Mine Forældre boede på Gården Ravnbjærg i Frørup Sogn. Der var en meget stor Sal, og en Dag, min Moder vil gå derind, ser hun, at der oppe i Salen stod en Ligkiste. Så siger hun til sig selv: »Jeg skal da op og se, hvem det er,« men svarer sig selv i det samme: »Nej, det kunde være en af dine,« og så var Synet forsvundet. Det var nu om Dagen, hun så'...
Min Moder kom en Gang og vilde gå ind i Gjæsteværelset det var, mens vi boede i Frørup , hvor Sengene stod med Hovedenderne ind til den modsatte Væg. Men da hun kom, var de skubbede sådan til Side, at de stod for Døren, og hun kunde ikke få den op. Hun ser en død Mand ligge i den ene Seng, men kan ikke blive klog på, hvem det er. Så siger hun højt:...
1845 lige ind til Jul stod æ og min Broder ved Sande Kro, Østerløgum Sogn, mellem Åbenrå og Ribe, og ventede efter mine Forældre, der var til Stads i Åbenrå. Da hørte æ en Trampen i det fjærne, der immer kom nærmere, og så viste der sig en lådden Skikkelse med Øjne så store som små Tekopper og med Hænderne op ved begge Sider af Hovedet. Det kom forbi mig...
Et Par Karle fra Mjøls havde været her i Byen, og da havde de hørt fortælle, at det just var Midsommeraften, og når de nu gik hjem og kom forbi Skedebjærg, vilde de Klokken 12 se et Lys skinne imellem nogle Høje inde i Skoven, og der, hvor det Lys stod, lå en Skat begravet, som kunde hæves netop den Aften. Men der måtte ingen af dem tale et Ord, imens de...
Min Moders Bedsteforældre boede henne i Søndergade her i Byen tæt ved Sønderport. Oldemoder så en Middagsstund en Mængde Småfolk af dem, de kalder Underbusser, ude i Gården tæt ved Stalden. De dandsede Kringelkrands med hverandre. Det havde til Følge, at Folkene brækkede Stalden ned og byggede den op et andet Sted. De troede altså, at deher Underbusser...
da.etk.DSnr_01_0_00152
I en Gård i Råved ligger Hovedskallen af et Menneske henne i Laden. Det kan ikke flyttes derfra, uden at der bliver Uro, og den, der flytter det, bliver nødt til at rejse sig om Natten og få det ind igjen. En Karl, som tjente der, vilde ikke tro, det var sandt og smed den ud, men han blev nødt til at bære Hovedskallen ind igjen. Den ligger der endnu, og...
Der er et mærkeligt sted ved Løgnm kloster. Kommer nogen dertil om natten, er han nødt til at vanke omkring der til næste morgen. Der er noget, som holder en igjen, men hvad det er, véd man ikke. Det samme fortælles om Trø/borgvase. nik. chk.
På Gravholt i Ulsted sogn var der to porte på laden, men da de kun behøvede den ene, klinede de den anden til. Men hvorledes det nu knnde være, så styrtede væggen al tid ind igjen, og de nødtes da til atter at sætte porten op. nik. chr.
Om Nordby kirke går det sagn, at den oprindelig skulde have været bygget i den nu ødelagte Søby, men hvad der blev bygget om dagen af kirken, blev revet ned om natten og (lyttet op på den plads, hvor kirken nu står, så man blev nødt til at bygge den der, fjærnet fra alle byer. knud kornmåler.
da.etk.DS_03_0_00860
Der ligger en gård syd for Egeskov, men ikke langt derfra, som hedder Skjærm'yigegården. Der tjente en dreng for et halvt hundred år siden. Om ham fortælles der, at han en gang var bleven noget sær og vilde al tid ned i Kalsvådetf en stor eng, som ligger syd for gården, om aftenen. Folkene kunde da aldrig vide, hvad der var ved det, men så skete det en...
