Når Jens Kusk var ude på hans doktorrejser, havde han gjærne hans hund og bosse med, for han var ikke alene en berømt mand som doktor, men tillige en god skytte. En dag, som han var henne i en fremmed egn hos en mand, der havde søgt råd hos ham, havde han taget hans bøsse for at gå sig en tur på jagt. Nu traf det sig, som han var kommen ind på en...
Det var i 1853, da gik a tillige med en fire piger fra Givskov og vilde til Ullerup til en mand i julebesøg. Det var netop en anden nytårsdag, og vi gik hjemme fra lidt før aften. Da vi kom til Give, da ringede degnen solen ned der. Lav vi kom lidt oven for på bankerne, da kunde vi se, der gik én ude i heden, og efter hvad vi kunde skjønne, var det på...
I en Gård i Råved ligger Hovedskallen af et Menneske henne i Laden. Det kan ikke flyttes derfra, uden at der bliver Uro, og den, der flytter det, bliver nødt til at rejse sig om Natten og få det ind igjen. En Karl, som tjente der, vilde ikke tro, det var sandt og smed den ud, men han blev nødt til at bære Hovedskallen ind igjen. Den ligger der endnu, og...
Der er et mærkeligt sted ved Løgnm kloster. Kommer nogen dertil om natten, er han nødt til at vanke omkring der til næste morgen. Der er noget, som holder en igjen, men hvad det er, véd man ikke. Det samme fortælles om Trø/borgvase. nik. chk.
På Gravholt i Ulsted sogn var der to porte på laden, men da de kun behøvede den ene, klinede de den anden til. Men hvorledes det nu knnde være, så styrtede væggen al tid ind igjen, og de nødtes da til atter at sætte porten op. nik. chr.
Om Nordby kirke går det sagn, at den oprindelig skulde have været bygget i den nu ødelagte Søby, men hvad der blev bygget om dagen af kirken, blev revet ned om natten og (lyttet op på den plads, hvor kirken nu står, så man blev nødt til at bygge den der, fjærnet fra alle byer. knud kornmåler.
da.etk.DS_03_0_00860
Der ligger en gård syd for Egeskov, men ikke langt derfra, som hedder Skjærm'yigegården. Der tjente en dreng for et halvt hundred år siden. Om ham fortælles der, at han en gang var bleven noget sær og vilde al tid ned i Kalsvådetf en stor eng, som ligger syd for gården, om aftenen. Folkene kunde da aldrig vide, hvad der var ved det, men så skete det en...
Når en krage flyver over en gård og kiger ned i det samme, er det tegn på, at der snart vil dø et kreatur. Det sker jo mest om vinteren. Der er mange, der ikke kan lide det syn. Chr. Møller, Ringive.
Når en persons linned er slemt til at blive jordslagen, er det tegn til, at den skal snart dø. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01581
Hyppig torden i jul giver en god host og især et godt hostvejr. Chr. Møller, Ringive.
Hvis skoningen på et fruentimmers skjørt vender op, vil hun blive vred. Chr. Møller, Ringive.
En hugorm er et godt møde, især hvis den er rodbroget. Chr. Moller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01105
At finde en tvillingvippe er der lykke ved. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01053
Når en vil fra by, så må en ikke spise på sin mad ud af døren, for så vil rejsen ikke lykkes. Chr. Møller, Ringive.
Der er mest held ved at spille kort, når man har lånt pengene til spillet. Chr. Møller, Ringive.
Når et tyende vil i tjeneste, må det ikke komme så tidlig, at det kan tage kokken på moddingen. Altså skal det komme sent på eftermiddagen. ; Chr.fcMoller^Ringive.^j}
Svæjen de blywe snåe tæjen. Svies pigernes tøj, vil hun blive lokket. Chr. Møller, Ringive.
Falder der gløder ud af kakkelovnen, kaldes de bejlesvende, for da kommer der bejlere til huse. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00643
Det år der avles megen boghvede, bliver der mange tykke piger. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00619
