I Anker Andersens tid (18121863) kom den forste jærnplov til Kragelund, og denne plov findes vistnok endnu pæ gården. Min fader fortæller, at Anders Nebel i Kragelund var den første, som kom her til egnen med en jærnskovl, og dette var en ganske interessant fremtoning. Han er fodt 1834, men af et papir fra 1825 ser jeg, at der ved afhændelsen af en gård...
En tirsdag eller fredag er de heldigste dage for et tyende at flytte i tjeneste, ti den. der flytter en af de nævnte dage, kan vente at beholde sin tjeneste i flere år. N. Kr. P., Gr.
På Harboøre brugte de, når de skulde nævne ejendomme, at anføre også hvem der før havde ejet dem, og det kunde blive en hel remse til sidst. Når der sagdes: Omm te Pe Larsen hanses, så var det Per Larsens ejendom. Når så Mads fik den efter ham, og Lars efter ham igjen, hed det: Omm te Lås te Måses te Pe Låsen hanses. Jakob Lykkesgård, Tørring.
Degnen i Vrejlev havde en Karl, som gav sig af med at være Graver på Kirkegården. En Gang skulde et Lig begraves Andendagen, og han går da hen og kaster Graven sådan ved Solens Nedgang. Da de var noget nær færdige med Graven, så kom Ligskaren med Liget, og da de var komne op af Hullet, kom den og satte Liget ned i Graven. Degnen så' godt det hele og gik...
En Sømand kom ind i en Kroer i et fremmed Land. Da Kroermanden nævnte ham ved Navn, undrede han sig over, hvordan det kunde være. Jo, så forklarede Kroermanden, at om Sommeren var han Stork, og om Vinteren Kroermand, og som Stork havde han boet oppe på hans Faders Hus. Peder Simonsen, Sørup.
Når en var Varulv, og de nævnede ham ved det rigtige Navn, stod han der for ved dem. En Nabomand vilde rive et Føl ihjel, og så fik en anden ham til at stå der. Jokum Kristensen, Sæsing.
Ni vare grene, de tre fore oster hen, og de tre fore vester hen, og de tre fore ret frem over st. Hanses dåb. St. Hans vende sig om i dåben og band dem alle ni. St. Hans, bind ikke mig, jeg vil aldrig ride den mand, dreng o. s. f., hvo disse ord nævne kan i navn G. F. , .. De vulgi.
På Mors kjender man kun til hekseiidt til Troms kirke. Sådan har vi altid hørt de gamle fortælle. To karle på Testrup bøjskole. Over hele Jylland træfter man al tid hos de gamle Troms kirke som samlingsstedet. Jeg har afhørt mangfoldige og har aldrig hørt Bloksbjærg eller Hekkenfeldt nævne uden hos yngre mennesker. E. T. K.
Der har fartes noget skrås over den lavning ned ad Havdal og så ud ad præstens kjær. A og min kone kom gående der en nat mellem tolv og ét lige i den tid, det kom, og så stødte det på os og foer ind imellem benene af os og skilte os ad. Det var gloende rødt og skreg eller skræbte ligesom en hare, og så foer det videre i den retning, a før nævnede. Vi...
En mand ved navn Kristen Thøgersen af Nibe kjørte som fragtmand fra Nibe til Ålborg et par gange om ugen, men en aften sildig, da han kom fra sidst nævnte by, havende en del folk på vognen, og var kommen i nærheden af Skindbjærg hule, en halv mil nordost for Nibe, blev hestene bange, uden at kusken mærkede til nogen ting, og da han nu skulde til at kjøre...
I St.-Knuds kirke i Odense er der fordum sket et mirakel. En sognepræst døde derved i forrige seculo, og straks blev kirken ganske ly, det vægterne på gaden remarquerede, og dette blev holdt for et bevis om hans store helligdom. Præstens navn var Jens Zeuthen, og det nævnes i hans gravskrift. J. Bircherod.
da.etk.DS_04_0_01081
Kanalen nord for Kanhave skal være gravet af de Svenske, da deres flåde en gang var bleven indesluttet af de Danske. De gravede så den nævnte kanal, bullede den op og slæbte deres skibe gjennem den. På den måde slap de fri. Dette er fortalt af en gi. Nordbyer, hvis bedstefader havde været med til at opgrave det tommer, hvormed kanalen havde været hullet....
I svenskekrigens tid skal en bob Svenskere af en vejviser være blevne viste ud i en større mose i Malt sogn i Ribe amt, hvor de alle druknede. Noget sandt er der vist i dette sagn, da man indtil de seneste tider bar fundet forskjellige ting i mosen, der kan have været brugt af rytteri. Sagnet siger, at den mand, der vildledede Svenskerne, var en...
da.etk.DS_04_0_00422
Traditionen nævner en kong Age, som skal have boet på det fordums Votborg slot og har været begravet i den såkaldte Ageshøj på Ovtrup mark, i hvilken høj er for omtr. 18 år siden funden et metalsværd, en urne med aske o. s. v. Har byen ikke sit navn efter denne Åge eller Ove, kan den måske have det af sin højere beliggenhed. C. Seh.
Om Låsby siger man, at den har fået sit navn deraf, at den i Frode Fredegods dage var den eneste by i landet, hvor man havde lov at låse af for sine sager, grundet på, at den var naboby til Galten (Tyvegalten), der ikke må forveksles med Galten ved Randers. I dette her nævnte Galten var der for en menneskealder siden en stor mestertyv, som har gjort sig...
I Sandbjærg storskov er der et hjørne, som folk kalder Troldehjørnet. For mange år siden boede en musikanten i Sostrupskov, og en aften han vilde gå hjem, gik han gjennem skoven, men blev vild og kunde ikke finde ud. Så sagde han: "Da skulde Satan ha' et." Straks stod han for ham, og musikanteren skulde have været med, men slap dog den gang, imod ikke at...
Apsis ved Olgod kirke er opfort af en mand, som en gang nær var omkommen i en oversvømmelse. Han var redet vild ved nattetid, og inden han tænkte på, red han ikke længere på jorden, men hesten svommede under ham. Lovede så Vorherre, at hvis han vilde bevare ham, skulde han o s. v. Mistede sin hest, fordi han ikke havde nævnt den. (Sml- røversagnet fra...
I Kandeviip, IIa?istcd sogn, tjente en karl og en dreng tilsammen. Drengen var fra Hansted og bad karlen folge med ham hjem en aften, han turde ikke gå ene. Som de nu går hen ad en markvej, og knægten går lige frem midt hen ad vejen, men karlen ved siden, siger denne: «Kom her over!» Men ban blev ved at gå. Så faldt han af og til. Endelig kom de til hans...
En mare eller varulv kan frelses derved, at man nævner dens (menneske-) navn, eller hvis man kan stoppe nøglehullet, uår den er inde, og fange den. Sjælland. E. F. hi.
