Herredsfogden på Højris og hans Fuldmægtig, der hed Bech, var store Kjæltringer og brugte umyndige Børns Penge. De var fælles om det og havde så meget sammen, at de var nødt til at leve Danske Sagn. IV. 17 og dø med hinanden. En Morgen kommer Herredsfogdens Kvindfolk ud til Folkene og siger, at han var så syg så syg, og de skulde endelig være stille. Min...
Der doer ingen Mænd på Herningsholm. Ingen kan huske, te nogen er dod der. De skal derfra først. Holger Sehested var der 1802, for da er der udstedt Skjøde på Salholt. Efter ham kom Westrup, der var en gammel Tratte eller Poje. En Dreng var kravlet op i et Træ for at stjæle Æbler, og da kommer Westrup. Så falder han ned af Træet af en Forskrækkelse....
I 1440, da Grev Geert belejrede Hald, da var Folkene så udhungret der, at de havde kun én Ko, alle de andre havde de måttet slagte. Men for at Grev Geert ikke skulde tro, de var så nær nødt, så trak de den Ko ned til Søen til Vand hele Dagen, og hver Gang de atter trak med den, hyllede de et nyt Skind om den. De havde nemlig gjemt Skindene af alle de...
Min Moders Bedstemoder, Gamle Matter Clausen, har fortalt, at de i deres Hus i Slotsgade i Åbenrå havde en Tønde i en Kjælder, som Spildevandet løb ned i, og der fik de at se, at der sad <m Skade med en rod Hølle på den Tonde. Så troede de, der lå en Skat bogravet under den og vilde have den kastet op. I samme Hus oppe på Kvisten boede en Mand, som de...
En Karl fra Fårkrog imellem Skudsirup og Holt i Sønderjylland kom en Aften hjem og sagde: »Der vil knap passere noget, a kom imod en Ligskare. Det var nede fra Kristen Lunds Gård, for Kristen Lund kjørte med Vognen. Det var en stor Kiste, og der hængte så meget som et Kvarter hvidt udhugget Lærred omkring Kisten. Kristen Lund og en Karl sad på den...
En rig Mand bestilte en hel Vogn fuld af Jydepotter af en Pottemager, og da de så var færdige, og han afleverede dem, befalede den rige Mand ham at kjøre op med dem på en Skrænt og styrte dem ned der. Da han havde kjøbt og betalt dem, blev Pottemageren nødt til at gjøre det, men han var meget bedrøvet over det, for han havde lagt hele sit Arbejde deri og...
Ved en Kirke her i Nærheden, men a kan ikke huske, hvad det var for en én, har der en Gang været en stor Lindorm. Den lagde sig rundt om Kirken og truede til sidst med at vælte den. Da opfødte de en Kalv i tre År med ene nysmalket Mælk og lod den da gå i Kamp med Lindormen. Men da Kalven så den, blev den bange og lob sin Vej. Så fik den lige sådan Føde i...
En Dreng skulde gå hen og bede en Bjærgmand til Barsel. Han kom så og sagde: »A skulde hilsen fra min Madfåer, om du ikke vilde komme på Søndag og være Fadder til vort Barn.«..... Så vilde han give en Faddergave. De kom ned i hans Kjælder, og der var så mange Penge, te han øste dem i Sækken med en Skovl. Manden vilde ikke godt have ham med, for det han...
Et Sted havde de et Barn, der var bleven forbyt. Det sad på et Sted og rokkede atter og fram, og ingen kunde forstå, hvad det sagde. Hovedet var så stort så stort på det, og det groede aldrig af Stedet og var kun en bitte bitte en. Men alligevel kunde det æde alt det, det kunde få, og som de bar fore det. Så en Dag kom der en ung klog Mand, og han sagde,...
En mand fra Jetsmark, Per hed han nok egentlig, kom en aften sildig kjørende fra Åby og hjem efter, og havde ikke andet på vognen foruden sig selv end en gammel kone med hendes rok. Som han kjører forbi Mofledam, syntes han, som om han blev så forlæsset, det var lige nap nok, at bæsterne kunde drage vognen, og de begyndte at svede forfærdelig. Men Per...
