Der var et par folk ovre i Føvling, manden hed Store-Klavs, og de levede så meget sølle sammen, og sloges tit. En gang var konen ved at kjærne, og så kom de jo op at trækkes, og hun river kjærnestaven af kjærnen og slår manden med, men idet hun river den så hurtig op, vælter hun kjærnen og spilder fløden. Så bliver han meget gal i hovedet og vil have fat...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...