Rømø har fået sit Navn, fordi Befolkningen engang skal rømme derfra, siger de gamle. Den har godt begyndt dermed. I Tredserne havde Øen 1500 Indbyggere; nu er der kun 8900 tilbage; de øvrige er udvandrede, dels til Esbjerg, dels til Kjøbenhavn, Flensborg, Hamborg o. a. St. I Rømø Mundart hedder det: Røm kålles Røm, for vi ska engang røm fra'en. Redaktør...
Det var lige i Høstens Tid, da var Folkene fra Majbøl ude at høste ved et Sted, de kalder Jennikes Dam, det er lige ved Siden af Vejen mellem Majbøl og Jels. De kommer lige i tidlig Mørkning, så det var da noget lyst endnu, og Karle og Piger gantes jo noget med hinanden, men en Dreng, der hed Hans Nissen, og var på en 17, 18 År, han var noget stille og...
En Gårdmand i Øster-Lindet, der hed Hans Jensen Ebsen, fortalte om, at det vilde blive til en stor Krig, for det havde han set Varsel for. Han havde en meget langstrakt Mark, der nåede helt fra Øster-Lindet til Majbøl, og der ude på den Mark havde han set en Forpost, der bestod af en Dragon til Hest og en anden, der var til Fods, og han stod og snakkede...
I Bramsens Gård i S Mer up står en gammel Eg, som ikke må hugges om, for så brænder Gården. Det er nu en almindelig Tro, og Egen står endnu. En Dag sad nogle Mænd og talte om, hvor vidt det kunde være rimeligt, og der var nogle, som tvivlede på Rigtigheden af den gamle Tro og mente, at Træet godt kunde hugges. Så tog en anden Ordet og fortalte, hvordan...
Der står et gammelt halvudgået Egetræ midt i en Gård i Lillerup, og der er sat Ild hen i det. Hvis de hugger Træet om, så brænder Gården. Oppe på Hanebjælkerne står et Fad med Benene af et Menneskehoved, og bliver det taget ned og begravet, så bliver der en Skrigen og Jamren, så Folk kan ikke være der. Jeg havde en Farbroder, som havde tjent der, og han...
Folk havde talt meget om tre Lys, der stod nede omkring ved en Ålegård, som var ved Åen imellem Nustrup og Øster-Lindel, og alle og enhver kjendte til de Lys. Jeg havde og set dem en Gang, jeg havde været i Bæk og kjørte hjem om Aftenen. De stod ikke på ét Sted, men var dog nede ved Åen, og alle Stederne druknede der en Mand. Så havde min Fader været...
To Matroser og en Skibsdreng sad i Masten og blev overdænget af Søer. Deres Skib var nemlig forlist, og for at frelse Livet så længe som muligt var de klatrede derop. Da hører Matroserne, at Drengen giver sig til at tale med sin Moder der hjemme. Så siger den gamle Matros: »Nu døer han, for nu taler han med sin Moder.« I det samme blev han skyllet væk....
Der var en Ungkarl i Vonsbæk, som var taget til Søs, og nogle Måneder efter sad da hans Forældre og Søskende en Aften inde i Stuen. Da går Døren op, og de ser Sønnen stå i Døren i sit Olietøj, men det var så vådt, kunde de se, at det dryppede ned fra det. En af dem udbrød så: »Men hvad, kommer du nu.« Skikkelsen gav til Svar: »Ja, nu må I have Farvel, vi...
Min Moder lå syg i fem År, inden hun døde. En Morgenstund klagede hun sig over, at hun ikke havde sovet om Natten, og var helt dårlig tilpas. Hun fortalte, at hun den Nat havde set Kvinderne lave hendes Ligtøj i Stand og klæde hende hen. En af dem var Sagsen falden fra, og hun havde set en anden gå hen til en Skuffe og tage et Jærn op, som hun havde...