Vorgård i Vor sogn er meget berygtet fra fru Ingeborgs tid. Stenene til vindues- og dørkarmene blev sejlede hertil fra Norge, og da sømanden kom med den sidste ladning, som hun ikke havde brug for, gjorde hun ondt vejr, og skibet gik til grunde, så hun blev fri for at betale alle de sten, hun havde modtaget. Der er lagt teglstenspikning under hele...
På samme måde kom Kristian den fjerde også en gang til en gård på Vestmøen, netop som manden skulde kjore med tiendekorn til herregården (må vel have været Stege ladegård). Her bad han også om lov til at age med og hjalp så manden med at måle kornet. Kongen syntes, at han målte for godt; men manden sagde, at han var nødt til at give godt mål, han kunde...
I Ramløse er i sin tid en biskop bleven overfalden i sin gård af en biskop fra Sverig, som, da gården var omgivet af en mur, lod hente brandstigen i kirken og trængte ved hjælp af denne ind i bispegården. Den bestormede så sig nødt til at flygte, lod karlen spænde for vognen og flygtede i denne, medførende sit bedste gods. Men lidt udenfor Ramløse blev...
Storvorde kirkeklokke og vor klokke skal være støbte akkurat på én gang. Da de blev sejlede her til, kom skibet i havsnød, og skibsfolkene måtte til at smide den ene klokke ud. Så kom de i land med den anden, og den blev hængt op her, men den ringede så sorgelig: "Min mag' den ligger på havsens bunde." De nødtes da til at gjøre forsøg på at få den anden...
Pastor Grønbcch her sagde en dag til hans pige: Hor, sig mig en gang, Frandsine, hvad tror du, alle disse mennesker de vil i kirken efter? Når jeg ikke var nødt til det, så kom jeg der aldrig. Det samme sagde han en gang til mig, da han spurgte mig, hvorfor jeg ikke kom i kirke. Jeg undskyldte mig med vejlængden. Men så sagde han: Ja, det er ikke det,...
Mændene her kjorte næsten alle til Ålborg med træ og solgte for at få pengene til udgifterne og til brød, de havde nemlig aldrig korn om sommeren. Men træet stjal de. En gi. mand fra Solbjærg var kommen ned i Yiffertsholm skov med to vogne og vilde have træ. Da han var ved at skove så stærkt som han kunde, så kom ejeren, Kristen Testrup, og hans skytte...
Da grevskabet Skeel var gået under statskassen, blev det henlagt under Kalvø amt, og for at hjælpe de forarmede beboere, kunde der udleveres dem dels sædekorn, dels trækdyr. Det skete ikke sjælden, men det vilde så to mænd i Mastrup benytte sig af, skjøndt de ikke trængte så hårdt. Nu var de kjede af at gå til Kalvø, og så tog de hver en hest at ride på....
Da Engelskmanden var her, skulde borgervæbningen omkring i kjøbstæderne stå skildvagt, og i Ringkjøbing var Jens Harpøth borgerkapitain. En aften skulde en svensk garversvend stå skildvagt, og nogle lystige fyre fik da en figur stilt an som et kvindemenneske og med et reb på sig, som de kunde trække i for at få den til at bevæge sig. De fik ham jo også...
Der var nogle, der stjal inde i Rask skov, og de havde mange vogne med dem. Så havde de taget et træ, som Bjørn særlig kjendte, det må jo have været et kjønt træ, og skovfogden vidste godt, hvem tyven var. Sa kommer han andendagen til manden og siger: "Det bliver ravgalt, a er nødt til at melde det til herren, for han kjender træet. Du gjør klogest i at...
Der var et Slot ude på Stigsholm Sø imellem Halle By og så Vældal. Der er endnu en stor Ejendom der ude, som bliver lejet hen til Slåen hvert År. På det Slot boede en Mand, som havde en Broder, der boede nede ved Tranholm. Det var sådan to Småslotte. Så bliver Brødrene uens med hinanden. Der var en Dæmning imellem deres Ejendomme, og den, der boede...
