I en Gård i Råved ligger Hovedskallen af et Menneske henne i Laden. Det kan ikke flyttes derfra, uden at der bliver Uro, og den, der flytter det, bliver nødt til at rejse sig om Natten og få det ind igjen. En Karl, som tjente der, vilde ikke tro, det var sandt og smed den ud, men han blev nødt til at bære Hovedskallen ind igjen. Den ligger der endnu, og...
Der er et mærkeligt sted ved Løgnm kloster. Kommer nogen dertil om natten, er han nødt til at vanke omkring der til næste morgen. Der er noget, som holder en igjen, men hvad det er, véd man ikke. Det samme fortælles om Trø/borgvase. nik. chk.
På Gravholt i Ulsted sogn var der to porte på laden, men da de kun behøvede den ene, klinede de den anden til. Men hvorledes det nu knnde være, så styrtede væggen al tid ind igjen, og de nødtes da til atter at sætte porten op. nik. chr.
Om Nordby kirke går det sagn, at den oprindelig skulde have været bygget i den nu ødelagte Søby, men hvad der blev bygget om dagen af kirken, blev revet ned om natten og (lyttet op på den plads, hvor kirken nu står, så man blev nødt til at bygge den der, fjærnet fra alle byer. knud kornmåler.
da.etk.DS_03_0_00860
Der ligger en gård syd for Egeskov, men ikke langt derfra, som hedder Skjærm'yigegården. Der tjente en dreng for et halvt hundred år siden. Om ham fortælles der, at han en gang var bleven noget sær og vilde al tid ned i Kalsvådetf en stor eng, som ligger syd for gården, om aftenen. Folkene kunde da aldrig vide, hvad der var ved det, men så skete det en...
En kone var lige bleven enke, og da det ikke så helt godt ud for hende i fremtiden, så går én af sognerådet hen til hende og siger- Nu vil vi give dig nogle penge én gang for alle, og så må du nu se at hjælpe dig med dem. A vil råde dig til at flytte en fire mil hen og der nedsætte dig som klog kone, og nu skal a rejse hen og anbefale dig til folkene....
En Mand i Grenå-Egnen havde et Barn med sin Husholder, og det tog de af med Livet og begravede det i en Høj. Nu var han nødt til at gå op til Højen til visse Tider, og kom han ikke, så kom der en stor Hund og hentede ham, den ventede uden for hans Sovekammervindue. Han har flere Gange søgt om at blive begravet i den Høj, når han døer, men det er stadig...
En Herremand på Skravegård var en Gang kommen i en stor Nød, og så lovede han, at hvis han kunde komme ud af den, så vilde han bygge en Kirke, men han var ikke enig med sig selv om, hvor han skulde lægge den. Så jaget han en Flok Stude ud om Aftenen, og hvor de lagde dem, der vilde han bygge den. Da hans Karle kom ud næste Morgen og skulde lede om dem,...
Den, der vil læse i Cyprianus, han skal have et rugbrød liggende ved sig og en god kjæp, og så have noget hørfrø, der skal strøes på gulvet. Når så den Slemme kommer, og en bliver forlegen med ham, så skal en enten sætte ham til at løse frøet op eller bryde brødet i stykker, og da han ikke kan nogen af delene, Så er han nødt til at rejse af igjen....
Der er et staldsted på Viskum, hvor ingen heste kan stå om natten. Det benyttes af en landmåler, der en gang har boet på Randrup og kommer ridende på en hovedløs hest, og landmålerkjæden rasler bag efter ham. En mand, Niels Larsen i Vinkel, kom i følge med dem en aften, han gik fra Odsgård og vilde til Vinkel, og da kom han forbi det. Han kunde se ham så...
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
