I Stenderupgårde ved Toftlund lever en gammel Kone ved Navn Ane Marie Nørgård, der for et halvt År siden var 85 År. For omtrent en 50 År siden havde hun et mærkeligt Syn, og hun kan endnu huske og fortælle om det, ligeså godt som den Gang. Hun var hos en Datter, der ejede Fædrehjemmet, og vilde en solklar Eftermiddag i Høsttiden gå over til en anden...
Det hændte sig en Gang, at en Herremand jagede på dette Bjærg, på hvilket ligger en stor Sten besynderligen, som kaldes Tyvestenen, og er samme Sten slet på den ene Side ned til Jorden. På denne Sten hængde de Tyve på i gamle Dage1), og er endnu ) Her står i Marginen: Fjelkinge Fole. Pæle til Syne over (!) på Stenen i Rev(n)erne, som de havde slaget ned...
Fruen på Rosenvold havde en skytte, der kunde skyde alt, hvad han sigtede efter, for han var friskytte. Eudag han var på jagt, kom der en kugle imod ham, men han holdt hans hat op og tog den i, og så lagde han den i bøssen og sendte den lige tilbage igjen. Da kom der bud, at herren på BarritsJcov var bleven skudt ved hans egen kugle. Han kuude jo ikke...
Der var en frue på Baggesvogn, de kaldte hende den gale frue. De skulde miste en stud på gården hvert år, og så vilde hun have at vide af Fanden, hvorfor de skulde miste den. Hun henvendte sig til en gammel klog kone, det var netop moder til Grydekonen, de kaldte hende Kirsten Slotved, og hun havde hendes væsen med hende. De fik så støbt et lys, der var...
De havde en lærer i Bejstrup, som hed Tøger. Så døde han og kom til at gå igjen, og de får bud efter pastor Lassen, der blev sagt om ham, at han kunde mane. Han lovede også at komme der hen. Karlen, der kjørte for ham, hed Søren Stedsled. Da de kom hen til kirkegårdsdiget, siger præsten: "Nu må du ikke kjøre, Søren, inden jeg kommer og siger: Kjør nu."-...
Over en dør i Rubjærg præstegårds stuehus er fastslået en fjæl, hvorpå findes følgende indskrift. med sit fromme forsyns øje og tilskikket dette brød, hvor jeg skal Guds tjener være; gid jeg må hans navn med ære stedse prise til min død. Povl Friis, 1705. Om denne fjæl fortælles, at hvis den borttages, kan folkene i gården ikke være der for spøgeri. Den...
Der strandede et engelsk skib for Fjand, og kapitainen hed Josef. Det var midt om sommeren i en storm. Det blev sat op i havstokken og stod med siden til land, og folkene blev alle bjærgede. Så slog det bagenden af skibet. De havde også forsejlet dem. Kapitainen havde et lille skrin med p.jf i, og det blev skyllet op på stranden. Tre mænd skal hev ed...
På Kristen Fynbos eng i Asta/ har fordum stået en borg, og der er endnu spor af dens volde og grave. Den gård blev en gang belejret, og folkene vilde ikke overgive sig. Det ene stykke kvæg blev slagtet og fortæret efter det andet, men alle huderne blev gjemt. Til sidst havde de kun én ko, men den trak de så ud og ind og lagde hver gang en ny hud over den...
For ikke ret mange år siden kjørte min fader, M. Hansen, samt hans nabo, Jens Mikkkelsen, til Kolding. De kjørte med hver sin hest og vogn. Min fader kjørte foran, og Jens Mikkelsen fulgte bag efter i hans umiddelbare nærhed lige til Fuglsang, Egtved sogn, over en mil fra deres hjem, som de nåede i den tidlige morgendæmring. Min fader fortsætter vejen,...
Når en har uheld i kortspil, skal en gå ud og pisse over sin lillefinger, så skal en få held, når en går ind og fortsætter spillet. Chr. Møller. Ringive, Ant. Nielsen.
Hos en husmand her i Kjøng havde byens karle en nat fået adgang til loftsrummet. I nattens løb blandede de alle mandens kornsorter sammen i en dynge. En anden nat tog de og dækkede en mands skorsten foroven, så røgen ikke kunde komme ud. De tog døre og brædder og sømmede for vinduerne, og det havde til folge, at det endnu var mørkt, da manden og konen...
Søren Spillemand i Over-Isen gav sig ud for tanddoktor, og han lod sig lave en lang tang på næsten en halv alen, som ban trak tænderne ud med, og han kunde da godt stå ved den ene side af et bord og trække tænder ud af den, der sad ved den anden side. Så var en mand også bleven ilde holden af tandpine, og søgte til ham for at få tanden ud. Men i stedet...
Hr. Niels Hesselberg prædikede i førstningen smukt og sirligt. Lidt efter lidt henfaldt han til et slags moralsk vanvid og blev en skræk for menigheden. Selv frygtede han for, at enhver vilde forgive ham, og ingen turde komme til ham uden at have et par mænd med. Han gik med en pjaltet frakke, sammenbunden med et reb, hvori stak en hammer eller øgse, og...
Kjæltringkonerne gik med børnene på nakken, til de blev så store, at benene slæbte langs jorden. Men børnene var også tit sygelige, og derfor var de jo nødt til at skulle gå med dem. Vuggen, de gik med, bestod af fire stolper, og nederst var der fastgjort en sæk, som var noget udstoppet. Der var alså ingen vuggeangler, og det var egentlig ikke en vugge,...
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
Mads Tyklund kom en dag hen i smedjen. Så stod der nogle flere, og han bød dem til, at de måtte bruge hans ende som ambolt, og vilde vædde med dem, at de skulde nok blive kjede af det før han. Det kom også til at passe, skjøndt de arbejdede trolig. Når han gik til Horsens, tog han altid et helt brød med sig, og så tog han hans smørbøtte og smurte selv...
De gamle sagde, at der er ingen værre bondeplager end en bondesøn. Birkedommeren Knud Tejl i Torstedlund var også et slemt bæst ved bønderne, og han var endda fra Tejlhus dernede på Skjørping mark. Han var tillige godsforvalter der i Torstedlund, og så var der skrivestue i Årestrup. Han havde en broder, der boede i hjemmet der i Skjørping, og han var en...
A læste en Gang i den Cyprianus, som gamle Gjertrud havde, og der stod: Hvis en vil gjøre sin Nabos Kreaturer Fortræd, så skal en kjøbe et Pund grøn Sæbe og komme i det Vand, som de drikker af. De bliver lidt syge af det, men det er dog ikke så farlig meget, det kj ender a godt og véd også, at det passer. Så kan en heller ikke kjærne Smør af Mælken. I...
En Mand skulde have Barn i Kirke, og han var snart nødt til at byde Bjærgmanden med, for bød de ham ikke, blev han gal på dem, og så var Folkene jo ræd for, de skulde have Uheld. Men bød de ham, var de også ræd, han skulde æde alt det, de havde. Så lovede Tjenestedrengen at gjøre det ud. Han vil tage en Pose med. »Hvad skal du have den til?« siger...
En Mand i Sydty havde en Tjenestedreng til at passe hans Kvæg og Får, og han skulde stå tidlig op om Morgenen og kom sildig i Seng om Aftenen, så han i Sommertiden i det højeste kun fik fem Timers Søvn i Døgnet. En Sommermorgen kaldte Husbonden som sædvanlig på ham Klokken tre eller halvfire, og han kom så ud i Marken med Kreaturerne, men kom ikke...
