Midt imellem Gjetrup og Randrup skole ligger der en stor bakke enlig for sig selv vesten for vasen, det er Hjælpensbjærg. Der siger de, der skal sidde et guldskib, og når Danmark er gået så rent i armod, at der er ingen råd på nogen måde, så kan skibet graves ud, og det kan klare det hele. Men for den tid er der ingen, der kan grave i bjærget. Jansen,...
Fiske torsk på Flovlev gade på Tyholm. Det er nu for resten gået i opfyldelse i min tid en gang ved hojvande. Joh. Nielsen, Randrup.
da.etk.DS_02_G_00370
Der skal være et sted, de kalder Tis enge, og der står et træ med tre grene, men det er så forfærdelig stort, at det ser ud, som det var skyfæst. Der er spået af, at der skal de tre danske konger binde deres heste, når slaget er så hårdt, at der er ikkun tolvårs drenge og kvindfolk til at kriges. Nogle siger, at det er kongerne af Danmark, Norge og...
89.--Der var nogle mennesker eller hellige brodre, som de kaldte dem i gamle dage, der blev forfulgt af deres fjender og kom nord på. Da de så kom til den strimmel vand, der går fra fjorden og vester på næsten ud til havet der omme ved Harboøre, og som kaldtes Noret, var de ukjendte og kunde ikke komme over og vidste ikke, hvad de skulde gjore. Da så de...
Der var en nis i Svegård. Da karlen en klar frostnat var ved at smøre vognen, fordi hans husbond og mad76 B- Nisser. moder vilde kjore til Tisted og af sted for dag, stod nissen hos og så til, men gjorde nogle fæle grimasser med munden. Endelig sagde han til karlen : «Har du set så grim en kjæbe for ?» I det samme havde karlen dyppet smørepinden i...
Da bjærgfolkene måtte forlade landet - nogle siger, at det var st.-Tøger, der blev dem for klog, andre, 424 Bjærgfolks at de ikke kunde døje den kirkeklokkeklang - var det nødvendigt, at de havde én til at tale deres sag, når de kom til Ottesund. Dertil havde de formået manden i det vestligste hus i Lyngs sogn. Han kom altså en aften efter solsæt til...
1 Hj'f Ipensbjærg er der bjærgfolk. De havde en gang taget konen af Knudsgård i Kobberi'od ind til sig, og det skete en juleaften. Så blev der søgt råd hos en klog mand, og han sagde, at der skulde pløjes en fure fra Knudsgård bosdør(o: bohusdør) hen rundtom bjærget og tilhage igjen, sá skulde konen nok komme. Dette skete, og næste juleaften kom...
Der er nogle høje norden for Helligsø, de kalder Wolle-høje, der har været ellefolk i gamle dage. Min faders fader var en aften nede i Helligsø og kom og vilde tilbage igjen ved midnatstide. Som han går i hans egen tummerum, ser han lige ved siden af sig, te den nordvestre høj stod på fire glod pæle. Det stod nu hen noget, så var han i Helligsø igjen om...
Da en mand fra Jestrup på Tyholm havde været ovre æ Væjle og rejste hjem igjen og allerede var kommen igjennem Tybjærg, men det var ved midnatstide, hørte han, da han var kommen et stykke syd derfor, et tydeligt råb: "Å-å, sæj ed te Atti, te Watti ær dø!" Han kom hjem, fik hestene fra, kom ind og fik nadver og skulde i seng. Så fortalte han konen, hvad...
Børnene må ikke kysse hverandre, forend de kan tale, ellers lærer de ikke at tale tydelig. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00808
Væselen må ikke nævnes ved sit navn, men skal kaldes den kjøne. j. b.
da.etk.DS_07_0_01238
At lade sit vand over fingrene forårsager lykke. NB. over den lille finger på den venstre hånd: i styrke.
Blasii dag tør fiskerne ikke nævne, ti ellers kommer der mange stormvinde.
Får et barn fat på et æg, kan det ikke længere spejle sig i sine hænder. Det er nemlig sådan, at barnets hænder i førstningen er klare, og da ligger det tit og ser på dem, men når det har haft æg i hånd, vil det ikke længere se nå hænderne. R. Th. Nybo.
Det traf sig ved en barnedåb i Randers, at gudmoderen på præstens, mester Michel Fosies bud: Nævner barnet! begyndte: Emilie Susanne Frederikke Vilhelmine Laurette etc. etc. Remsen blev mester Mikkel for lang, og han afbrod med et: A sladder, Maren, jeg døber dig i navnet o. s. v., og barnet beholdt virkelig dette i det mindste for vinteren langt...
Den, som ser en Gjenganger, må godt sige til den: »Hvad vil du?« men må endelig passe på at sige du, og ikke nævne Gjengangerens Navn. J. Jensen, Refshale. ^Kragelund S., Hids H.
da.etk.DSnr_05_0_00458
Væseler, rotter eller mus må ikke nævnes, ti da gjør de des mere skade, væselen skal kaldes den kjønne, rotterne de store og musene de små. j. b.
Om sommeren, mens fæet er ude, vil de ikke nævne udyrene ved deres rette navn, men kalder dem Vorherres jagthunde og giver dem andre optænkte navne, derved mener de, at udyrene formildes. j. b.
I juleugen må man ikke nævne rotter eller mus ved deres rette navn, da man ellers vil få mange af dem det følgende år. De benævnes »de store« og »de små.« Fanden må man aldrig sige ved hans rette navn, da man ellers kalder ham til sig. Man må derimod kalde ham »den lille mand.« Samsø. Mikkel Sørensen.
Når nogen skal manes, må man vogte sig for at nævne præstens navn, ellers går det galt. Der var således en præst i LynJelse, som skulde mane én ned straks uden for Lumby, hvor vejen bøjer om efter Sosted. Det gik godt, til en mand kom forbi og sagde: "Hvad, det er jo hr. Samuels rost," men så havde præsten nær ikke stået sig, og målløs blev han alle sine...
