Vi havde en ko hjemme til min moders, hun vilde ikke æde det, vi lagde for hende, men det strøelse, der lå under hende, vilde hun æde, og dersom vi fik noget fremmed foder henne fra byen, vilde hun også tage det. Min broder havde egentlig bestyrelsen af huset, og han sagde, den fejlede ikke noget, men a kunde jo se det. Så gik a en dag til en heksemester...
A er født i Åstrup, og lidt i sydvest derfra ligger en dam, der kaldes Krudekones dam. Det var "ikke godt at færdes i vester fra den dam og ad noget, de kalder Åldam. Der var mange, der gik vild og væltede, når de kom over et vandløb, de kalder Skjævbro. En mand og en karl kom kjørende der, og så væltede de. Karlen hed Jens Rask, og han siger så: "Mener...
Madses datter i Hårup, der tjente ved os en gang, hun fortalte, at mange unge folk en aften var ude at lege og tage ved hverandre, og da hørte de noget, der skreg omme ved torvemosen. Så var der nogle kåde gavstrikker imellem dem, de skreg lige sådan ; men så blev de lige godt rædde, for de kunde høre lyden komme nærmere, og nu rendte de allesammen op og...
Der kjørte en mand med et læs sten ad vejen fra Davding og ad Vester Hoved efter Kæmpis mølle. Som han nu kjører, kan hestene ikke gå længere, de skræver, og de stridser. Han havde fyrtøj og vilde så have hans pibe tændt, men først går han hen æfor ved bæsterne og letter hovedlaget og kiger igjennem det ind på læsset. Da lå der noget der henne, men han...
Der er tre høje på Føvling mark lige osten for Føvling kirke, de hedder Laddenhøje, og tæt norden for dem er en korsvej. Her er det ikke let at færdes. En mand kom kjørende med hans kone fra Horsens, og ligesom de kommer til vejen, siger konen til ham: "Kan du se dem, der render henne, hvad er det for nogle?" Da hun har sagt det, så vælter vognen. "Du...
Der, hvor Astruplunds mejeri nu er, der har det også været galt, og folk er blevne kosne. En karl, der tjente i en gård noget derfra, skulde en aften ned til Bræstenbro, og der kom noget i vejen for ham, så han kunde slet ikke komme derfra og var ligesom naglet fast. Så stod han der, indtil han kom i tanker om at bede til Vorherre, da kom han løs og gik...
Børnene må ikke kysse hverandre, forend de kan tale, ellers lærer de ikke at tale tydelig. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00808
Væselen må ikke nævnes ved sit navn, men skal kaldes den kjøne. j. b.
da.etk.DS_07_0_01238
At lade sit vand over fingrene forårsager lykke. NB. over den lille finger på den venstre hånd: i styrke.
Blasii dag tør fiskerne ikke nævne, ti ellers kommer der mange stormvinde.
Får et barn fat på et æg, kan det ikke længere spejle sig i sine hænder. Det er nemlig sådan, at barnets hænder i førstningen er klare, og da ligger det tit og ser på dem, men når det har haft æg i hånd, vil det ikke længere se nå hænderne. R. Th. Nybo.
Det traf sig ved en barnedåb i Randers, at gudmoderen på præstens, mester Michel Fosies bud: Nævner barnet! begyndte: Emilie Susanne Frederikke Vilhelmine Laurette etc. etc. Remsen blev mester Mikkel for lang, og han afbrod med et: A sladder, Maren, jeg døber dig i navnet o. s. v., og barnet beholdt virkelig dette i det mindste for vinteren langt...
Den, som ser en Gjenganger, må godt sige til den: »Hvad vil du?« men må endelig passe på at sige du, og ikke nævne Gjengangerens Navn. J. Jensen, Refshale. ^Kragelund S., Hids H.
da.etk.DSnr_05_0_00458
Væseler, rotter eller mus må ikke nævnes, ti da gjør de des mere skade, væselen skal kaldes den kjønne, rotterne de store og musene de små. j. b.
Om sommeren, mens fæet er ude, vil de ikke nævne udyrene ved deres rette navn, men kalder dem Vorherres jagthunde og giver dem andre optænkte navne, derved mener de, at udyrene formildes. j. b.
I juleugen må man ikke nævne rotter eller mus ved deres rette navn, da man ellers vil få mange af dem det følgende år. De benævnes »de store« og »de små.« Fanden må man aldrig sige ved hans rette navn, da man ellers kalder ham til sig. Man må derimod kalde ham »den lille mand.« Samsø. Mikkel Sørensen.
Når nogen skal manes, må man vogte sig for at nævne præstens navn, ellers går det galt. Der var således en præst i LynJelse, som skulde mane én ned straks uden for Lumby, hvor vejen bøjer om efter Sosted. Det gik godt, til en mand kom forbi og sagde: "Hvad, det er jo hr. Samuels rost," men så havde præsten nær ikke stået sig, og målløs blev han alle sine...
Min fader fulgtes med en mand fra Harboore hen ad en vej. På én gang trak manden ham til side. Da de så havde gået lidt, sagde han: «Så du ingeu ting?» «Nej.» Så fortalte han, at de var komne forbi en brudeskare, og han kunde sige, hvem der skulde have bryllup, og hvor mange vogne der var, og han nævnte flere personer, der var med. Min fader lagde...
Over Hinnerup å var der for et halvt hundrede år siden ingen bro, men alligevel kunde man komme over åen om natten. Der gik da et stort sort øg ved åen, og det kunde der ride så mange over på, som det skulde være, men nævnede én af dem Vorherres navn, faldt de alle i åen. Jens Pedersen, Otting.
I borgmester Ræders dage kom en pige i forhør hos ham, hun skulde nævne faderen til sit barn, og hun nævnede 1, 2, 3, 4, 5, 6, som havde været ved hende. 6, sagde borgmesteren med høj rost. Ja, De kan også skrive Deres fuldmægtig! Min fuldmægtig; ja så skal de også komme til at betale alle sammen, og på den måde fik hun alimentationsbidrag af 6...
da.etk.JAH_05_0_00315
