Per havde været Tjener for Herskabet på Fuglsang i sine yngre Dage, og derfor kaldtes han altid Per Tjener. Så kjøbte Herremanden Krølgården på Hesselø til ham og gav ham for lang og tro Tjeneste. Da han nu kom sejlende til Øen for at tage imod Gården, da mødte der på Broen en lille Mand, som spurgte ham, om han ikke havde Brug for en Tjenestedreng. »Jo,...
I Byen Skjellet, vestlig i Mov Sogn, ligger en Gård ved Fjorden, hvortil der en Aften kom en fremmed og bad Manden sætte sig over. Dertil var han villig, skjøndt det var sent, og roede ham over. De var kun to Mand i Båden, men den sank alligevel dybt i Vandet. Da de var komne over, og den fremmede var gået i Land, sagde han: »Jeg har glemt noget på den...
En kone, der boede i Mørke, fortalte, at hendes moder kom en gang og skulde besøge hende, hun boede også i Mørke. Så kom hun ind at besøge min moder, for datteren havde megen omgang hos os, for de var fattige. Da den gamle havde drukket og spist og atter drukket en kop kaffe, som moder gav hende, og de havde snakket en hel del, så siger hun : »Ja, nuskai...
En karl havde slået én ihjel, men det var ikke blevet bevisligt. Den dræbtes familie havde ham nok mistænkt, og så henvendte de sig til Jens Plovgård, om han kunde ikke skaffe morderen til veje. Han siger jo og ser efter, men giver den besked, at for øjeblikket kunde han ikke, for han var under æ jord. Da var han gået op på kirkegården og havde skåret...
I Nybølle var en kone, som skyldtes for, at hun kunde hekse, og mange var bange for hende. Skytten på Nybøllegærcl sagde altid, at det kuns var overtro, men en dag fik han troen i hænde. Han skulde nemlig på jagt, og da møder han den gamle heks. Hun tog hen ora løbet på hans bøsse, og efter den dag kunde han aldrig træffe noget, ihvad han så sigtede på....
2Ø3. Den gamle Majlund havde Cyprianus, a har læst i den. Den begyndte således: »Hvad gjorde det Moses, at han læste alle de ægyptiske videnskabskunster, når han kun gjorde godt dermed? Gådu hen oggjør ligeså.« Etpar blade havde han klistretsammen. »Dem må du min sandten ikke læse«, sagde han til mig. Det var den hårdeste karl, a tror der er i hele...
Min plejemoder fortæller følgende: "Imellem Eskelund mark og Estrup mark ligger et kjær, som de endnu kalder Eskelund kjær, der har været skov i gamle dage, og der er endnu små levninger af den, Estrup skov og Lange-skov er endnu til. Eskelund kjær og Hvolvad skov har den gang været sammenhængende med de andre store skovstrækninger norden og vesten for....
I Skjelgården i Dronninglund flyt de en høj ud, der lå ind til den vestre side af gården, og der byggede de et langt hus på den plads med herberg i den vestre ende til loserendes. Men hvem der lå der, de kunde ikke være der og kom al tid ud om natten. Så var det min svoger, han kaldtes Stamm-Peder og gik omkring og vaskede kreaturer, han var så også i...
Maren Plovmand på Tustrup mark fortæller: Min broder Niels og en anden karl, soni hed. Per, skulde drive .-vin på bog i Løvenholms skov om efteråret. De var ridende, og da de nu havde fået svinene ud på deres plads, vilde de have nogle hesselkjæppe med hjem til at binde kurve af. Altså skar de et par gode knipper og bandt dem sammen med en tynd hessel,...
En anden af Samsos raske sønner, Hemchil, Ballen. rejste i sin ungdom som smedesvend i Tyskland, men udmærkede sig den gang' som nu ved sin lyst til at svede så lidt som mulig. Han skrev en gang hjem til sin moder, at hun øjeblikkelig måtte sende ham penge, da han ellers måtte gribe til, hvad han ellers kun nødig vilde Moderen, som troede, at hendes søn...
