Hr. Niels Hesselberg prædikede i førstningen smukt og sirligt. Lidt efter lidt henfaldt han til et slags moralsk vanvid og blev en skræk for menigheden. Selv frygtede han for, at enhver vilde forgive ham, og ingen turde komme til ham uden at have et par mænd med. Han gik med en pjaltet frakke, sammenbunden med et reb, hvori stak en hammer eller øgse, og...
Kjæltringkonerne gik med børnene på nakken, til de blev så store, at benene slæbte langs jorden. Men børnene var også tit sygelige, og derfor var de jo nødt til at skulle gå med dem. Vuggen, de gik med, bestod af fire stolper, og nederst var der fastgjort en sæk, som var noget udstoppet. Der var alså ingen vuggeangler, og det var egentlig ikke en vugge,...
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
Mads Tyklund kom en dag hen i smedjen. Så stod der nogle flere, og han bød dem til, at de måtte bruge hans ende som ambolt, og vilde vædde med dem, at de skulde nok blive kjede af det før han. Det kom også til at passe, skjøndt de arbejdede trolig. Når han gik til Horsens, tog han altid et helt brød med sig, og så tog han hans smørbøtte og smurte selv...
De gamle sagde, at der er ingen værre bondeplager end en bondesøn. Birkedommeren Knud Tejl i Torstedlund var også et slemt bæst ved bønderne, og han var endda fra Tejlhus dernede på Skjørping mark. Han var tillige godsforvalter der i Torstedlund, og så var der skrivestue i Årestrup. Han havde en broder, der boede i hjemmet der i Skjørping, og han var en...
A læste en Gang i den Cyprianus, som gamle Gjertrud havde, og der stod: Hvis en vil gjøre sin Nabos Kreaturer Fortræd, så skal en kjøbe et Pund grøn Sæbe og komme i det Vand, som de drikker af. De bliver lidt syge af det, men det er dog ikke så farlig meget, det kj ender a godt og véd også, at det passer. Så kan en heller ikke kjærne Smør af Mælken. I...
En Mand skulde have Barn i Kirke, og han var snart nødt til at byde Bjærgmanden med, for bød de ham ikke, blev han gal på dem, og så var Folkene jo ræd for, de skulde have Uheld. Men bød de ham, var de også ræd, han skulde æde alt det, de havde. Så lovede Tjenestedrengen at gjøre det ud. Han vil tage en Pose med. »Hvad skal du have den til?« siger...
En Mand i Sydty havde en Tjenestedreng til at passe hans Kvæg og Får, og han skulde stå tidlig op om Morgenen og kom sildig i Seng om Aftenen, så han i Sommertiden i det højeste kun fik fem Timers Søvn i Døgnet. En Sommermorgen kaldte Husbonden som sædvanlig på ham Klokken tre eller halvfire, og han kom så ud i Marken med Kreaturerne, men kom ikke...
Når Jens Kusk var ude på hans doktorrejser, havde han gjærne hans hund og bosse med, for han var ikke alene en berømt mand som doktor, men tillige en god skytte. En dag, som han var henne i en fremmed egn hos en mand, der havde søgt råd hos ham, havde han taget hans bøsse for at gå sig en tur på jagt. Nu traf det sig, som han var kommen ind på en...
Det var almindelig bekjendt, at der i Bybækkes skov var rovere, og ingen turde færdes der igjennem ved nattetid. Så var der en guldsmed, som havde gjort noget sølvtøj i stand og skulde til Tirsbæk med, og han havde en hæslig stor hund med sig. Da kommer han til en stor mandsperson, der kommer med en økso på nakken, og han giver sig i snak med denher...
Det var i 1812, da Kosakkerne var her, at der kom to Jøder til Fårhus kro en aften sildig. De var kjørende og havde alenvarer med sig. Kroen ejedes af to brødre og en søster, og de betalte snart deres store gjæld af, ligesom der også tre dage efter Jødernes ankomst blev solgt to gode heste af krofolkene på Flensborg marked. Tre år derefter solgte de...
Et par mil vest for Horsens og ikke langt fra den gamle Ribevej, der nævnes således, fordi kong Valdemar red med den fra Skanderborg til dronning Dagmars dødsleje i Ribe, ligger Boring, der i gamle dage havde sin egen kirke. Den ejedes af herremanden på Rask, hr. Glambek, som var en ugudelig krop og hård mod sine undergivne samt rå i al sin færd. Han...
Kjællingbjærg er et bakkestrøg ved den nordre side af Sonder-Kongerslev hjær. På søndre side af kjæret ligger Ornebjærg på herregården Kongstedlunds ejendom. Begge steder bor der troldtøj. En karl fra Refsnæs skulde for mange år siden ride et ærende til Kongstedlund. Det var om aftenen, og da han red ud af Kongstedlund, tænkte han ikke godt nok efter,...
Der var en degn i Oster-Alting, der hed Brøndum, han var en meget ondskabsfuld karl. Han havde en præst, der hed Tørsler, der var meget enfoldig, og ham drillede han på alle måder. Han stilte sig altid nede mellem tilhorerne, når præsten prækede, og stirrede sådan pa ham, at han helt gik fra koncepterne og på en måde hypnotiserede ham. Ja, han kunde, når...
Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen. Da bliver de så forfærdede, at...
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
Der var en Mand i Tværsted, der var så forfærdelig til at stjæle ved Stranden, han hed Peder Havkjær. En Dag, han kom derned, så han en Mand, der var skyllet ind på Stranden og vist var lige ved at dø. Så tog han og slog ham ihjel, og hans Klokke og Penge tog han jo fra ham, det var nok for Resten ikke ret mange. Men Manden havde også et Par rigtig gode...
Et Steds mellem Klode Mølle (Engesvang S.) og Vejle opholdt Jens Langkniv sig. Han havde en alenlang Kniv, der var fastbundet til hans Bælte med en flere Favne lang Line, så at han, hver Gang han havde slynget Kniven ud mod sit Offer, igjen kunde trække den tilbage til sig. Hans Kone hed Lang-Margrete, og hun var en slemme Taterkvind, der havde sat sig...
714 a. Tæt ved Byen Vesterende i Ballum ligger en Mark, som kaldes Sorgagrene, og om dem fortælles et Sagn. En Mand fra Ballum ved Navn Tyge var sammen med en Ven gået over til Skjærbæk. Det var meget stormfuldt Vejr, og hen imod Aften blev det meget værre, så Ballummerne blev nødte til at blive i Skjærbæk om Natten. Da brød der en vældig Stormflod løs,...
A kan huske fra min Drengetid, at Frederik den Syvende lå som Prins i Fredericia. Han havde et Telt ude ved æ Høl, og der lå han ude om Natten og fiskede. Så en Dag kom han til en gammel Kone, Maren Holms, og hende vilde han have til at vise sig, hvordan de bar dem ad med at komme over Vandet. Så løft' hun Skjorterne og sagde: Sådan bær vi wos misæel ad....
