Der var en høj i Kare, ovenfor hvor a er fodt, den hed Silgishøj. Min bedstemoder og bedstefader fortalte, at der daudste nogne små nogne med rode luer på. Jens Gårdsted, Ørsted fattiggård.
da.etk.DS_01_0_00718
I en Gård i Råved ligger Hovedskallen af et Menneske henne i Laden. Det kan ikke flyttes derfra, uden at der bliver Uro, og den, der flytter det, bliver nødt til at rejse sig om Natten og få det ind igjen. En Karl, som tjente der, vilde ikke tro, det var sandt og smed den ud, men han blev nødt til at bære Hovedskallen ind igjen. Den ligger der endnu, og...
Der er et mærkeligt sted ved Løgnm kloster. Kommer nogen dertil om natten, er han nødt til at vanke omkring der til næste morgen. Der er noget, som holder en igjen, men hvad det er, véd man ikke. Det samme fortælles om Trø/borgvase. nik. chk.
På Gravholt i Ulsted sogn var der to porte på laden, men da de kun behøvede den ene, klinede de den anden til. Men hvorledes det nu knnde være, så styrtede væggen al tid ind igjen, og de nødtes da til atter at sætte porten op. nik. chr.
Om Nordby kirke går det sagn, at den oprindelig skulde have været bygget i den nu ødelagte Søby, men hvad der blev bygget om dagen af kirken, blev revet ned om natten og (lyttet op på den plads, hvor kirken nu står, så man blev nødt til at bygge den der, fjærnet fra alle byer. knud kornmåler.
da.etk.DS_03_0_00860
Der ligger en gård syd for Egeskov, men ikke langt derfra, som hedder Skjærm'yigegården. Der tjente en dreng for et halvt hundred år siden. Om ham fortælles der, at han en gang var bleven noget sær og vilde al tid ned i Kalsvådetf en stor eng, som ligger syd for gården, om aftenen. Folkene kunde da aldrig vide, hvad der var ved det, men så skete det en...
En kone var lige bleven enke, og da det ikke så helt godt ud for hende i fremtiden, så går én af sognerådet hen til hende og siger- Nu vil vi give dig nogle penge én gang for alle, og så må du nu se at hjælpe dig med dem. A vil råde dig til at flytte en fire mil hen og der nedsætte dig som klog kone, og nu skal a rejse hen og anbefale dig til folkene....
En Mand i Grenå-Egnen havde et Barn med sin Husholder, og det tog de af med Livet og begravede det i en Høj. Nu var han nødt til at gå op til Højen til visse Tider, og kom han ikke, så kom der en stor Hund og hentede ham, den ventede uden for hans Sovekammervindue. Han har flere Gange søgt om at blive begravet i den Høj, når han døer, men det er stadig...
En Herremand på Skravegård var en Gang kommen i en stor Nød, og så lovede han, at hvis han kunde komme ud af den, så vilde han bygge en Kirke, men han var ikke enig med sig selv om, hvor han skulde lægge den. Så jaget han en Flok Stude ud om Aftenen, og hvor de lagde dem, der vilde han bygge den. Da hans Karle kom ud næste Morgen og skulde lede om dem,...
Den, der vil læse i Cyprianus, han skal have et rugbrød liggende ved sig og en god kjæp, og så have noget hørfrø, der skal strøes på gulvet. Når så den Slemme kommer, og en bliver forlegen med ham, så skal en enten sætte ham til at løse frøet op eller bryde brødet i stykker, og da han ikke kan nogen af delene, Så er han nødt til at rejse af igjen....
Der er et staldsted på Viskum, hvor ingen heste kan stå om natten. Det benyttes af en landmåler, der en gang har boet på Randrup og kommer ridende på en hovedløs hest, og landmålerkjæden rasler bag efter ham. En mand, Niels Larsen i Vinkel, kom i følge med dem en aften, han gik fra Odsgård og vilde til Vinkel, og da kom han forbi det. Han kunde se ham så...
Peder Kristian, der bor nu i Hygum mølle, boede for nede i Langer. Han nødtes så til at flytte oster over imod fjorden. Men så blev den ham så hård, at han atter måtte flytte ud imod havet. Der gik havet ham så nær, at han kunde stå ved hans salsende og kylle en sten ud i havet, og når havet brød, så spyttede det op imod salsenden. A havde en farbroder...
Hovmølle i Ovtrup lå nede ved stranden, så at Limfjorden skvulpede ind mod havediget. En gang gik vandet ind i stuen, og da manden trådte ud af sengen om morgenen, trådte han i vandet, det gik helt til nederkanten af sengen. Det var jo så mørkt, at han ikke kunde se det forinden. Så nødtes folkene til at flytte længere op. Det havde da væltet den hele...
De gik og tiggede, de her Pludder-Madser. Men de var lige godt ikke så hårdt nødt, folk kunde ræde dem ud af byen med et stykke brød. Når en eller anden kone vilde komme med et stykke brød til dem, så sagde han og pludrede det jo over: A hår D-D-Dæwlen gol i mæ så møj brø, a ka tæk Ullis bøj mæj. Kristen Jensen.
En karl i Nielstrup havde nogle skillinger, og så vilde gehejmeråd Huitfeld, at han skulde tage mod en ode gård i Estrup. Det vilde han ikke, men så truede herren ham med, at han skulde være gevoren soldat, for det var i den tid, de havde den slags. Så blev han nødt til at tage den, men han var helt elendig over det. Da han i samme tid var til en...
da.etk.JAH_02_0_00327
En fjerdingvej fra Hinds els ude på lieden vest for vejen, der går fra Styvel til herregården, ligger Stoimshøj. Derved var i gi. dage bygget en tiendelade, hvoraf endnu et lille hus. som ligger ved vejen, skal være en levning. Herremanden på Hindsels (Breinholt) var noget stræng af sig, men da bønderne fra Odby og Lyngs, som skulde yde tiendekorn til...
Der gik en blå Jomfru på Bækmark. Så en Aften, Karlene sad og spilte Kjærestespil, var der en Karl, der ingen Kjæreste havde. Men så siger han: »Ja det er ingen Sag, a kan tage æ blå Jomfru.« Hun blev så sat på Spil, og han vandt hende også. Men hen på Aftenen, da de vilde gå ud og fodre Hestene, da kom den blå Jomfru, og hun op i Luften med ham og...
I et Skovfogedhus i Nebbelunde var de nødt til at have Lys hele Natten, ellers kunde de ingen Ro have. Der faldt noget ned over Sengen, hvor de lå, og de hørte ligesom et lille Barn græde inde ved dem ved Sengen eller under den. Der blev så sendt Bud efter Præsten i Horslunde, og han kom, men der kom ikke noget ud af det, for når der var Lys, så hørte de...
Niels Bentsen, Handborggård på Stovgårds Mark, kunde se Ligskarer. En Nat, det var kjønt månelyst, kom han imod en Ligskare, og han kunde kjende sine egne Heste, det var et Par, der ikke plejede at gå sammen. En Tid efter døde hans Fader, og da han skulde begraves, tænkte Niels Bentsen, at han vilde mage det sådan, at det ikke kom til at passe med...
Min Mand og jeg skulde ud til Maribo i Besøg, men>i kunde ikke godt komme af Sted, da Svinene fra Skjelstofte vilde gå ind og ødelægge vor Have, og jeg var da nødt til at holde Vagt over den hele Tiden. Vi bad begge to Vorherre om, at han vilde beskytte Haven for os. Børnene, der boede rundt omkring os, vilde også gå og gjøre Fortræd, så jeg turde...