En svinekjøbmand. Kristen Refsgård i Ulfborg, kom til pastor Fogh i Tørring og spurgte, om han havde svin at sælge. Da han havde set dem, spurgte han igjen, hvad de skulde koste. Præsten vilde nu endelig have ham til selv at sige, hvad han vilde give. Han bød da også en god pris og var vis på, at ingen kunde gå højere. Nu skal a da give det et...
En gårdkone brugte ikke uden et fjerdingspund sæbe om året, og det var til hendes skjæghat. De havde pibetondevand at vaske deres linned og lagener i. Når de brændte, skulde de have varmt vand i pibetonden for at holde piberne varme. Linned brugtes der ikke meget af. Mange lå nøgne i sengene. Kristen Nielsen, Vilsted. Enhver, der forhen rejste noget...
I en helt ny Bondegård i Longeise blev der pludselig et Spektakel i hele Huset og hamret og slået på Loft og Gulv og Panel og kort sagt alt Træværk. Så opdagede de, at Spektaklet var alle Steder, hvor en af Tjenestepigerne opholdt sig, det fulgte hende, og når hun var ude, så var det stille, men var hun inde, så hamrede det, og var hun i Kjælderen, så...
Søren Hansen kom hen til mig en Vinterdag og sagde: om a vilde ikke følge med ham hjem, for en af hans Køer var bleven bejsegal inde i Nødset. Så fulgte a med ham hjem, og vi gik derud. Da stod Køerne helt rolige. Vi stod nu og keg på dem en lille Smule, og så begyndte Koen at spjætte med Benene og piske med Halen akkurat ligesom når deher Krogbræmser...
Der fortaltes om en Kone i Lønborg, som døde for en lille halv Snes År siden, at hun kunde komme små Skaller på sin Stegepande, og når hun tog dem af igjen, så var det store Aborrer. En Smed i samme Sogn, der døde omtr. År 1900 i en ung Alder, dels på Grund af Drik og dels på Grund af anden Svaghed, mente fuldt og fast, at han var bleven forgjort af...
Der er et Par Gårde og Huse mellem Fjælstrup og Knud, der kaldes Have, og der boede en Gang en Smed, han kaldtes altid æ gamle Smed i Have, men hed Mads Mink. Han kunde jo mange Ting,, stille Blod og sådan, og var meget søgt af Folk, når de var i Forlegenhed med et og andet. En Dag om Sommeren kom Skovrideren fra Ulfslyst tæt ved Haderslev ridende forbi....
For Udskiftningen var det ingen Sjældenhed, at Folk stjal Korn fra hinanden, når de kjørte ind ved Nattetide, og de var jo så godt som nødt til at kjøre om Natten, for om Dagen gjorde de Hove. Men hvem, der forgreb dem på den Måde, måtte kjøre efter sin Død. Tit og mange Gange hørte de Efterlevende da, når de var ved Kornet om Natten, hvordan disse...
Provst Møller i Gram var så skrækkelig pengebegjærlig. Han gav sig en hel Del af med at låne Penge ud, og når en Mand så kom og vilde låne 100 Daler, måtte han give en Forskrivning fra sig på de 100, men fik ikke Værdi for mere end de 80. Han fik nemlig for 80 Daler Smør, og så blev han nødt til at kjøre til Haderslev med det på hans egen Bekostning for...
Da den svenske Konge Karl Gustav var kommen til Vordingborg og havde i Sinde at tage hele Danmark, blev der sendt 3 Afsendinge ud imod ham fra den danske Konge for at bede om Fred; men de nåede intet Resultat, fordi Korfitz Ulfeld, som var Karl Gustavs Rådgiver, stillede alt for store Fordringer. Men da Kjøbenhavn var aldeles uden Forsvarsmidler, blev de...
En gammel Kone her i Kolding, der havde set Kolding Slot brænde, fortalte mig i min Barndom følgende Sagn. Der boede en gammel Kone nede i Slotsstræde, og hun havde en ung Datter, som hed Kristine og tjente på Slottet. Så var der en ung Mand på Slottet, som kaldtes Junker Jakob, og han og Kristine var bleven gode Venner. Men skjøndt hun var meget afholdt...