En kone var lige bleven enke, og da det ikke så helt godt ud for hende i fremtiden, så går én af sognerådet hen til hende og siger- Nu vil vi give dig nogle penge én gang for alle, og så må du nu se at hjælpe dig med dem. A vil råde dig til at flytte en fire mil hen og der nedsætte dig som klog kone, og nu skal a rejse hen og anbefale dig til folkene....
En Mand i Grenå-Egnen havde et Barn med sin Husholder, og det tog de af med Livet og begravede det i en Høj. Nu var han nødt til at gå op til Højen til visse Tider, og kom han ikke, så kom der en stor Hund og hentede ham, den ventede uden for hans Sovekammervindue. Han har flere Gange søgt om at blive begravet i den Høj, når han døer, men det er stadig...
En Herremand på Skravegård var en Gang kommen i en stor Nød, og så lovede han, at hvis han kunde komme ud af den, så vilde han bygge en Kirke, men han var ikke enig med sig selv om, hvor han skulde lægge den. Så jaget han en Flok Stude ud om Aftenen, og hvor de lagde dem, der vilde han bygge den. Da hans Karle kom ud næste Morgen og skulde lede om dem,...
Den, der vil læse i Cyprianus, han skal have et rugbrød liggende ved sig og en god kjæp, og så have noget hørfrø, der skal strøes på gulvet. Når så den Slemme kommer, og en bliver forlegen med ham, så skal en enten sætte ham til at løse frøet op eller bryde brødet i stykker, og da han ikke kan nogen af delene, Så er han nødt til at rejse af igjen....
Der er et staldsted på Viskum, hvor ingen heste kan stå om natten. Det benyttes af en landmåler, der en gang har boet på Randrup og kommer ridende på en hovedløs hest, og landmålerkjæden rasler bag efter ham. En mand, Niels Larsen i Vinkel, kom i følge med dem en aften, han gik fra Odsgård og vilde til Vinkel, og da kom han forbi det. Han kunde se ham så...
Peder Kristian, der bor nu i Hygum mølle, boede for nede i Langer. Han nødtes så til at flytte oster over imod fjorden. Men så blev den ham så hård, at han atter måtte flytte ud imod havet. Der gik havet ham så nær, at han kunde stå ved hans salsende og kylle en sten ud i havet, og når havet brød, så spyttede det op imod salsenden. A havde en farbroder...
Hovmølle i Ovtrup lå nede ved stranden, så at Limfjorden skvulpede ind mod havediget. En gang gik vandet ind i stuen, og da manden trådte ud af sengen om morgenen, trådte han i vandet, det gik helt til nederkanten af sengen. Det var jo så mørkt, at han ikke kunde se det forinden. Så nødtes folkene til at flytte længere op. Det havde da væltet den hele...
De gik og tiggede, de her Pludder-Madser. Men de var lige godt ikke så hårdt nødt, folk kunde ræde dem ud af byen med et stykke brød. Når en eller anden kone vilde komme med et stykke brød til dem, så sagde han og pludrede det jo over: A hår D-D-Dæwlen gol i mæ så møj brø, a ka tæk Ullis bøj mæj. Kristen Jensen.
En karl i Nielstrup havde nogle skillinger, og så vilde gehejmeråd Huitfeld, at han skulde tage mod en ode gård i Estrup. Det vilde han ikke, men så truede herren ham med, at han skulde være gevoren soldat, for det var i den tid, de havde den slags. Så blev han nødt til at tage den, men han var helt elendig over det. Da han i samme tid var til en...
da.etk.JAH_02_0_00327
En fjerdingvej fra Hinds els ude på lieden vest for vejen, der går fra Styvel til herregården, ligger Stoimshøj. Derved var i gi. dage bygget en tiendelade, hvoraf endnu et lille hus. som ligger ved vejen, skal være en levning. Herremanden på Hindsels (Breinholt) var noget stræng af sig, men da bønderne fra Odby og Lyngs, som skulde yde tiendekorn til...
