Den gamle Peder Klode fortæller, at han har været med til at plante efter i sandflugten og til at så ellefrø der i det nogne sand. Den gang var der plantet marehalm. De tog så en håndfuld fro op af lommen, skrabte med den anden hånd et lille hul i sandet og lagde frøet deri. Vi tog hele håndfulde frø og lagde på et sted, siger han, for des hurtigere...
I Anker Andersens tid (18121863) kom den forste jærnplov til Kragelund, og denne plov findes vistnok endnu pæ gården. Min fader fortæller, at Anders Nebel i Kragelund var den første, som kom her til egnen med en jærnskovl, og dette var en ganske interessant fremtoning. Han er fodt 1834, men af et papir fra 1825 ser jeg, at der ved afhændelsen af en gård...
Det var ved et ret mærkeligt tilfælde, at den ca. 300 tdr. land store mose kom til at høre til Muselund. Denne gårds jorder grændser til Elling, og der boede en meget gammel affældig mand, da jordskiftningen foregik. Han var så svag, at han ikke kunde gå, og man kjørte ham da ud i marken, den dag det skulde gå for sig. Han sad på en stol oppe på de høje...
Til 17. Folketro om andre dyr. Før 1357. Der boede en mand i Sinding, som hed Erik Dam, han var sådan plaget af rotter og mus, at han aldrig vidste hans levende råd. Imidlertid kom der en mand til egnen, som kaldte sig rottekongen, og han vilde påtage sig at fordrive rotter og mus. Han kom også til Krik Dam, og de blev snart enige om betalingen for...
Efter 767. Margrete råddenhøs dag (13. juni) må det ikke regne, for ellers vil det regne hver dag resten af sommeren. J. Jensen, Reishale.
Bymændene i Hestlnnd, Bording, var bilsidst blevne sa forarmede, at de måtte skillinge sammen om en pægl. Det kom af, at de var fordrukne og sad i kroen og satte al ting Hl. Kvinderne måtte, udfore alt arbejde på marken, de pløjode, og de harvede, såede og høstede, mens mændene sad i kroen. Derfra hidrører talemåden: Hestlund er menneskets sidste...
For 100 år siden, da fællesskabet blev ophævet, havde man i Kragelund en byhyrde, der morgen og aften tudede i hans horn, nemlig når beboerne skulde drive kreaturerne ud og ind. Gjennem bymarken gik forter. Den, der gik oster ud af byen, gik ind til Vands skov, og den blev kreaturerne drevet ud ad om morgenen og kom så ind ad skovens østside, men om...
Gamle Adam byggede sig et hus ude på et jordstykke, han havde kjøbt af min fader. Han havde det meget fattigt den forste tid. han dyrkede op af heden, og han havde kun en ko og nogle får. Så spændte han koen og hans kone for ploven og gik selv bag efter med pisken. Der fortælles, at konen fik lige sæ mange snært af den som koen, og nogle fortalte...
O Pæjes daw ka æ foer ta djæ lam onder djæ loer å sæj djæ håsbend tak få dænd oer. J. J., Refsh.
Når del regner i solskin, farer der en skrædder til Himmerig og en smed til Helvede J. Jensen, Refshale.
Når der er to solulve ved solen, skal vi lægge mærke til. hvad vejr vi far tredje dag efter, ti således vil vejret blive tre uger efter.
At rense komet med sold har altid'i Vestjylland været kvindernes bestilling. Alle ældre kvinder her i 'egnen kan rense korn. mandfolkene derimod ikke, de forstår ikke at få det til a.t [øbé rundt i soldet, og sa kan snavset heller ikke samle sig i midten af kornet ovenpå. J. Jensen, itof.-iiale. For at se, om kornet lober rundt, plejer et mandfolk ai...
Skårgilde holdtes om efteråret, når høsten var tilendebragt. Når risengrøden kom på bordet, var der ned i grødfadet stukket et rugaks, et bygaks og et bavreaks og i det bele et aks af hver kornsort, man havde indhøstet. J. Jensen, Uefsk.
Mens jeg i mine unge dage tjente på Dafoyurd og Duelund ved Kjellerup, var det skik. at den optagelske, der i høsten bandt det sidste neg, skulde ved høstgildet dandse den forste dands med dette neg. hvorom der altid var bundet tre bånd, sagtens for at det kunde holde sammen under dandsen. Den karl, der havde væltet med et læs korn. matte onder...
Anders Anker fortadler efter hans bedstefader Anders Svendsen, at den gang han kom til Klosterlund, stod der en del egetræer pa skovbakken, og kom man vest fra til garden, kunde man ikke se husene for skov. Refshalegård la den gang i den toft. der nu horer under Anders Svendsens ejendom.
Fra min barndom kan jeg huske, at da Elling-Nygård hede ud mod vest og syd blev opdyrket, matte træstubbene forst ryddes o)i. og over hele beden fandtes store tran-ridder, mest af eg. Fde på den nærliggende Tottund hede lindes endnu trærødder af skovene. Efter P. Klode. 184 og 85. .7. Jensen, Refsh.
På Havredal hede boede en Kartoffeltysker, som havde anlagt en kålhave. Nu traf det sig, at hans nabo havde et svin, som af og til besøgte haven. Manden lod svinets ejer vide, at når det kom der igjen, jog han hans hund efter det. Der skete nu intet værre, end at grisen kom igjen, hunden løb efter den og bed dens hale af. Ejeren vilde ikke lade det gå...
For mange år tilbage boede i Kragelund en mand, som hed Mads Præst, han kunde fortælle om bjærgmænd, trolde og spøgeri, så at han selv blev så bange, at han om aftenen ikke turde gå udenfor hans egen dør. En dag var han gået hen til en mand, som boede ude på en stor hede, og da denne mand ikke var hjemme, og det blev sent på aftenen, inden han kom, måtte...
I Sinding ved Silkeborg blev der en gang stjålet en ko. Bymændene, der var meget fortornede over, at der fandtes en tyv i deres midte, blev enige om at sende bud til den berygtede hegsemester Præst-Jens, som samtidig boede i Hvinningdal i Balle sogn. En mand, som hed Anders Vinter fik et lignende bud, da han også var godt inde i den sorte kunst. På en...
Anders Hvas var en rigtig udspekuleret Jyde og boede, om jeg husker rigtig, i Hinge. Han var næsten altid i konflikt med øvrigheden, ti han var både tyv og kjæltring og godt inde i begge fag. Herredsfogden, som hed Kofod, kjendte ham godt, og de havde idelig forretninger at afgjøre. En dag han sad pa tyvebænken (anklagebænken) på herredskontoret, og...
