409 datasets found
Danish Keywords: nævne Place of Narration: Horsens
Når det fryser af sonden, fryser det tappen af tonden. C. L. Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_00470
Når hønen .galer, eller katten kradser på træ, eller når bunden æder græs, får vi blæst. C. L. Rasmusen.
da.etk.JAT_01_0_00434
Når solen er lige ved at gå ned, star der undertiden en rod stribe op fra den. En gammel kone sagde herom: “Der æ en snebil ve a suel i awten, vi fo blæst i muen”. C L. Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_00417
Når det blæser laddent, får vi snart regn. C. L. Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_00398
De wa i 1830, da mæ”å jæw piig te te”t ve Hans Petes i Bagoer1), a dæ en atemeåe kam en flak rakere dæte. Dæ wa en hiel hjol både me”, kwone å bøen. De wa en slaw falk, dæ løwet å å flo hællmese, låd blektoiv å såen nued; di håd åse tie få å vil stææl. Wo m&h ba di om å fo låw te å leg i wå låå, å mi madmwe ba di om låw te å koog i wå skåsten, å da...
da.etk.JAH_05_0_00576
Rosen at læge. Man tage Hyldeblade og Mælk af en rod Ko 1 Pot og koge det i 10 Minutter. Drikkes 3 Morgener ved Månens Aftagen ODD + + + • Så kommer den aldrig mere. Horsens. Niels Bybud, Horsens.
da.etk.DSnr_06_0_00782
For Gigt. Tag en Flaske halvfuld af Fløde, grav den ned i en Myretue, lad den ligge i 24 Timer, gå stiltiende bort uden at tale et Ord, til du kommer hjem igjen, ellers hjælper det ikke. XXX 'JO-3 P.P.P. Hvid Kanel sættes på Brændevin, tager hver Morgen et Snapseglas fastendes. Niels Hansen Bybud, Horsens. Horsens.
Der var en Gartner i Rind, ham skyldte de for, han kunde hegse. Hans Nabo var en Gang kjørt til Viborg tilligemed sin Kone, og da de så skulde til at hjem og var kommen på Vognen i Kjøbmandsgården, kommer Manden i Tanker om, at han havde glemt noget og siger til Konen: »Hold ved Tømmen lidt.« Han går så ind og får sit Ærende besørget, men da han kommer...
En Signeformular mod Forgjørelse og deslige, sålcdes lydende: 1 Jesu Navn går jeg ud, og går jeg ind, Herren er med mig på alle mine Veje. Fri er jeg (N. N.) for Trolddom, Forgjørelse, Kolik, alt ondt både indvortes og udvortes, ja, for alt Spøgeri og Fandens 1 ist, min Frelser er Jesus Krist. Niels Hansen, Bybud, Horsens. (Horsens).
da.etk.DSnr_06_0_00616
Da jeg tjente på Højbjærggård, havde de der en gammel tysk Røgter, og han var bekjendt for sin Klogskab. Så var det en Gang, de på ingen mulige Måder kunde få Smør, de kjærnede en hel Dag forgjæves. Fruen (det var Fru Faber) var fin på det, men ellers praktisk og rask på det. Så siger hun til denher gamle Rogter, om han ikke kunde gjøre noget for det....
da.etk.DSnr_06_0_00583
Når man vil forgjore Kreaturer, tager man Hårene af Yveret på Kreaturet for og bag og prikker det ind i Dørstolpen. Så længe den sidder der, skal denne Mand ingen Smør få, Fanden holder det borte. Niels Hansen, Bybud, Horsens. Horsens.
da.etk.DSnr_06_0_00572
Min Moders Forældre døde tidlig fra hende, og så tog hendes Farbroder hende til sig. Hans Kone var imidlertid så slem ved hende. Da Farbroderen døde og lå Lig oppe i Storstuen, sendte hun Barnet derop for at hente noget om Aftenen, og så smækkede hun Døren i for hende. Barnet besvimede så af Skræk. Samme Kone var i det hele meget ond og havde vist gjort...
