For Udskiftningen var det ingen Sjældenhed, at Folk stjal Korn fra hinanden, når de kjørte ind ved Nattetide, og de var jo så godt som nødt til at kjøre om Natten, for om Dagen gjorde de Hove. Men hvem, der forgreb dem på den Måde, måtte kjøre efter sin Død. Tit og mange Gange hørte de Efterlevende da, når de var ved Kornet om Natten, hvordan disse...
Provst Møller i Gram var så skrækkelig pengebegjærlig. Han gav sig en hel Del af med at låne Penge ud, og når en Mand så kom og vilde låne 100 Daler, måtte han give en Forskrivning fra sig på de 100, men fik ikke Værdi for mere end de 80. Han fik nemlig for 80 Daler Smør, og så blev han nødt til at kjøre til Haderslev med det på hans egen Bekostning for...
Da den svenske Konge Karl Gustav var kommen til Vordingborg og havde i Sinde at tage hele Danmark, blev der sendt 3 Afsendinge ud imod ham fra den danske Konge for at bede om Fred; men de nåede intet Resultat, fordi Korfitz Ulfeld, som var Karl Gustavs Rådgiver, stillede alt for store Fordringer. Men da Kjøbenhavn var aldeles uden Forsvarsmidler, blev de...
En gammel Kone her i Kolding, der havde set Kolding Slot brænde, fortalte mig i min Barndom følgende Sagn. Der boede en gammel Kone nede i Slotsstræde, og hun havde en ung Datter, som hed Kristine og tjente på Slottet. Så var der en ung Mand på Slottet, som kaldtes Junker Jakob, og han og Kristine var bleven gode Venner. Men skjøndt hun var meget afholdt...
I Stenderupgårde ved Toftlund lever en gammel Kone ved Navn Ane Marie Nørgård, der for et halvt År siden var 85 År. For omtrent en 50 År siden havde hun et mærkeligt Syn, og hun kan endnu huske og fortælle om det, ligeså godt som den Gang. Hun var hos en Datter, der ejede Fædrehjemmet, og vilde en solklar Eftermiddag i Høsttiden gå over til en anden...
Det hændte sig en Gang, at en Herremand jagede på dette Bjærg, på hvilket ligger en stor Sten besynderligen, som kaldes Tyvestenen, og er samme Sten slet på den ene Side ned til Jorden. På denne Sten hængde de Tyve på i gamle Dage1), og er endnu ) Her står i Marginen: Fjelkinge Fole. Pæle til Syne over (!) på Stenen i Rev(n)erne, som de havde slaget ned...
Fruen på Rosenvold havde en skytte, der kunde skyde alt, hvad han sigtede efter, for han var friskytte. Eudag han var på jagt, kom der en kugle imod ham, men han holdt hans hat op og tog den i, og så lagde han den i bøssen og sendte den lige tilbage igjen. Da kom der bud, at herren på BarritsJcov var bleven skudt ved hans egen kugle. Han kuude jo ikke...
Der var en frue på Baggesvogn, de kaldte hende den gale frue. De skulde miste en stud på gården hvert år, og så vilde hun have at vide af Fanden, hvorfor de skulde miste den. Hun henvendte sig til en gammel klog kone, det var netop moder til Grydekonen, de kaldte hende Kirsten Slotved, og hun havde hendes væsen med hende. De fik så støbt et lys, der var...
De havde en lærer i Bejstrup, som hed Tøger. Så døde han og kom til at gå igjen, og de får bud efter pastor Lassen, der blev sagt om ham, at han kunde mane. Han lovede også at komme der hen. Karlen, der kjørte for ham, hed Søren Stedsled. Da de kom hen til kirkegårdsdiget, siger præsten: "Nu må du ikke kjøre, Søren, inden jeg kommer og siger: Kjør nu."-...
Over en dør i Rubjærg præstegårds stuehus er fastslået en fjæl, hvorpå findes følgende indskrift. med sit fromme forsyns øje og tilskikket dette brød, hvor jeg skal Guds tjener være; gid jeg må hans navn med ære stedse prise til min død. Povl Friis, 1705. Om denne fjæl fortælles, at hvis den borttages, kan folkene i gården ikke være der for spøgeri. Den...
Der strandede et engelsk skib for Fjand, og kapitainen hed Josef. Det var midt om sommeren i en storm. Det blev sat op i havstokken og stod med siden til land, og folkene blev alle bjærgede. Så slog det bagenden af skibet. De havde også forsejlet dem. Kapitainen havde et lille skrin med p.jf i, og det blev skyllet op på stranden. Tre mænd skal hev ed...
På Kristen Fynbos eng i Asta/ har fordum stået en borg, og der er endnu spor af dens volde og grave. Den gård blev en gang belejret, og folkene vilde ikke overgive sig. Det ene stykke kvæg blev slagtet og fortæret efter det andet, men alle huderne blev gjemt. Til sidst havde de kun én ko, men den trak de så ud og ind og lagde hver gang en ny hud over den...
For ikke ret mange år siden kjørte min fader, M. Hansen, samt hans nabo, Jens Mikkkelsen, til Kolding. De kjørte med hver sin hest og vogn. Min fader kjørte foran, og Jens Mikkelsen fulgte bag efter i hans umiddelbare nærhed lige til Fuglsang, Egtved sogn, over en mil fra deres hjem, som de nåede i den tidlige morgendæmring. Min fader fortsætter vejen,...
Ser man i drømme meget hvidt linned, da spørges snart lig (hvidt tøj). L. Fr., A. L., H. Br.
da.etk.JAT_03_0_01412
Hos en husmand her i Kjøng havde byens karle en nat fået adgang til loftsrummet. I nattens løb blandede de alle mandens kornsorter sammen i en dynge. En anden nat tog de og dækkede en mands skorsten foroven, så røgen ikke kunde komme ud. De tog døre og brædder og sømmede for vinduerne, og det havde til folge, at det endnu var mørkt, da manden og konen...
Søren Spillemand i Over-Isen gav sig ud for tanddoktor, og han lod sig lave en lang tang på næsten en halv alen, som ban trak tænderne ud med, og han kunde da godt stå ved den ene side af et bord og trække tænder ud af den, der sad ved den anden side. Så var en mand også bleven ilde holden af tandpine, og søgte til ham for at få tanden ud. Men i stedet...
Hr. Niels Hesselberg prædikede i førstningen smukt og sirligt. Lidt efter lidt henfaldt han til et slags moralsk vanvid og blev en skræk for menigheden. Selv frygtede han for, at enhver vilde forgive ham, og ingen turde komme til ham uden at have et par mænd med. Han gik med en pjaltet frakke, sammenbunden med et reb, hvori stak en hammer eller øgse, og...
Kjæltringkonerne gik med børnene på nakken, til de blev så store, at benene slæbte langs jorden. Men børnene var også tit sygelige, og derfor var de jo nødt til at skulle gå med dem. Vuggen, de gik med, bestod af fire stolper, og nederst var der fastgjort en sæk, som var noget udstoppet. Der var alså ingen vuggeangler, og det var egentlig ikke en vugge,...
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
Mads Tyklund kom en dag hen i smedjen. Så stod der nogle flere, og han bød dem til, at de måtte bruge hans ende som ambolt, og vilde vædde med dem, at de skulde nok blive kjede af det før han. Det kom også til at passe, skjøndt de arbejdede trolig. Når han gik til Horsens, tog han altid et helt brød med sig, og så tog han hans smørbøtte og smurte selv...
