En mand skyldte en anden mands kone for at være en heks. Så vilde den mand have hans kone gjort ren og lod den anden mand og hans kone stævne. Da de nu kom for retten, kom der en hund og skrabte på døren. Ingen vilde lukke op for den, men så sagde Anders Allehånde: "Vil I ent loppe, så vil a", og så loppede han døren. Da kom hunden ind, og så bad Anders...
Der var en gammel kone her i byen, der hed Lisbet, hende skyldte de for at være en heks. Så var der et sted, køerne blev malkede om natten. Folkene vilde nok passe dem op, men det kunde nu ikke blive til noget. Så var det en morgen, pigerne skulde ud at malke, da så de en hare, der løb ned igjennem grævningen og blev væk, men hvor den blev af, vidste de...
Lars Trolddreng kunde omskabe sig og tage hvilken skikkelse på sig, han vilde. Således var han en gang en fugl og fløj op i et højt træ, men da man nævnte hans navn, faldt han ned og brod sin arm. Han skal have sagt, at det var ingen kunst at tage smør fra en kone og give det til en anden, men at tage fire skp. korn af et læs, der kjørte gjennem et...
De måtte ikke nævne rotter og mus og lopper og lus om julen. Det kaldtes da utøw. Jeg troer nok, der var et særligt navn for det store utøw, men de to navne kan jeg ikke huske. Vesterbølle.
Om den i »Skattegraveren« IV., nr. 557 nævnte smedekone i Ii/rstrup ved Kristiansfeldt har en gammel kone her i byen fortalt, at hun helbredede mange og befattede sig med alt muligt. Hun havde Cyprianus, hvori stod skrevet med nibnneskens blod, og den, der havde den, stod i ledtog med den Slemme. Bogen var gået i arv i familien, men smedekonen var kjed...
En låge til Dallundsgårds have står altid åben. Søndersø ungdom var 1860 der nede en nat, og med ét så de et stort menneske i hvidt linned og med et par umådelig store træsko på komme gående hen over vejen og smak med nævnte låge, så det klask efter. Ungdommen afsted til Søndersø så hurtig som de kunde. Ikke bedre gik det Stensby ungdom 1887. Da de en...
På Gråsand mark her i Haderup sogn skal til sine tider være set et gjenfærd, som går og pløjer ved nattetid. Det er en mand, som, mens han levede, havde pløjet skjellet for nær og derved forurettet sin nabo, og til straf derfor må han så efter døden gå og pløje tilbage, hvad han i livet havde tilvendt sig på nævnte måde. Sker det, at en eller anden...
På Gisselbækgård i Hassing skal efter sigende en kræmmer være bleven myrdet i et torvehus, der var blevet ham anvist til natteleje. Siden den tid skal det være slemt til at rumstere på nævnte sted, ja, endog den dag i dag mener man at høre tummel i pigekammeret, der netop er på den plads, hvor tørvehuset har stået. lærer n. p. jensen, hassing.
Der var en kone, som havde druknet sig selv i Skals å. Siden den tid gik hun igjen, og der var mange, som havde set hendes gjenfærd. Om det så var hendes røde skjørt og røde bindærmer, kunde man se dem. Så var der en mand, som vilde snakke til hende, for at hun kunde få fred i sin grav. Men da han kom til hende og nævnede hende ved navn, sagde hun til...
I min barndomsegn levede der for nogle år siden en mand der hed Ulrik, han kunde se alt. Han kunde se ligskarer og sige i forvejen, hvem der skulde med til begravelsen, hvorledes hestene var på kulør, der var for ligvognen o. s. v. En gang havde en pige hængt sig, som havde født et barn. Hendes morbroder havde været så slem ved hende derfor, at hun gik...
Ved Madebakken strandede et hollandsk skib. Det løb ind imod bakken, og Hollænderen kom i land og blev der. Hollandsbjærg nævnes i kirkebogen 1693. 1754 nævnes sammesteds Hollænderen ved Stenalt Joh. Chr. Blunch, og 1756 anden juledag blev Hollænderen Johan Christopher Bluukis hustru introduceret. Lavrs Knudsen, Bode.
Mellem Horsens og Stade (Stoo)vest for Stade findes firkantede indhegnede afdelinger, hvor Svenskerne har haft lejr. I Rostrup, Ulsted sogn, skjulte folkene sig et sted over porten for Svenskerne. Da de der fandt dem, stak de en eller to af dem ihjel. Svenskerne indkvarterede sig selv i Elsnab, indbyggerne flygtede da til byen Laden. Elsnabe nævnes i et...
Min fader hed Bærtel Vig, og han var nævnt efter en karl, der var fodt i vor gård, og hed Bærtel Klemmensen. Det går helt tilbage til det sekstende århundrede. Da denne her forste Bærtel var et barn, skal der have været Tyrker her i laudet, og de vilde slå alle de små drenge ihjel, de kuude få fat på. Bærtel var kun to år den gang, han gik med en rod...
Da Vendelboerne rejste sig imod Knud den hellige, samlede de første oprørere sig på stranden for at tage beslutning. Denne strand nævnes ved navnet Krågestrand. Endnu cr der et stykke strand, som bærer navnet Krågestrand. Nogle har villet sige, at Krage var det nuværende Lønstrup, men i historien fortielles der, at denne strand lå en mil fra Børglum...
Der boede to brødre i Nørre-Onsild, den ene var rig, den anden fattig. Den fattige drømte en nat, at han skulde finde hans lykke på Sønderbro i Randers. Så gik han derud. Endelig kom der en anden én til ham og siger, hvad han gik der efter. "Ja-a, det er også narreværk, a går efter. 'A har nemlig drømt, te a for en mands bordende i Nørre-Onsild med det...
Strudvad i Jandrup, beliggende ved en dal, hvorover alfarvejen falder fra vester eller havkanten til Varde, og efterdi der i samme dal er slemme pudser og tillige en stejl sandig vej på begge sider, hvor hestene med læs må strude og stræbe op ad bakken, har sådant uden tvivl givet anledning til at kalde gården således. Burgård, som er en enboel vesten...
Nok findes der en sø i sognen, kaldes Hjørnesøen, på en halv mil nær grændsen. Der udi synes hart ved landet at skulle været en liden befæstning, kaldes Hjørneborg, dog mest lig at have været en røverkule, og ligger der ud mod søen en plads, som kaldes Gjellesbo, hvor de mene at skulle været ladegården til fornævnte lille befæstning. En sten ligger ud...
En mand vilde have et svært tårn bygget, men lige så fast der blev muret på det, blev det redet ned igjen. Det kunde han ikke forstå. Så kom der en dag en mand til ham og siger, om han vilde ikke have ham til det. Jo, hvad han skulde have for det ? Sol og måne, uden så var, at han kunde nævne hans navn, når han kom og var færdig. Så går manden også ind...
Der fortælles om Hellevad Lille-kirke, der ligger ude på marken, at der var lejet en bygmester på den betingelse, at han skulde ingen ting have for sit arbejde andet end den sine øjne, der lod kirken bygge, hvis han ikke kunde nævne hans navn, inden den blev færdig. Så går han over marken en aften, og der hører han moderen sige nede i højen: "Ti stille,...
På Jørgen Rasmussens mark i Skjold lå en gravhøj, som nu er jævnet til pløjeland, og i denne fandtes et stenkammer. Her boede i gamle dage en bjærgmand. En herremand gjorde en gang den aftale med ham, at han for at opføre en kirke i Skjold skulde have en karl. Medens arbejdet stod på, gik den karl, der skulde være bjærgmandens løn, en aften ud og lagde...