da.etk.DSnr_06_0_00198
En Aften Provst Bendix i Højbjærg kjørte fra Palstrup til Højbjærg, og så kom til et Sted inde i Palsirup Skov, så kunde Kusken ikke få Hestene til at gå længere. Så står Provsten af Vognen og går om foran Hestene, og da han har gjort det, så siger han til Kusken: »Kjør nu!« og så var der ikke noget i Vejen. Kusken syntes, at han sagde noget til Hestene,...
da.etk.DSnr_05_0_01186
En Aften, da min Bedstemoder kom hjem fra Theatret og vilde gå ind ad Butiksdøren, følte hun en klam Hånd lægge sig ovenpå hendes, idet hun vilde lukke Døren op, og det var hende ikke muligt at få den op. Siden den Tid lægger hun altid sit Forklæde eller Lommetørklæde over Hånden, når hun om Aftenen lukker en Dør op. Ida Jansen, Horsens. Horsens.
Niels Posts Kone, der boer på Palstrup Ejendom, har en Gang født et Barn i Dølgsmål, det var, inden hun blev gift, den Gang hun tjente der som Kokkepige. Hun puttede så Barnet ud i Graven, der er uden om Gården. Det var nu om Morgenen tidlig, og da Fruen var stået op og kom ud, så ser hun lige uden for Kjøkkendoren, hvor Graven var, en lille Barnehånd...
da.etk.DSnr_04_0_00788
I min Faders Barndom kom der en Onkel rejsende i Besøg til dem. Han sov i et Værelse ved Siden af deres Sovekammer. Om Natten henved Kl. 1 hørte min Fader Døren gå op, og han så' en sort Mand med høj Hat på og lang Kjole komme ind og gå gjennem begge Værelserne ind i den pæne Stue, hvor min Fader kunde høre ham tage Sølvskeer og Glas frem. Min Fader...
da.etk.DSnr_02_H_00349
Nogle Dage før min Bedstefader døde, hørte Pigerne, der lå i et Værelse på Loftet, at Rullen gik. Bedstemoder vilde ikke tro det og lagde sig selv derop næste Nat. Hun hørte det samme. Kort efter døde han, og da hans Ligklæder blev rullede, var det den selvsamme Lyd, som Pigerne den Nat havde hørt. Ida Jansen, Horsens.
da.etk.DSnr_02_H_00329
Der var en Gang en Greve, som havde en Tjener, som han vilde lade henrette for B. G. Kl. Da dette nu skulde ske, kunde Skarpretteren ikke få Hovedet af ham. Da Greven så dette, spurgte han om, hvorledes dette kunde gå til, at ingen Sværd kunde beskadige ham. Derpå viste Tjeneren ham dette Brev med følgende Bogstaver: L. I. F. K. H. B. K. R. H. Efter at...
da.etk.DSnr_02_G_00244
Når vi Skolebørn kom fra Skole i Højbjærg, skulde vi gjennem to Skove: Palstrup Skov og Rotterdam Skov. Om Vinteren blev vi fri Kl. 2, for vi havde en lang Vej, og det kunde blive helt mørkt, inden vi kom hjem. Vi Skovboere fulgtes da ad, og det var just ikke rart at komme gjennem Skoven, når det blev mørkt. En Eftermiddag, vi gik gjennem Rotterdams...
da.etk.DSnr_01_0_00054
Når gamle jægere tabte et eller flere hagl, mens de ladede deres bøsse, tvivlede de om, at skuddet ramte. Hændte det, at de flere gange i træk skød på vildt uden at fælde det, troede de, at bøssen ikke kunde »slå« og at den var forgjort. Så skulde de have en hugorm til at krybe ind i lobet, for at de kuude skyde den af. C. L. Rasmussen.
da.etk.DS_06_0_00747