nu hændte det sig, at alle skræddere og skomagere havde sat hinanden stævne for at tale om alt til håndværkerfaget henhørende, og særlig for at drøfte deres stilling, og det var i nærheden af...
En Kartoffeltysker i Grønhuj havde et stykke jord, hvori han vilde så rug; men hans kone var af en anden mening, hun vilde have boghvede. Det groede langt bedre, sagde hun. Men da de ikke kunde blive enige derom, blev udfaldet, at han skulde så rug i det halve og boghvede i det andet halve. Da konen og manden en gang hen på sommeren var kjorende op til...
En kone stod og bagte finbrød. Så kom der en anden kone til og spurgte om, hvordan det gik med bagningen. "Å, det blev kun til skidt," sagde hun, "men æ børn kan endda æde det." En anden fortalte om sit avlsvæsen. Til sidst sagde han: "Men min mødding blev til noget godt skidt." J. Jensen, Refshale.
Min fader fortæller, at nar der var blevet bagt sigtebrod til jul, mens han var dreng, fik enhver en kage, og så kunde han holde hus med den, som han selv vilde, juleaften og nytårsaften undtagen, for da fik de kage, men ellers fik de ikke anden kage udleveret til jul. J. J., Refsh.
da.etk.JAH_03_0_00235
Kristen Sø i Voldby prøvede engang styrke med Englands stærkeste mand. Greven på Frisenborg var i Kjøbenhavn og var da også oppe hos kongen. Her traf han en engelsk general, med hvem han kom i samtale. Generalen fortalte da blandt andet, at i England havde man så stærk en mand, at ingen kunde overvinde ham, de kaldte ham derfor "Kjæmpebryderen". Da siger...
Da den stærke mand Niels Rode fra Kragelund lå ved de Horsens kyrasserer, skulde han en dag stille til parade, men på vejen til paradepladsen havde hans hest trådt i rendestenen med den ene fod. Han matte da hjem for at få hestens fod pudset og stille igjen om to timer. Da han anden gang kom til rendestenen, sprang han af hesten, tog den på nakken og bar...
En karl fra Kragelund, der hed Hans Lav, tog en dag, han var i Silkeborg, to tønder rug, én under hver arm og gik gjennem byen med. En anden gang kjørte han 200 mursten og 3 mennesker et godt stykke på én gang på en trillebor. J. Jensen, Refshalegård.
På Alling-Skovgård boede en gang en rigtig stejl herre, som vidt og bredt blev kaldt "den gale Per Fisker". Det traf sig en dag, at Per Fisker var ude at kjøre og mødte da en gammel kone. Han holdt og spurgte, om hun kjendte den gale Per Fisker. Nej, det gjorde hun da ikke. Om hun ikke vilde op at kjøre? Jo. det vilde hun da gjærne. Nu spurgte han igjen,...
Det var den gang her var ulve i landet, at der i Bækdalen i Engesvang by, Kragelund sogn, gik nogle får og græssede. Jeg husker nu ikke så lige, hvor mange der var, men så kommer der to ulve løbende gjennem dalen, snappede et får, tog hver i en ende, og rev det midt over og løb så videre alt hvad de kunde, hver med det halve af faret. Det skal nok være...
Drengen i en gård skulde om morgenen ride ud i skoven med æde til svinene, nemlig hvedeavner i en sæk. Da han kommer der ud, kan han ikke finde svinene, men så kom der en anden mands, og dem gav han ædet og red su hjem igjen. Da nu mutter hører det, viser hun drengen hans davre og tager den igjen og jager ham sa atter ud i skoven med en anden sæk...
Man fortæller spottende folgende: Ude i Gråmose, Torning sogn, tærsker man lyngen, før man giver kreaturerne den. da den ellers er for kraftig. Alle bymændene har kun én skjorte tilfælles, og når en af dem skal fra by, får han skjorten. Et forår meget tidlig lukkede en af bymændene hans kreaturer ud og sagde til dem i det samme: Ja, a kan intet græs se,...
I hver by havde man forhen en gammel hest, som hed byøget, det vår fælles for alle, og enhver havde lov til at bruge det. Når det så var blevet benyttet, blev det jaget hen på den fælles bymark, og der gik det, indtil sa en anden kom Og brugte det. J. Jensen, Refshalegard.