Min Fader var oprindelig Smed, og da han blev gift med min Moder og fik Gården med hende, så lod han sig indrette en Smedje i Gården. Den Gang brugte de Søm til Ligkister, og de var med brede Hoveder af Hj ærteform eller Rudeform eller som et Kors. Dem lavede han mange af, og han havde en lille Skruestik inde i Stuen, som han sad og filede Hovederne på...
Vi havde en Gravhund hjemme, som vi kaldte Gesvindt, og den Hund kunde man se på, når der vilde komme et Lig, for så sad den på Enden af et Dige og tudede, og den vendte altid Hovedet mod den Kant, som Liget skulde komme fra. Det var jo gjærne i Mørkningen, og det var så uhyggeligt, så vi vilde nok have den af med Livet, men vores gamle vilde ikke af med...
På Sneumgård var en Frue i Besøg med sit lille Barn, og Vuggen stod ved hendes Seng om Natten. Da så hun en Nat en hvidklædt Dame, der kom og bøjede sig over Vuggen, og det så hun tre Nætter i Træk. Nu blev hun bange for, at det havde noget at betyde, og flyttede Vuggen ud i en anden Stue. Men næste Nat faldt Gibsdækket ned der, hvor Vuggen havde stået....
Min Fader sagde tit til os Drenge, at vi aldrig måtte kyse nogen. En Gang fortalte min Moder os, hvorfor han havde sagt det. Min Bedstefader boede på en lille Gård tæt ved Fjelstrup Kirke, der hedder Bilidt, og han havde megen Forbindelse med Omegnens Folk og drev tit en Spas med dem. Så en Nytårsaften bad han sin Kone om at låne en Skjorte, og trak da...
Da jeg var en Dreng på en 12 År, gik jeg en Dag som sædvanlig ude på Marken nede ved Stranden og skulde passe Kreaturerne. Der var meget ensomt, og jeg kunde gå der en hel Eftermiddag uden at se et Menneske. Så hører jeg på én Gang en meget stærk Ringning. Det lignede mest en elektrisk Klokke, men lød så stærkt, at det var næsten utåleligt at høre. Sådan...
Der brændte i mange år et lys i det ene hjørne af Jørgen Jørgensens kjøkken. Manden med nogle naboer gav sig en nat til at grave efter den formodede skat. Omsider stødte man også på en stor jærnbeslået kiste. Man blev ved at arbejde, indtil man kom så vidt, at man kunde få fat i dens tvende hanke, og da løsnede glæden den enes tunge, så han udbrød: "Nu...
Ved Fjelstrup kirke ligger et stykke land, der tilhører degnen og er bekjendt under navnet Degnens unden. Benævnelsen skal have følgende oprindelse. Når der var altergang i Fjelstrup kirke, plejede degnen efter gammel skik at spise hos præsten. Dette må en gang have generet præsten meget, ti han tilbød degnen at ville afstå et kobbel til ham mod at...
da.etk.DS_03_0_02108
528b. Mads Lygum kunde grangivelig se varsel, hvad man ikke kan undres over, da ban var født en julenat. Han fortalte en gang i Ladegård, at man skulde kjøre med et lig ad Fjellingojel (Ladegårds skov), og vognen være forspændt med to hvide heste. Dette anså man for en urimelighed, da der ingen huse fandtes i den betegnede retning, og skoven ligger på den...
I en Gård i Råved ligger Hovedskallen af et Menneske henne i Laden. Det kan ikke flyttes derfra, uden at der bliver Uro, og den, der flytter det, bliver nødt til at rejse sig om Natten og få det ind igjen. En Karl, som tjente der, vilde ikke tro, det var sandt og smed den ud, men han blev nødt til at bære Hovedskallen ind igjen. Den ligger der endnu, og...
Der er et mærkeligt sted ved Løgnm kloster. Kommer nogen dertil om natten, er han nødt til at vanke omkring der til næste morgen. Der er noget, som holder en igjen, men hvad det er, véd man ikke. Det samme fortælles om Trø/borgvase. nik. chk.
