Der var én, der vilde smugle et stort oksehoved brændevin over grændsen, og betjentene var i hælene på ham. Han nåede da at komme ind i Kristen Nielsens gård i Tange, Gjørding, det var min bedstefader, og der havde de netop tækkemand. De fik oksehovedet væltet af over ad møddingen og fik i huj og hast noget gammelt tække smidt over det, og så kjorte han...
Ejeren af Bramminggård, Ølgæxd (?) forlangte af hovbonderne fra Gjørding sogn, at de skulde kjore hans tiendekorn hjem til gården. Min bedstefader, Kristen Xielsen i Tange i Gjørding, var lidt lovklog og mente ikke, at de skulde kjore mor end en mil med det. Så talte ban med de andre mænd i Tange om det og fik dem overtalt til at gjore ligesom han. De...
da.etk.JAT_02_0_00035
Jeg tjente ved en gammel skibskapitain i Jels, og han var meget overtroisk. Når vi havde været ude at kjøre, og ban stod af vognen, gik han altid hen og tog hammelen af, det var, for at hestene skulde få ro om natten. Når en ko havde fået kalv, tog han en rive og krattede den tre gange ned ad ryggen- Kristen P. Frandsen, Blåkjær skov.
da.etk.JAT_01_0_01029
På Tornumgård i Lintrup Sogn boede for mange År siden en Herre, der hed Jon. Hans Frue hun stod i Forhold til en Karl, der tjente på Gården, og blev enig med ham om at slå Manden ihjel. De fik ham lokket ned i en Kj ælder og slog ham ihjel der nede. Han satte en Hånd imod en Væg, og den Hånd er der endnu. En kan let se Stedet, når en holder et Lys hen...
Der er et Mandehoved udhugget over Føvling Kirkedør, den sidder et Par Alen oven over Døren. Det skal være Hovedet af en Mand, der boede på Lervad. Den Mand og så Herremanden på Nielsbygård det er et Par små Herregårde, den og så Lervad de kunde aldrig forliges, men så blev de enige om en Gang, at den, der døde først, skulde lade sit Hoved sætte over...
da.etk.DSnr_03_0_00233
En gammel kone i Ødsted kunde smøre for hugormebid og kurere for bulne fingre, og hun blev tit hentet til syge køer Der kom en dag en mand ind, da hun sad og skrev noget. Så spørger han om, hvad det var, hun sad og skrev op. Ja, det var for hend ko, der var syg. »Vod du, hvad du skriver?« siger han. - »Nej.« »Der står: Fanden tæj mæ, men ker æ ko.«....
Min fader kunde sådan et og andet. Han har flere gange stillet løhske heste. Når nogen havde ringorme, så kom de også til ham. Vi brændte lys juleaften, og de stumper, der blev levnet, de blev puttet ind i et skab og gjemt Så skulde de komme tre torsdag morgener i træk, før solen kom, og han tog da og ned (o: gned) runden om ormene med det lys. Så gik de...
Jeg er fodt med en grode over det venstre øje og den groede temmelig stærkt, så da jeg blev en seks år, da var den så stor som et dueæg. Miu fader vilde nu have mig hen til Plovstrupmanden, men jeg var ræd for den tur. Vi kom så iud til ham, det var en gammel rodøjet mand, der gik med et par store fladbuudede træsko. Så skulde jeg være ene i stuen ved...
Kromanden i Jels fik blodstyrtning en markedsdag, da der var mange folk i byen. Lægen i byen blev straks hentet, meu kunde ikke gjøre noget. Så blev der sendt bud efter fysikus i Haderslev, der var en ung og dygtig mand, men han kunde heller ikke hjælpe. Kouen kom da til Henrik Witt fra Ødsted, som netop den dag var der og gik som opvarter i kroen, og...
Børnene må ikke kysse hverandre, forend de kan tale, ellers lærer de ikke at tale tydelig. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00808
Væselen må ikke nævnes ved sit navn, men skal kaldes den kjøne. j. b.
da.etk.DS_07_0_01238
At lade sit vand over fingrene forårsager lykke. NB. over den lille finger på den venstre hånd: i styrke.
Blasii dag tør fiskerne ikke nævne, ti ellers kommer der mange stormvinde.
Får et barn fat på et æg, kan det ikke længere spejle sig i sine hænder. Det er nemlig sådan, at barnets hænder i førstningen er klare, og da ligger det tit og ser på dem, men når det har haft æg i hånd, vil det ikke længere se nå hænderne. R. Th. Nybo.
Det traf sig ved en barnedåb i Randers, at gudmoderen på præstens, mester Michel Fosies bud: Nævner barnet! begyndte: Emilie Susanne Frederikke Vilhelmine Laurette etc. etc. Remsen blev mester Mikkel for lang, og han afbrod med et: A sladder, Maren, jeg døber dig i navnet o. s. v., og barnet beholdt virkelig dette i det mindste for vinteren langt...
Den, som ser en Gjenganger, må godt sige til den: »Hvad vil du?« men må endelig passe på at sige du, og ikke nævne Gjengangerens Navn. J. Jensen, Refshale. ^Kragelund S., Hids H.
da.etk.DSnr_05_0_00458
Væseler, rotter eller mus må ikke nævnes, ti da gjør de des mere skade, væselen skal kaldes den kjønne, rotterne de store og musene de små. j. b.
Om sommeren, mens fæet er ude, vil de ikke nævne udyrene ved deres rette navn, men kalder dem Vorherres jagthunde og giver dem andre optænkte navne, derved mener de, at udyrene formildes. j. b.
I juleugen må man ikke nævne rotter eller mus ved deres rette navn, da man ellers vil få mange af dem det følgende år. De benævnes »de store« og »de små.« Fanden må man aldrig sige ved hans rette navn, da man ellers kalder ham til sig. Man må derimod kalde ham »den lille mand.« Samsø. Mikkel Sørensen.
Når nogen skal manes, må man vogte sig for at nævne præstens navn, ellers går det galt. Der var således en præst i LynJelse, som skulde mane én ned straks uden for Lumby, hvor vejen bøjer om efter Sosted. Det gik godt, til en mand kom forbi og sagde: "Hvad, det er jo hr. Samuels rost," men så havde præsten nær ikke stået sig, og målløs blev han alle sine...
