I Sandbjærg storskov er der et hjørne, som folk kalder Troldehjørnet. For mange år siden boede en musikanten i Sostrupskov, og en aften han vilde gå hjem, gik han gjennem skoven, men blev vild og kunde ikke finde ud. Så sagde han: "Da skulde Satan ha' et." Straks stod han for ham, og musikanteren skulde have været med, men slap dog den gang, imod ikke at...
Apsis ved Olgod kirke er opfort af en mand, som en gang nær var omkommen i en oversvømmelse. Han var redet vild ved nattetid, og inden han tænkte på, red han ikke længere på jorden, men hesten svommede under ham. Lovede så Vorherre, at hvis han vilde bevare ham, skulde han o s. v. Mistede sin hest, fordi han ikke havde nævnt den. (Sml- røversagnet fra...
I Kandeviip, IIa?istcd sogn, tjente en karl og en dreng tilsammen. Drengen var fra Hansted og bad karlen folge med ham hjem en aften, han turde ikke gå ene. Som de nu går hen ad en markvej, og knægten går lige frem midt hen ad vejen, men karlen ved siden, siger denne: «Kom her over!» Men ban blev ved at gå. Så faldt han af og til. Endelig kom de til hans...
En mare eller varulv kan frelses derved, at man nævner dens (menneske-) navn, eller hvis man kan stoppe nøglehullet, uår den er inde, og fange den. Sjælland. E. F. hi.
Kvinder med sammengroede ojenbryn skal som oftest være marer. Man skriver marekors over heste i stalden. Et sådant kors danner en seksoddet stjærne og skrives ud i ét træk ligesom det i ur. 68 nævnte. J. M.
Jeg har hørt, at den, hvis ojenbryn er groede sammen over næsen, skal være meget plaget af maren, men så snart han kan nævne sit eget navn, er han straks befriet. Marelokker kaldes hår, der er filtret og uredt. Jorgen Jorgensen, Langemark, Samsø.
Amanden hedder nokken i det sydlige Vendsyssel, syd for Vildmosen, ti i de egne bruger de kjendeordet «en», men nord for Vildmosen hedder åmanden Nøkki. Der siger man nemlig «i» som kjendeord, ligesom Fynboerne. Navnet åmand er et aldeles fremmed ord i Vendsyssel. Jeg har aldrig hørt det nævne af en Vendelbo, endda jeg er kjendt og har rejst i de fleste...
Nede i Bøgeskoven boede to fattige folk. Som de en nat ikke kunde sove, talte de om, at det var dog rart, hvis der vilde komme en nisse og hjælpe dem. Aldrig så snart havde de sagt det, for de hørte en buldren på loftet som af én, der målte korn. «Nå,» sagde manden, «der har vi ham allerede.* «Herre Jesus, hvad siger du, mand!» sagde konen, og så snart...
Når én eller anden nævner en af byerne Hillerup Jedsted o. s. v., så kommer ofte følgende remse, nok efter en gammel skomager: Hillerup å Jeste å Darom å dæær omkring, næer a så kommer åp te æ bynder, så sæ^'er di: Kowen, sæt æ k?'el o æ ild, no kommer Knud mæ en pa taffel, å så æ et D. regier mæ en pa støwl te ham sjæ?. Ingeborg Christiansen,
En kone sagde til nabokonen: Hvad skal jert barn hedde? Ja, det havde de da ikke bestemt endnu. Da er det ellers på tide, for det skal jo dobes i morgen. Ja, I finder nok på et navn. Det 6kal da ikke hedde Frederik, for det navn har Vorherre mærket for jer. I har jo haft én, der har haft det navn. Ja, mon det kan gjøre noget? I har jo én, der...
Den tro på et fatum hørte jeg og en kone nævne, der talte om en besvangret pige og sagde: Sådan en sælle lykke er somme født til. Sligt et fald kan de og befordre ved, at gjogen gjækker dem. Sådan kaldes det, når de hører den fastende. En pige, der ej er vis på sig selv, tager derfor, inden hun vover sig uden for døren, en mundfuld brød, ti da er faren...
