Min Fader boede i Trolddal i Lintrup. Han var en ivrig Agitator for Danskerne der i Sognet, og derfor havde Tyskerne altid et godt Øje til ham. Så var det i 1849, da sad vi hjemme en Aften og hørte sådan en sær Lyd udenfor, det dundrede og klirrede, ligesom der var Glas i det, som gik itu. Så siger vi til hinanden: »Nu ruste Stendiget ned!« det kunde...
Min Moders Tante havde en Søn, der var Sømand. Hun var så forfærdelig angst af sig, og Sønnen drillede hende da med, at han vilde vise sig for hende, hvis han skulde gå til Bunds. »Nej, det må du da ikke på nogen Måde.« Jo, han skulde nok. En Nat vågnede hun ved, at hendes Søn stod i Døren, blot iført Skjorte og drivende af Vand. Hun kunde strags kjende...
Jerusalems Skomager hvilte sig på en Plov Juleaften. M. Pedersen, Ribe.
Da Vorherre havde skabt Adam og Eva, havde han glemt at give dem Hovedhår. Så lavede han en Salve og sagde til dem, at de skulde smøre deres Hoveder ind dermed. Det gjorde de, og så tørrede de Fingrene af imellem Benene. Salven gjorde god Virkning. Uffe Birkedal.
Der var to Nisser, den ene var i Emmersbøl og den anden i Hostrup. De stjal Foder fra hinanden, og en Aften kom de imod hinanden, da de gik med deres Byldter. Så kom de til at slås, og på det Sted, er der endnu et stort Gaf ned i Jorden. Det er ved et Sommerdige Og let at se. Mathias Pedersen, Ribe. De moder for Vandet om Sommeren, at det ikke skal gå op...
En Kjæmpegrav nu Gårsted Høj kaldet i Understed Sogn ... og tydelig røbe de hule Drøn, som gjenlyde ved at slå på denne Høj, at den indvendig er hul, hvilket gamle Folk endnu betyde at må være Tilfældet, da de som Børn have nedstukket i samme Hyrdestave, der ere faldne fra dem, og hvis Nedfald i det dybe de tydelig kunde høre. Oldn. Ark. Understed 1808....
Tømmerby mølle blev for omtrent 100 siden berygtet for spøgeri. Der begyndte på én gang at blive spektakel om uatten ikke alene i møllen, men også i møllehuset, og det rumsterede alle vegne både i kjælder og på loft, og flere gange, når folkene sad ved bordet, kom ølkovsen spaserende hen ad bordet fra den ene ende til den anden. Også børtes undertiden...
Præsten V. Birkedal kom en gang til herregården Liselund på Møen. Huset var fyldt af fremmede, og hvis han vilde overnatte, skulde han ligge i det blå kammer, hvorom gik det sagn, at det spøgte der, fordi der i gammel tid var begået en misgjerning. Han vilde hellere blive end tage ind til Stege, og der blev da gjort i stand til ham. Han kom nu ind i...
Da man vilde opbygge Randbøl kirke, havde man intet held dermed; ti hvad man byggede op om dagen, blev nedrevet om natten. Omsider mærkede man jo nok, at stedet, man havde valgt til byggeplads, var i en eller anden trolds magt, og man blev da nødt til at søge om en anden plads. Til den ende tog man to bøller og slog dem løs om aftenen, og hvor man så...
På julenat Vorherre blev født, de stærke Jøder pint' ham til død, de pint' ham med en hvasse pig, lisse val for de fatte som for de rig', de pint' ham ned til hojre (?) kors, så hård en død tålt' Jesus for os. skjærtorsdag gav han engle brød, langfredag tålt' Jesus den hårde død, langfredag nat lå Jesus i grav, påske-morgen han opstod (stod han op...
Noget syd for Lindknud kirke er der noget krat, Bogeskov kaldet. I dette krat opholdt der sig en lindorm, som gjorde stor skade og indjog folk stor skræk. Endelig gjorde man stor jagt på den, og drev den omsider op på en lille hoj, omkring hvilken man antændte et stort bål, som opbrændte lindormen. På denne hoj blev senere kirken bygget og fik navnet...
Børnene må ikke kysse hverandre, forend de kan tale, ellers lærer de ikke at tale tydelig. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00808
Væselen må ikke nævnes ved sit navn, men skal kaldes den kjøne. j. b.
da.etk.DS_07_0_01238
At lade sit vand over fingrene forårsager lykke. NB. over den lille finger på den venstre hånd: i styrke.
Blasii dag tør fiskerne ikke nævne, ti ellers kommer der mange stormvinde.
Får et barn fat på et æg, kan det ikke længere spejle sig i sine hænder. Det er nemlig sådan, at barnets hænder i førstningen er klare, og da ligger det tit og ser på dem, men når det har haft æg i hånd, vil det ikke længere se nå hænderne. R. Th. Nybo.
Det traf sig ved en barnedåb i Randers, at gudmoderen på præstens, mester Michel Fosies bud: Nævner barnet! begyndte: Emilie Susanne Frederikke Vilhelmine Laurette etc. etc. Remsen blev mester Mikkel for lang, og han afbrod med et: A sladder, Maren, jeg døber dig i navnet o. s. v., og barnet beholdt virkelig dette i det mindste for vinteren langt...
Den, som ser en Gjenganger, må godt sige til den: »Hvad vil du?« men må endelig passe på at sige du, og ikke nævne Gjengangerens Navn. J. Jensen, Refshale. ^Kragelund S., Hids H.
da.etk.DSnr_05_0_00458
Væseler, rotter eller mus må ikke nævnes, ti da gjør de des mere skade, væselen skal kaldes den kjønne, rotterne de store og musene de små. j. b.
