Svinehaven grændser ind til Svinebækken på gården Skroldes ejendom. Den har sit navn af, at Gandrup byes svin har gået hernede, og byen har her haft en høvre ved dem. jakob nøhr, skrolde.
I en smutkro i Barmer sad en del folk og drak Polak (mjød og brændevin sammenblandet) og sad og bandede og sakkenterede. Før de tænkte på det, kom en stor sort hund med store øjne ind og lagde sig under bordet ved dem, og jo længere de så på den, jo større den blev. De blev angst og gav sig til at bede, og endelig hjalp det så meget, at hunden forlod...
På Valstedgårds mark nordvest for Valsted ligger Danshøj. Der skal kong Dan være begravet tilligemed hans hest, der var skoet med fire guldsko. Der skal have stået et slag nede ved fjorden ved Valsted, og i det slag skal kong Dan være falden, og han blev så jordet i højen. Navnet Valsted skal være kommet af valpladsen. jaCob Nøhr, Skrolde.
da.etk.DS_04_0_00036
På den anden Side af Fjorden er gravet en Kanal, som går helt op til Gudumlunds Fabrik og udmunder i Fjorden. Før kunde større Skibe sejle der, men nu er den så tilsandet, at kun fladbundede Både kan sejle der. Der lavedes Glasvarer på Fabrikken, og den Kanal var bestemt til at føre Varerne fra den ud i Fjorden og videre frem. Jakob Nøhr, Skrolde....
En Pige fra Skivum, der hed Stine, fortalte, at hendes Fader en Aften fulgte med en anden Mand på Vejen fra Giver til Skivum. Da de nu gik og talte sammen, mødte de en stor Ligskare med mange Vogne, og som de gik, snublede de. Da de var komne over det hele, blev det mere lyst for dem. En Mand i Nærheden døde nogle få Dage efter, og ved hans...
Der var rovere ved landevejen i Skindbjærghide,ogàe kom ind en juleaften i en bondegård syd for Nibe. Konen tog venlig imod dem og gav dem af det bedste, huset formåede, og fik så en slandterdreng sendt til herregården Lundbæk og fik folk med derfra. De fik roverne bundne, og så kom de af med livet. Skindbjærg hule er ved Binderup. Jacob Nøhr, Skrolde.
Der er et bjærg ved Sebbersund, der kaldes Sundbjærg. Der fortælles, at en kjæmpe vilde tage det og lægge det i sundmunden for at dæmme over til den anden side. Han bar det på hovedet, men var så uheldig at tabe det under vejs, og så blev det liggende. Der er helt fladt rundt omkring bjærget. jacob nøhr, skrolde.
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01303
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
