Det er kun 31 år siden det sidste dobbelgilde holdtes her i sognet. Når en mand havde mistet et kreatur, samledes venner og slægtninge hos ham og skillingede sammen for at give ham en skadeserstatning. Skårgilde holdtes efter hosten, og der beværtedes med risengrød, hvori var stukket et aks af hver kornart, man havde indhostet. J. Jensen, Refshale.
En mand havde været gift i fjorten dage, og da kom han til præsten for at ville skilles ved konen. Da han kom ind i præstegården, kom præstens store hund farende imod ham og gjoede forskrækkelig. Så siger manden: Ja, véd du hvad, min faersen, havde du været gift i fjorten dage, da havde du ikke været så knævvermundet. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_01796
Refshale bestod i 1799 af to halvgårde. Den ene ejedes af Anders Vie og bestod af 200 tdr. land. Han kunde dog næppe få foden ud af ejendommen, og om forsommeren, når kartonerne stod med deres saftige grønne top, blev denne af hans kone tilberedt som kål og brugt til menneskeføde. Konen gik for resten omkring og spåede folk mod et lille vederlag af uld,...
Når ravnene flyver ud over landet om vinteren, betyder det sne, om sommeren regn; og flyver de på denne tid højt, får man torden. J. Jensen, Ref skåle.
da.etk.JAT_03_0_01334
Min bedstemoder fortæller, at hun, mens hun tjente i Grå, iik fjorten rigsdaler i hin. Desuden fik hun ekstra fire rdl., fordi hun forstod sig på at brænde brændevin. .). j., Refsh.
Den, der kan tage en flip af en bruds brudeslør, uden at hun mærker det, bliver den forste, som igjen bliver gift. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_00593
Per Moselunds kone i Moselund gård fik i arvepart fire mark og ti synåle. Det klarede jeg mig godt med, sagdo hun senere til sine døtre. J. Jensen, Refsh.
Der var forhen ikke ret mange penge ude i Vesteregnen, og når en pige blev gift, var det sjælden rede penge, hun fik i medgift, men en hest, et par køer eller stude o. s. v. En karl gik en dag hen til hans kjærestes fader for at tale med ham om det forestående giftermål. De gik omkring og beså kreaturerne og blev næsten også enige om medgiften. Men...
Gårde i Vesteregnen, som for hundrede år siden kun kunde holde en fire kreaturer, har nu tolv heste og 30 40 fækreaturer. En mand, der er født i en by nær ved Herning, fortæller, at han tjente på en gård der, hvor han om vinteren stod i laden den halve dag og tarsk, og om eftermiddagen kom ind at strikke strømper. Hele gårdens folk sad da og bandt til...
Når Adam havde været til mølle og fået malet tre eller fire skpr. rug, blev alt melet kogt som en vælling. Det hele blev kogt på éu gang og slået i et kar og spistes så efterhånden, så det sidste blev bre uger gammel. Den ret kaldtes slundringer og har sikkert ikke været meget appetitligt. J. Jensen, Refshale.
Da jeg tjente ude hos gårdejer Kristian Mølle i Kragelund, fik vi hver morgen til vor davre en morgensnaps. Der var i glasset en halv pægl, og enhver måtte drikke ud. Det kneb lidt for mandens fader, den gamle Kristen Mølle, som var pii aftægt, men det måtte her ned, der hjalp ingen gåen uden om. Sudan har min fader fortalt. O. C. Jensen. J. Jonsen,...
Anders Holdgård kjøbte en parcel af Stenholt gård og byggede gården, der nu ejes af hans søn Kristen Holdgård. Der kom den gang mange mennesker der ude fra vester-egnen, endog langt borte fra, for at kjøbe træ i Stenholt krat. Nogen tid efter at Anders havde fået gården bygget, var han en dag tagen til kjøbstad (Viborg eller Randers). En sådan rejse tog...
Vi kjendte forhen slet ikke til en kaffekværn, for vi havde en rund sten, og med den knuste vi kaffebønnerne på kakkelovnen. Jeg husker også, at moder tog min faders gamle skråer og tørrede og knuste dem på kakkelen, og så brugte hun det pulver til snus. Vi havde også en lille håndkværn hjemme, der var dannet af to små møllesten. En gang havde vi været...
I ældre tid fandtes altid inde i dagligstuen en hylde med øl og brændevin og tobak. Kom der så et fremmed menneske, pegede manden i huset på hylden, og den fremmede kunde da gå hen og tage for sig af sagerne. ,j. Jensen, Refshalc.
da.etk.JAT_03_0_00063
Stuehuset i den gamle Refshalegård lå i østsiden af gården. Der var en gammel have med mange gode frugttræer. Især var der tre gamle store æbletræer. Da gården så blev flyttet ud på marken 1846, blev disse tre træer fældede, og Niels Hyldebjærg kjøbte dem for ti rigsdaler til at lave skeer af. Han talte over 300 årringe i dem. De bar endnu grumine megen...
I ældre tid var der fem gårde i Skygge by, og da lå de allesammen nær ved hinanden i en række, så nær endog, at alle fem gårdes stuehuse var byggede sammen, så de dannede et sammenhængende hus. 21 og 22. J. .lensen, Refshale.
En gammel mand her i Kragelund har fortalt, at da han i 1830 byggede et hus, fik håndværksfolkene en dagløn af 16 à 20 skilling. Sognefoged Anker i Klosterlund og Jens Kristensen i Refshale byggede i forening et hus på sidstnævntes mark det var der, hvor først gamle Adam sad til leje, han der spændte sin kone for ploven sammen med koen. Jens...
På Andreas Lavrsens ejendom på Refshale mark er en gammel kilde, der bar været fælles for de to gårde, som forhen lå her. I kilden findes nedsat en hul egestamme en såkaldt holk, og for hundrede år siden fandtes kilden med egebullen, som den endnu er der. .1. Jensen, Refshale.
Forhen var husenes vægge her på egnen opforte af pinde og ler. Et slags flætværk var sat ind imellem egestolperne. og så var der klinet ler i fra begge sider, idet en mand stod udenfor og en anden indenfor og klaskede ler i. Sådanne vægges istandsættelse gik hvert år på omgang. Man samledes om morgenen i en af gårdene og tog fat på arbejdet. Det var især...
A har bort fortælle om en mand, der var så grumme god til at løbe. Han kunde løbe de seks mil fra Silkeborg til Viborg uden at tage et stille ti in og tilmed i et par lange støvler. Han bukkede sig altid ned en gang imellem og slog et slag med hånden på støvlerne, men hvorfor han gjorde det. véd a ikke. Når en kjørende tilbod ham at age med, sagde han...