I en gård i Mathiasgade i Viborg skal efter gammel fortælling en kræmmer være bleven slået ihjel og plyndret. Liget blev så syet ind i en skindsæk og baret ned til Katmosc vest for Viborg og der gravet ned. Men kræmmerens hund fik manden ikke tage livet af. og den har blevet ved at gå og spøge i den gård i mange tider, det skal ikke være godt at være der...
Kjørmis dag er vandet giftigt både for folk og dyr, og det både i brønde og vandsteder. Alt det vand, der skulde bruges, blev hentet ind dagen før, men senere blev det brug at hælde den første spand vand af brønden ud i gården, for i den var alle de giftige brådde. Dette var i brug på Hjarnø, den gang jeg tjente der. Man troede, at den nævnte dag far...
Henrik Kullerup kom en Aften kjørende om ved Ring Kirke. Da så han, der stod to Benrade inde på Kirkegården og sloges, lige til Knoklerne de raslede. Det gik vældig løs med Slagsmålet, og han holdt så stille og så på dem. Han kunde kjende dem begge to, da de havde været levende i hans Tid, og den ene hed Søren Pertou. Da han havde set på det lidt, holder...
Her er et temmelig stort Bjærg tæt sønden Byen, hvoraf Todbjærg nok har sit Navn. I gamle Dage skal derpå have stået et højt Tårn, hvorefter Byen nævnes før at være kaldet Tårnbjærg. Samme Tårn siges og at have været de sejlende til Underretning. Todbjærg synes det og at kunne kaldes, fordi det todder (hindrer) de Rejsende. Nicolaj Isenfeld, Todbjærg.
Vejen, som går på tværs af Holm Hule, udgik fra den nuværende Løjt-Sønderskovvej og forbandt denne Vej ved Vejen, der går fra Barsmark til Løjt. Samme Vej er først nedlagt i dette Århundrede. En lang smal Løkke, som kaldes Gyden, har udgjort et Stykke af nævnte Vejstrækning. J. H. Riis, Barsmark. Lojt S., Åbenrå A.
I den sydlige Del af Løjt Kirkeby på det Sted, hvor den store Præstegård er beliggende, lå i Følge Sagnet et Kloster. Denne Bydel nævnes endnu med Navnet Kloster. I forrige Århundredes Begyndelse fandtes her endnu Murlevninger i Jorden, som måske hidrørte fra Klosteret. J. H. Riis, Barsmark. Løjt S., Åbenrå A.
Kammerjunker Voss lod både Uld og Tvensirup Kirker brække ned. Hans Datter var gift med Præsten i Odder, der havde tre Kirker at præke i, og så blev de to brækket ned, for at han kunde få det noget mere mageligt. Alteret fra Tvenstrup Kirke står endnu i Odder Kirke. I min Drengetid stod Kirkegårdsdigerne ved Oldrup Og Uld endnu. Væver Jens Krist....
Da Åsum Kirke skulde bygges, kunde Bymændene ikke blive enige om, hvor den skulde være. De kom i stort Skjænderi på Stævnen. Da med ét ser de på den Banke, hvor Kirken nu ligger, en hvid Hest, og så forstod de, hvad Meningen var, og Kirken blev bygget der. Men den hvide Hest holder stadig til ved Kirken, og når nogen skal dø, viser den sig. Der nævnes...
En gammel Kone i Hejnsvig, Birret Kræmmer, sagde til en Mand der ovre, som hed Hans Kristian, te der skulde blive 5 Vogne til hans Kones Begravelse, og hun nævnede ham også, hvem der skulde kjøre med Liget. Det vilde han så gjøre til Løgn, og så siger han nogle andre til, men så blev det sådan et glat Føre, te de kunde ikke kjøre, dem, der nu var bestemt...